Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 198

170
Ortografi
manifesteres noget anderledes end i infinitiv og finitte for-
mer. Man finder sáledes 67 eksempler med {o), fx ‘gort’
5vio, 24 eksempler med (0), fx ‘g0rt’ 8r38, to eksempler
med (e), fx ‘gervan’ 22rio, ét eksempel med (9) i ‘g0rt’ 8132
og to eksempler med (’) i ‘gvar’ 3 2144 og ‘gvir’ IV3. Bemærk
at den hyppigste betegnelse i præteritum participium, (o),
slet ikke anvendes uden for præt. part., mens den almin-
deligste betegnelse uden for præt. part., ('), kun bruges to
gange i præt. part. I B anvendes verbet 93 gange. Uden for
præteritum participium forekommer det 69 gange med ret
varierende manifestation af rodvokalen. Det optræder 43
gange med (o), fx ‘go2a’ UV30,12 gange med (ia>), fx ‘giairþi’
ior20, 10 gange med (9), fx ‘gpza’ 14V25, to gange med
(9), fx ‘G92’ 15V18, og to gange med (e), fx ‘Gerit’ 13V33.
Præt. part. er belagt 24 gange og optræder 16 gange med
(o), fx ‘go2t’ 13^7, fire gange med (9), fx ‘g92r’ 14VI4, tre
gange med (ó), fx ‘gói’ nr32, og én gang med (9), fx ‘g92’
12139. I modsætning til forholdene i A manifesteres rod-
vokalen hyppigst pa samme máde i og uden for præt. part.,
og flere af de mindre hyppige betegnelser udviser heller
ingen bemærkelsesværdig forskel mellem disse kategorier.
En undtagelse er dog betegnelsen (íaj), der er den næst-
hyppigste betegnelse uden for præt. part.,1 men slet ikke
anvendes i præt. part. En nærmere tolkning af former med
(íai) og lignende betegnelser gives nedenfor i nærværende
afsnit. For yderligere kommentarer til forskellene mellem
skriverne, se afsnit 5.8.3.1.1 de ældste islandske hándskrif-
ter indikeres /e 0/ uden for præt. part. Tolkningsmæssigt
usikkert er dog ét eksempel med (o) (i Holm perg 15 40)
som snarest afspejler /0/. I præt. part. (og som adjektiv, se
ogsá ndf.) indikeres sável /9/ som /e 0/ i de ældste island-
ske hándskrifter.2
Appellativet gerð og sammensætninger hermed fore-
kommer 15 gange i A. Rodvokalen manifesteres otte gange
som (0), fx ‘apg0rþ’ 2V29 og ‘raþagprþ’ 32V41, fire gange
som (e), fx ‘gerþar’ 2ir24 og ‘íllgerþa m’ 25V30, og to
gange som del af abbreviaturen (’) i ‘kirkgþar’ 30^23 og
‘raþagþar m’ i8r5i.3 I B finder man blot ét relevant eksem-
pel, nemlig ‘utg02ðir’ 1OV51, hvor rodvokalen altsá mani-
festeres som (o) (rimeligvis afspejlende ældre /0/). Bort-
set fra ét eksempel med det tolkningsmæssigt usikre (gió)
i AM 645 40 indikeres /e 0/ i de ældste islandske hándskrif-
ter (i Holm perg 15 40 skrives (g) x 23 og (geo g0) X 21, i
AM 645 40 skrives (g) x 2, (g0) x 3 og (gió) x 1).
Appellativet gprsemi optræder hos begge skrivere med
varierende manifestation af rodvokalen. I A skrives i fire
tilfælde (0) over for to tilfælde med (e), jf. fx ‘g0rfimar’
2iri9 og ‘g0rfimi’ 3OV32 over for ‘Gerfimi’ 7V44 og ‘gerfim-
ar’ 35V23.1 ni tilfælde manifesteres rodvokalen som en del
af abbreviaturen ('), fx ‘gfimð’ 8r25 og ‘gfimi’ 30V14. I B
1 Den er dog ikke jævnt fordelt i B, se afsnit 5.8.3.1.
2 Her som i det f^lgende baserer redeg0relserne for forholdene i de æld-
ste islandske hándskrifter sig pá Larsson (1891), mens henvisninger til
forholdene i de ældste norske hándskrifter baserer sig pá Holtsmark
(1955)-
31 et enkelt tilfælde, ‘raða-gerþ’ 28r42, er det usikkert om der er tale om
(é) eller (0).
skrives (e) og (a>) hver én gang, nemlig ‘gerfimar’ nr54 og
‘ga>r|fimi’ 10130—31, men her er (9) og (ia>) almindeligere
og belagt hhv. fire og fem gange, fx ‘g92fimur’ 1OV39 og
‘g92fimi’ I2r34 samt ‘giærfimi’ 10127 og 10V30. Bemærk at
B ikke rummer tilfælde med (’). I de ældste hándskrifter
(islandske sável som norske) indikeres altid /e 0/.
