Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 156
128
Ortografi
samt pron. ossum ‘ofíom’ 12V25, þessu ‘þeffo’ iori9 og
10V29 samt þess ‘þeff’ 16V43 °g I7r33-
fff) for /s/ (x 1) i vb. flensa ‘pl^nffa’ 12157.
Om forholdene i nom. af propriet Magntís, hvor det som
allerede nævnt principielt ikke kan afgpres om man skal
regne med /s/ eller /ss/, se afsnit 5.2.3.2.
4.3.2.61 <S>
(A) <S) optræder omtrent 650 gange i A for /s/, fx i propri-
umformerne Símón ‘Simon’ 37V55 og Sveinn ‘,S.’ 4V32, ap-
pellativformerne saga ‘Saga’ 2or33 og skipit ‘Sciþ’ 6r8 samt
pronominalformerne sá ‘Sa’ 6vii og sú ‘Sv’ 24136.
(B) I B anvendes <S> ca. 80 gange for /s/, fx i proprium-
formerne Steinkell ‘Steinkell’ 14VI8 og Stúfr ‘.S.’ 17V5, ap-
pellativformerne sigr ‘Sigr’ 13VI7 og skrín ‘Scrin’ 13VII samt
pronominalformerne sá ‘Sa’ 13143 og sú ‘Sv’ 12113.
4.3.2.62 <t>
(A) I A forekommer <t> godt 12.150 gange1 og anvendes i fpl-
gende funktioner:2
for /t/ (ca. X 10.100), fx i app. bát ‘bat’ 32V45, dýftr ‘ðptr’
8V41, tpskur ‘tofcor’ 412, tiltekja ‘tiltekia’ 7V24 og við-
tpkur ‘vtocor’ 33VIO samt præt. part. brotit ‘IStit’ 2ri2.
for /þ/ i tryksvag finalstilling (x 155), fx i app. hernað
‘hernat’ 9150 og trúnað ‘trvnat’ 19114, adj. gullmunnuð
‘gullmvNVt’ 9141 og vb. berið ‘Bit’ 2ir5, hpfðuð ‘hopþot’
28V36, takið ‘takit’ 22V53 og vitið ‘Vitit’ 26130.
for /þ/ i andre stillinger (x 2) i app. rðkðarmálum
‘rpctar malö’ 24143 og vanlykðum ‘van|lýctö’ IV38—39.
for /tt/ (x 12), fx i app. sáttarfundr ‘fatar pvðr’ 6V57
og vdttvanginum ‘vetpanginö’ 24V45, adj. skjóttbúin
‘fciotbvm’ 28n6, adv. lítt ‘ht’ 2715 og vÁttki ‘v§tki’ 19V7,
kard. eitt ‘eit’ 28115 °g yb. sáttask ‘fetafc’ 22V51 og kvatt
‘qt’ IV29.
<tt> for /tt/ (ca. X1525), fx i app. banasótt ‘bana fott’
2ir2ó, dóttur ‘ðottor’ 24132, drótt ‘ðrott’ 9128, hptt
‘hott’ 6ri7, léttlÁtiskonum ‘lettl^tif conö’ 8ri og réttr
‘rettr’ 28149.
<tt> for /t/ (x 3) i adj. langt ‘langtt’ 37128, vb. gat ‘gatt’
2V29 og præt. part. ort ‘ortt’ 5V18.
<t> for /tt/ (x 2) i adj. heitt ‘heit’ 19V26 og vb. þfótti ‘þpti’
7r2i.
1 Jf. desuden behandlingen af (íl> i afsnit 4.3.3.19.
21 omtrent 250 tilfælde kan funktionen principielt ikke bestemmes, da
det umiddelbart forudgáende er kontraheret. Det drejer sig om pro-
nominalformerne þetta, fx ‘þfa’ 29r22, og præteritumformer af verbet
þykkja, fx þétri ‘þfi’ 3122.
<th> for /t/ (x 5) i prop. Elísabeth ‘ehfabeth’ 3135 og 3145
og Lotharium ‘lothanv’ 26142 samt app. Bartholomeus-
messuaptann ‘bartholomeuf meffo aptan’ 24VI73 og
Matheusmessuaptann ‘maths m|aptan’ 18V43—44.
