Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 159

Grafofonematisk analyse
131
for /gs/ (x 2) i app. konungsvígslu ‘k vixlo’ 18^38 og vígslur
‘vixlor’ 32^50.
for /sk/ (x 3) i adj. vaskligastr ‘vaxligaítr’ 32^1 og vaskligr
‘vaxligr’ 6V51 og 3OV20.1
i romertal (x 88), fx i kard. 9 ‘.ix.’ 23VI9, 10 ‘.x.’ 35V21,
14 ‘.xim.’ 20132 og 20 ‘.xx.’ 34V26 samt ord. 12 ‘.xu.’
4V3° og 13 ‘-xu).’ 5V7.
(B) I B forekommer (x) godt 30 gange og anvendes i fpl-
gende funktioner:
for /ks/ (x 20), fx i app. oxa ‘oxa’ iir46, sax ‘fax’ UV45,
vexti ‘vexti’ 15VI og 0xi ‘a>xi’ 1IV5 samt vb. óx ‘ox’
17V20.
for /k+s/ (x 3) i app. loksins ‘loxinf’ nr25, HV54 og 16V30.
for /gs/ (x 1) i app. bógslin ‘bex|lír)’ UV38—39.
i romertal (x 8) ikard. 10 ‘(.)x.’ X 4, fx 12V33,14 ‘xui)’ nr5,
15 ‘xv’ Iir5 og 60 ‘.lx.’ 14V39 samt ord. 12 ‘.xi).’ 14136.
4.3.2.73 <y>
(A) (y) forekommer godt 2300 gange i A og anvendes for:
/y/ (ca. x 1400), fx i app. áhyggju ‘ahýGio’ 27113, byrðing
‘býrþlg’ 8r24, dyrrnar ‘ðýRnar’ 20V25 og yfirbragð
‘ýpirbragð’ 32148.
/ý/ (ca. X450), fx i app. alþýðu ‘alþýþo’ 6V29, býjanns
‘býiarmP 35V7, gný ‘gný’ 27V13 og hlýs ‘hlýP 8v26 samt
iprori.ýmsum ‘ýmío’ 2V28.
/i/ (x 1) i app. fylkingu ‘pýlkyngo’ 33150.
andenkomponenten i /ey/ (ca. X475), fx i app. deyði
‘ðeýþi’ 34131, eyðir ‘eýþir’ 3ri9, ey ‘eý’ 32127, fpruneyti
‘þneýti’ 7r8 og meyjar ‘meýiar’ 23^2.
Som et mere usikkert tilfælde med (y) kan nævnes ver-
balformen dunðu ‘ðýnðo’ 18V51, hvor man kunne forvente
/u/.
(B) I B forekommer (y) omtrent 650 gange og anvendes for:
/y/ (ca. X 375), fx i app. btyggjur ‘bryGioa’ 1OV23, byskup
‘býfcvp’ 17^34, fylkis ‘pylcif’ 25116, kyns ‘kynP 15V31,
nauðsyn ‘naiþfýn’ i6r26 og yrkisefnin ‘yrkifepnm’
i6ri4.
/ý/ (ca. x 150), fx i app. alþýðu ‘alþyþo’ UV23, kýr ‘kýr’
i6r6, lýðir ‘lyþir’ nn, stýrímaðrinn ‘flyriMin’ 15VII og
ýsu ‘ýfo’ 17^3 samt vb. kný ‘kný’ ior7.
1 Jf. ogsá ‘vaxcligaft’ 28vi6 for vaskligast. Endelig skal der máske læses
‘vaxlrxti’ pá 3IV52, men fprste del af ordet er meget utydelig, og det er
muligt at man — som Finnur Jónsson — i stedet skal læse ‘vacrlixti’ (for
vakrligsti).
andenkomponenten i /ey/ (ca. x 120), fx i prop. Eysteinn
‘Eýftein’ 12133 °g aPP- *Eý’ 12vio, eyin ‘eýin’ 17V31,
háreysti ‘hareyfti’ 16V28 og leyfis ‘leýpiP 12V20.
/i/ (x 1) i adv. first ‘pyrft’ 15V27.
andenkomponenten i (ey) for /au/ (x 2) i app. haugsins
‘heygfinP 1515 og kaupeyri ‘keýpeyn’ 12124.
Om former med (ey) i app. gprsemi, se afsnit 4.4.3.2.14.
Om tilfælde med (y) for forventet /u/ i præteritumformer
af munu og þurfa, se hhv. afsnit 5.8.14.6 og 5.8.1.4.10.
4.3.2.74 (Y)
(Y) bruges en enkelt gang i A for /ý/ i verbalformen ýtti (A)
‘Ýtti’ 21V4.
I B finder man det anvendt én gang for /y/ i verbalfor- (B)
menyrk ‘Yrc’ 15VI7.
4-3-2-75 <Ý>
(ý) er ikke belagt i A, men bruges en enkelt gang i B for (B)
/ý/ i verbalformen flýr ‘plýr’ 13127.
4.3.2.76 <z>
Pá grund af den særlige usikkerhed omkring (z)’s funktion
som refleksivformant eller del af denne skelnes der i re-
degprelsen mellem brugen som (deljmarkpr af refleksive
former og andre tilfælde.
Som refleksivformant eller del af denne anvendes (z) pá
fplgende vis i A:2 (A)
svarende til klassisk -sk (ca. x 625), fx i vb. andaðisk
‘anðaþiz’ 18134, bprðusk ‘borðvz’ 4VI2, hittusk ‘hittvz’
20V39, komsk ‘cöz’ 22V7 og tóksk ‘tocz’ 34V28.
svarende til klassisk -zk (ca. x 70). Det drejer sig om til-
fælde som i klassisk oldislandsk har /t+sk/ (ca. x 50),
fx vb. brýzk ‘brýz’ 314 og lézk ‘lez’ 2r24 samt præt. part.
fundizk ‘pvNðiz’ 26V30 og bafizk ‘hapiz’ 9ri6, og
/þ+sk/ (x 19), fx vb. annizk ‘afjiz’ ivi8, afrðkizk
‘aprpkiz’ 34V9, minnizk ‘mifjiz’ 9ri7 og kvazk ‘qvaz’
8v22.
(zc> for klassisk -sk (ca. x 60).3 Bortset fra verbal-
formerne kátask ‘ketazc’ 3U26 og minnask ‘miNazc’
30149 kun i eksempler hvor /t/ i skriften manifeste-
res foran refleksivformanten, fx verbalformerne lézk
‘letzc’ 29145, lízk ‘Litzc’ 8r34 og sezk ‘fetzc’ 22137.
21 11 tilfælde kan funktionen principielt ikke bestemmes, fordi det
umiddelbart forudgáende er kontraheret i verbalformen kvezk ‘qz’, fx
4VI4. Om dannelsen af refleksive former, se ogsá afsnit 5.8.2.9.
3 Heraf tre tilfælde med (zc) efter /nn/ i vb. fannsk ‘paNzc’ 23V33 og
28r46 og præt. part. ntinnzk ‘mmzc’ 9r25 samt ét tilfælde efter /11/ i
vb. fellsk ‘pellzc’ 36^42.
4.3.2.76