Appellativformen góðgerningum optræder én gang i A
med (0) i ‘goðgprnígo’ 30134. I gerning(r) indikeres altid
/e 0/ i de ældste hándskrifter (islandske sável som nor-
ske) med en enkelt usikker undtagelse i den fejlagtige form
‘góþgiorija’ i AM 645 40.
Appellativet atgervi er belagt i A. Rodvokalen manifeste-
res én gang med (0) i ‘at-g0rvi’ 32^1, mens den to gange
indgár i abbreviaturen (') i ‘atgvi’ ir23 og 29V56. Appel-
lativer pá -gervi er sparsomt belagt i de ældste islandske
hándskrifter, men man finder ‘algprve’ i Holm perg 15 40
og ‘atgiprfe’ i AM 645 40.
Adjektivet gerviligr er belagt to gange i hver af hándskrif-
tets dele. I A skrives én gang (0) i ‘g0rviligaílr’ 2714 og én
gang (') i ‘gvihgr’ 27133, mens der i B i begge tilfælde skri-
ves (ia>) i ‘giairpiligaftr’ iori8 og ‘giærvihgaftr’ 12V28. Ad-
jektivet er ikke belagt i de ældste hándskrifter.
Som adjektiv optræder gprr/g0rr/gerr og sammensæt-
ninger hermed tre gange i A. To gange skrives (0), nemlig
‘gprvan’ 34ri8 og ‘fialpg0rw’ 19rl, mens der én gang skri-
ves (e) i ‘gervari’ 35r30.4 Som bemærket under omtalen af
præt. part. aigera indikeres sável /9/ som /e 0/ i de ældste
islandske hándskrifter.
Appellativet gprráði er belagt en enkelt gang i A med (0)
‘g0Reþi’ 35V37. Appellativet er ikke belagt i de ældste island-
ske hándskrifter, men det kan bemærkes at det beslægtede
gprtóki skrives med (o) i det ene forekommende tilfælde i
AM 315 d fol.
Som anfprt i afsnit 5.10.1.9 optræder adv. gprla otte
gange i A. Som rodvokal skrives fire gange (0), fx ‘g0rla’
6v22, tre gange (o), fx ‘gorla’ 8V23 og én gang (') i ‘gla’ 6V23.
I B skrives (o) i de to forekommende tilfælde, fx ‘goila’
HV34. Ved (~)gprla synes de ældste islandske hándskrifter
at indikere sável /9/ som /0 e/.5 Man finder sáledes (g) x 2
i AM 645 40, (go) x 3 i Holm perg 15 40 og (gp) x 1 i Holm
perg 15 4°.
Som anfprt i afsnit 5.10.1.10 optræder adv. gprva fem
gange i A. Som rodvokal skrives tre gange (0), fx ‘g0rva’
3vio, og to gange (o), fx ‘gorva’ 25V4. I B skrives (ia>) i
det ene tilfælde ‘gia>rpa’ 13115. I (-)gprva synes de ældste
hándskrifter at indikere /9/ i de to forekommende tilfælde
(begge i Holm perg 15 40).
Som anfprt i afsnit 5.10.1.11 optræder adv. komp. g0rr
to gange i A, én gang med (0) ‘g0R’ I9ri5, og én gang med
(10) ‘gi0R’ 3ri8. I overensstemmelse med de etymologiske
forhold synes de ældste islandske hándskrifter at indikere
/0/, omend skrivemáderne ikke kan betegnes som enty-
4 Én gang skrives muligvis (6) i adjektivformen ‘braðgoR’ ir23, men ek-
semplet er usikkert.
51 de ældste norske hándskrifter skrives fire gange <go) over for ét ek-
sempel med <gio).
4.4.3.2.14