<tz> for /tts/4 (x 3) i app. spotts ‘fpotz’ 4150 og spottsins
‘fpotzmf’ 8V34 samt adj. kringlótts ‘cnglotz’ 2Ór2i.
I en række tilfælde er det mere eller mindre usikkert
hvad <t) betegner. Disse tilfælde omtales i afsnit 4.3.2.23
«th tth> i propriet Goð(þ)ormr/Guttormr og sammensæt-
ninger hermed), afsnit 4.4.5.2.14 (appellativformen dróttni
og former af appellativet dróttning) og afsnit 5.10.1.3 (adv.
brotft)). Af andre mere bemærkelsesværdige former med
<t) kan nævnes propriumformerne Apardjón ‘apartion’
35V46 og Roðberts ‘rotBtz’ 20015.
I B forekommer <t> godt 3500 gange og anvendes i fpl- (B)
gende funktioner:5
for /t/ (ca. x 3000), fx i bptr ‘b(tr’ 16151, tali ‘tali’ 13V26,
þingit ‘þingit’ 11143, dtlan ‘etlan’ 14112 og gltólum ‘ail-
tolv’ 11x41.
for /þ/ i tryksvag finalstilling (x 33), fx i app. fagnað
‘pagnat’ 12146 og hemað ‘hernat’ 12V28 samt vb. byggið
‘byggit’ 13V39 ,gerið ‘Gerit’ 13V33, spgðuð ‘faigðvt’ 16149
og vilið ‘viht’ i6vi.
for /þ/ i andre stillinger (x 2) i styrkðarmaðr ‘ftyrcf m’
IH17 og vakðir ‘vactir’ nvio.
for /tt/ (x 64), fx i app. flótta ‘plota’ 15114 og sÁtt ‘fét’
14V18, adj. fátt ‘pat’ UV23 og hljótt ‘hhot’ 16V35 og pron.
sitt ‘fit’ 14V31.
<tt> for /tt/ (ca. x 350), fx i app. sÁttir ‘fettir’ iori3, nótt
‘nott’ Iir23, Áttjgrðu ‘^ttiairþo’ 25117, kvitt ‘qtt’ 15147 og
spotti ‘fpotti’ 13V33.
<t> for /tt/ (x 7) i pron. sitt ‘fit’ 1008, adj.goíí ‘got’ 15V24
og hÁtt ‘het’ i6vio, kard. eitt ‘eit’ UV31, adv. lítt ‘lit’
11138, konj. þótt ‘þot’ 1OV38 og vb. þptti ‘þ^ti’ HV24.
<t> for /t/ (x 1) i vb. Átluðu ‘etloþo’ 12V30.
<tt> for /t/ (x 37), fx i app. dfitrum ‘ðqttrv’ 13V31, vetrinn
‘vett'n’ 17VI2, graut ‘gnútt’ 15V45, mat ‘matt’ 12V9 og
hlutrinn ‘lutt'n’ iov22 samt pron. eitthvert ‘eitt hvtt’
10132.
I et mindre antal tilfælde er det usikkert hvad <t> beteg-
ner. Disse tilfælde omtales i afsnit 4.4.5.2.14 (appellativfor-
men dróttni og former af appellativet dróttning) og afsnit
5.10.1.3 (adv. brot(t)).
31 hándskriftet er ‘aptan’ rettet fra ‘dag\
4De omtrent 100 eksempler med (tz) for /ts/ (fx langaspjóts ‘langa-
fpiotz’ 2ori5) og /t/ + refleksivformant (z)/(zc) (fx lízk ‘litz' iv2 og
lízk ‘litzc’ 5V32) er inkluderet i de ca. 10.100 eksempler pá (t) for /t/.
Se ogsá afsnit 4.3.2.76.
51 omtrent 80 tilfælde kan funktionen principielt ikke bestemmes, da
det umiddelbart forudgáende er kontraheret. Som i A udg0res de fleste
af tilfældene af pronominalformen þetta, fx ‘þfa’ 14V13.
4.3.2.62