Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 162

134
Ortografi
4.3.34 <a:>
4-3-3-Ó <A>>
(A) <ar> anvendes én gang i A for /Ar/ i propriumformen Sig-
urðarson Tigþa.f.’ 32V36.
(B) I B bruges <a:> sandsynligvis ogsá én gang for /Ar/ i pro-
nominalformen hennar Tiæ’ HV47. Eksemplet er dog noget
utydeligt.
4-3-3-5 <æ>
(A) <a>> forekommer godt 800 gange i A og anvendes for:
<A/> anvendes tre gange i B for: (B)
/9/ (x 1) i app. tpld ‘A/llð’ I5ri8.
/au/ (x 2) i prop. Auðun ‘A/þvn’ ior37 og ‘A/þ’ 10V48.
4-3-3-7 <i>
Det er usikkert om <aí) forekommer i A, men det bru- (A)
ges muligvis én gang for /au/ i appellativformen áhlaupum
‘ahláspö’ 26V7.
/9/ (ca. x 160), fx i app. getspk ‘getfaic’ i8ri7 og Ipg ‘lajg’
29144, pron. pðrum ‘aaðrö’ 3V24, adj. prr ‘aja’ 33V46 og
vb. spgðu ‘fajgþo’ 26n6.
/au/ (ca. x 650), fx i app. ánauð ‘anajþ’ 2516 og kaup ‘cajp’
6n8, pron. þau ‘þaj’ 3V26, kard. tvau ‘tva>’ 6156, adj.
auðigr ‘ajþigr’ 4V20 og adv. austr ‘aiftr’ 24122.
I omtrent 25 tilfælde kan funktionen principielt ikke
fastslás, da der tidligt eksisterer én eller flere sideformer.
Det drejer sig fprst og fremmest om appellativet (eller
appellativerne) hplðr/hauldr (jf. afsnit 4.4.3.2.16) og adv.
braut/brot(t) (med flere former) og sammensætninger her-
med.1 Desuden synes funktionen usikker i propriet Osló,
der i linje 2IV4 i to tilfælde manifesteres som ‘ajflo’, idet
man báde kan forestille sig at ligaturen afspejler ældre /9/
og /ó/.2
I B anvendes <a3> ni gange og bruges i alle sikre til- (B)
fælde for /au/, sáledes i appellativformerne graut ‘graátt’
15V45, laug ‘laóg’ iovi6, laun ‘laín’ 10124 og 16V38, mann-
raun ‘manrún’ 25134, taug ‘tá)g’ i6r27 og taug(i)na ‘taágna’
i6r28 samt verbalformen skaut ‘fcajtt’ 1314. Derudover an-
vendes det tilsyneladende én gang for /é/ i app. lén ‘Iún’
ior22, men eksemplet er særdeles usikkert og formentlig
en rettelse (jf. det to linjer længere nede forekommende
laun ‘lán’).3
4-3-3-S <tt»>
<bb> anvendes fire gange i A for /bb/, nærmere bestemt i ap- (A)
pellativformernegató ‘gatb’ 8V56 og abbadissa ‘affiiffa’ 36115
samt verbalformerne abbaðisk ‘abbaþiz’ 3in oggabba ‘gabba’
8V42.
(B) I B forekommer <aj> omtrent 625 gange og anvendes for:
/9/ (ca. x 325), fx i app. búpndum ‘buajnðö’ 12V24, þjprðum
‘piajrþö’ ior23, gpngin ‘gamgin’ I7r20 og prleiks ‘a>r-
leicf 13132 samt pron. pðru ‘ajþro’ 13V38 og pll ‘ajll’
IH37.
/0/ (x 15), fx i app. prhfrfi ‘ærepi’ 10V27 og pxina ‘a>x-
ma’ nv8, vb. hrpkkva ‘hrajkkva’ 14V56 og hpggr ‘hajgr’
iori6 samt præt. part. þrpngt ‘þrajngt’ 13125.
/o/ (x 1) i app. málstofu ‘malítajpo’ 10113.
/au/ (ca. x 215), fx i prop. Auðun ‘ajþ’ IOV39, app. nauð-
syn ‘najþfýn’ i6r26 og kaup ‘cajp’ 16142, pron. þau ‘þaj’
14117 og adj. auðr ‘ajþr’ 13126.
I omtrent 60 tilfælde er funktionen mere usikker. Disse
tilfælde beskrives i afsnit 4.4.3.2.14 (appellativet ggirsemi,
adjektiverne gerviligr og glpggr og sammensætninger her-
med, pronomenerne engi og npkkurr, verbetgera, adverbiet
gprva og præpositionen^ííjMMJw) og afsnit 5.10.1.3 (adverbi-
erne brot(t)/braut og dermed beslægtede former).
1 Jf. afsnit 5.10.1.3.1 ‘bra>t’ má /au/ dog betragtes som den overvejende
mest sandsynlige tolkning.
2 Det ene af de to tilfælde optræder i en strofe, det andet i optakten til
denne. I de 0vrige seks tilfælde med dette proprium manifesteres det
med (o) i f0rste stavelse (alle i prosa). Jf. afsnit 5.2.2.
I B anvendes ligaturen to gange for /bb/ i appellativfor- (B)
men gabbi ‘galbi’ 13V46 og præt. part.gabbat ‘galbat’ 17V31.
4-3-3-9 <tt>
Ligaturen <ðj> forekommer 16 gange i B og anvendes for: (B)
/þU/ (X5) i app. jprðum ‘io2ððíj’ 14120 og vb. dulðu
‘ðvallðj’ (sic!) 17V15, hpfðu ‘hapðj’ I2v8, rannspkuðu
‘ranfajcoðj’ 13142 og tplðu ‘ta>llð>’ 1OV50.
/dU/ (x 8) i vb. fundu ‘punð>’ I2vii og 13VU, heldu ‘hellð)’
1112 og 15V8, mundu ‘mmð>’ íiry og 13V50, skyldu
Tcyllð)’ i6r24 og vildu ‘pillðj’ 13V7.
<dð)> for /ddU/ (x 1), se afsnit 4.3.2.8.
Tolkningsmæssigt mere usikre er det enklitiske þú i
‘munðj’ UV55 (jf. afsnit 5.4.1.2) og præteritumformen sigldu
‘figllðj’ 12155 (jf. afsnit 4.3.2.8). I begge tilfælde er der for-
mentlig tale om /dU/.
4.3.3.10 <cg>
(cg) bruges én gang i B for /g/ i adjektivformen fggru í]:a;cg, (B)
I2r7.
3Finnur Jónsson mener at der er tale om en rettelse fra <æ) til
<æ), hvilket muligvis er korrekt. I givet fald er rettelsen dog noget
ubehjælpsom.
4.3.3.!°