Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 174

146
Ortografi
350 i A.1 Ogsá brugen for /m/ er langt hyppigere i A, om-
end ikke i sá udpræget grad som ved /n/.1 2
Brugen af <“) som almen abbreviatur ved grafemer med
x-hpjde udspringer af den yngre, udvidede brug af abbrevi-
aturen. I islandske hándskrifter er udviklingen parallel til
udviklingen i latinske hándskrifter, hvor man, efter at man
omkring midten af 1100-tallet udvider brugen til ogsá at
kunne betegne /n/, senere tillige bruger den for en hvil-
ken som helst nasalforbindelse3 og sluttelig for enhver ude-
ladt forbindelse. Praksis i sável A som B má beskrives som
befindende sig pá et sádant yngre stadium.
En lang række specifikke skrivemáder med (“) kom-
menteres nærmere i kap. 5.
4.34.2.6 <_)
(A) <_) bruges i A for /eir/ i pronominalformerne þeir x 719,
fx ‘þ’ 6r29, og þeira ‘þa’ ir2i.4 Derudover anvendes <_) en
enkelt gang i páfa ‘jp’ 37rii.
(B) I B anvendes abbreviaturen godt 180 gange i forbindelse
med (þ) eller <Þ) i fplgende pronominalformer:
‘þ’/‘JÞ’ for þeir (x 162), fx i ‘þ’ i2rio og ‘p’ 11133.
‘þ’ for (þ)ér (x 1) i ‘þ’ 12V19.
‘þa’ for þeir(r)a (x 15), fx i ‘þa’ ior5.
‘þra’ for þeir(r)a (x 3) i ‘þra’ nri4,13V9 og 14152.
‘þta’ for þetta (x 2) i ‘þta’ ior7 og 12V46.
Skrivemáden ‘þ’ for þeir(-) optræder ifplge Hreinn Bene-
diktsson (1965, s. 88) “from towards the middle of the thir-
teenth century”, og som ældste eksempel nævnes AM dipl
isl fasc LXV 1 (1241-52), men ‘þ’ forekommer ogsá i det
sandsynligvis lidt ældre AM 325 II 40 (3. hánd).5 Den bli-
ver dog fprst hyppigere i lpbet af 1200-tallets anden halv-
del og er sáledes ogsá hovedbetegnelsen for þeir(-) i en lang
række af de omtrent samtidige hándskrifter som Lindblad
underspger i relation til sine studier i GKS 2365 40 (C1270).6
Widding (1961, s. 67) kender skrivemáden fra omtrent 30
hándskrifter fra perioden CI250—1325/50.7 *
1 Det er dermed en overdrivelse nár Spehr (1929, s. 139, note 1) skriver
at MskMS udviser “rein isl. technik” (hermed menes at abbreviaturen
kun bruges for /m/).
2 Relativt set er brugen af <“) for /m/ omtrent dobbelt sá hyppig i A.
3 Hreinn Benediktsson (1965, s. 93) fremhæver at man i islandske hánd-
skrifter meget tidligt anvender <”) for /Vn/, fx i Holm perg 15 40
(cl200).
41 sidstnævnte tilfælde kunne der eventuelt være tale om /eirr/.
5 Jf. Spehr (1929, s. 145, note 3), hvor det ogsá bemærkes at skrivemáden
“vielleicht in anlehnung an die lat. abkiirzung p = per entstanden [ist]”.
6 Jf. Lindblad (1954, s. 60).
7For nærmere kommentarer til manifestationen af þeir(-), se afsnit
5-4-3-2-
I anden del af 1200-tallet bruges ‘þ’ (sjældnere) ogsá for
þess-f men altsá ikke i MskMS.9 Pá tilsvarende vis finder
man heller ingen eksempler pá ‘þ’ for þeim, en yngre skri-
vemáde, der fprst bliver almindelig efter CI300.10
Den i B to gange forekommende skrivemáde ‘þta’ for
þetta forekommer underlig, men den findes i hvert fald
ogsá i det nogenlunde samtidige AM 162 E fol (se 3137).
Der er derfor máske ikke tale om fejlskrivninger, og for-
men skal muligvis ses i lyset af den i flere hándskrifter an-
vendte skrivemáde ‘þr’ for þeir, en skrivemáde der kan op-
fattes som en art sammenblanding af ‘þr’ og ‘þ’. Man kan
forestille sig at man pá baggrund af denne skrivemáde kan
have opfattet <_) som en almen abbreviatur pá linje med
<_) og dermed ogsá har kunnet anvende den for /et/.
Det i B enkeltstáende eksempel med ‘þ’ for þér má vel
snarest betragtes som en fejlskrivning.
4.34.2.7 <•)
< ) bruges blot tre gange i A som markpr af geminering, (A)
nemlig ved (m) (adjektivformen grimmr ‘gmr’ 4VI9) og <t)
(verbalformen þtftti ‘þpti’ 7r2i og adjektivformen heitt ‘heit’
19V26).
Abbreviaturen er langt hyppigere i B, hvor den forekom- (B)
mer omtrent 50 gange og anvendes i fplgende funktioner:
<c) for /kk/ (x 1), se afsnit 4.3.2.6.
<m) for /mm/ (x 7), se afsnit 4.3.2.36.
<n) for /nn/ (x 19), se afsnit 4.3.2.39.
<n) for /n/ (x 1), se afsnit 4.3.2.39.
<þ) for /pp/ (x 11), se afsnit 4.3.2.51.
<t) for /tt/ (x 7), se afsnit 4.3.2.62.
<t) for /t/ (x 1), se afsnit 4.3.2.62.
<n) for /nn/ (x 1), se afsnit 4.3.2.41.
Bortset fra de enkeltstáende eksempler med <n) og <t) for
hhv. /n/ og /t/ indikerer abbreviaturen altsá i alle tilfælde
konsonantgeminering.
At betegne konsonantlængde vha. punktering er en me-
tode der udvikles i lpbet af 1200-tallet. Skikkens ophav er
ikke afklaret,11 men fænomenet regnes almindeligvis for
8 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 88) og Widding (1961, s. 67).
91 de hándskrifter som pá en eller anden máde er blevet sat i forbindelse
med MskMS (jf. afsnit 1.3.2.1), har jeg heller ikke registreret eksem-
pler pá en sádan brug.
10 Jf. Widding (1961, s. 67).
11 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 84, note 1), der ogsá nævner at Spehr
(1929, s. 151—52) “with not too great success” argumenterede for et irsk
ophav hvad brugen af prikken for markering af sável nasalitet som
geminering angik, mens Holtsmark (1936, s. 26—7) med reference til
en passage hos Isidor argumenterede for at prikken for markering af
konsonantgeminering havde kontinental oprindelse, hvorimod prik-
ken for markering af nasalitet skulle være en islandsk opíindelse.
4.34.2.7