Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 209

Fonografematisk analyse
181
Ved /mm/ er forholdene ogsá meget ens hos de to skri-
vere, idet der med en enkelt undtagelse i A altid indikeres
kort konsonant.1
Ved andre (etymologisk) lange konsonanter er forhol-
dene mere komplicerede, og i valget mellem enkelt- eller
dobbeltbetegnelse finder man dels forskelle betinget af den
efterfplgende konsonant, dels forskelle mellem skriverne.
Ved /gg/ er forholdene i vid udstrækning ens hos de to
skrivere.2 Med undtagelse af to tilfælde i A indikeres kon-
sekvent /gg/ foran /j r v/ i sável A som B. Med en enkelt
undtagelse i A indikerer begge skrivere til gengæld kort
konsonant foran /t/ og /þ/. Særlig situationen foran /þ/
er interessant, ikke blot fordi eksemplerne i A er sá for-
holdsvis talrige, men ogsá fordi man i senere tid foran /þ/
finder udtale med báde plosiv (svarende til /gg/) og frikativ
(svarende til /g/), en fordeling som er dialektalt bestemt.3
Med en enkelt undtagelse i A indikeres hos begge skri-
vere konsekvent lang konsonant ved /kk/ foran /j v/.
Foran /r/ indikeres i A næsten lige hyppigt lang og kort
konsonant. De 17 tilfælde med (c k) begrænser sig til pro-
nominalformerne ok.(k)r (x 10, fx ‘ocr' 6V33) ogyk(k)r (x 7,
fx ycr’ 6vii), i hvilke der til gengæld aldrig indikeres lang
konsonant. De 20 tilfælde med (cc ck) udgpres af ‘boccr’
29r53> ‘bvccr’ 35V12, ‘ðreccr’ 8rn, ‘ðr^ccr’ 24^6, ‘ðrýccr’
IV56, ‘ðpccr’ 30V20, ‘ðpcc’ 8V40, ‘plockr’ 32r2 og ‘polcraccr’
30^48, ‘occra’ 5V16, ‘ockra’ 30136, ‘occrö’ 27128, ‘ockrö’
27^9, 27124, 34V3 og 34VI4, ‘fcoccr’ 8V40, ‘ýcc’ 8r36 og
‘ýccrö’ 5V3. I ingen tilsvarende former indikeres kort kon-
sonant. I B indikeres altid /k/ i denne kontekst, men be-
mærk at der er tale om syv beslægtede eksempler (prono-
minalformerne ‘okr’ 17130, ‘ocrir’ 14M4, ‘ocro’ 14x15, ‘ykrö’
16^34, ‘ykr’ nr32 (bis) og ‘ýkr’ 16134). Mens begge skrivere
konsekvent indikerer kort konsonant i de personlige pro-
nominalformer ok(k)r ogyk(k)r, indikerer hánd A — i mod-
sætning til B — altid /kk/ i synkoperede former af de pos-
sessive pronomener okkarr ogykkarrý Foran andre konso-
nanter indikeres (næsten) altid kort konsonant.
Ved /nn/ er der klare forskelle mellem skriverne. IA in-
dikeres meget konsekvent lang konsonant undtagen i stil-
lingen foran /d/ og /t/, hvor former med (n) er i markant
flertal (ikke mindst ved /t/). I B indikeres konsekvent kort
konsonant foran /d t/, og mens dette harmonerer med for-
holdene i A, er situationen i B foran andre konsonanter i
vid udstrækning en anden. Som det fremgár af oversigtsta-
bellen, indikeres i langt hpjere grad /n/ foran andre kon-
sonanter i B, ogsá i tilfælde med stavelsesgrænse foran de
págældende konsonanter.5
1 Det forholdsvis lave antal eksempler i A skal ses i lyset af at skriveren
oftest anvender nasalstreg (som ikke er registreret som eksempel pá
/m/).
2 Eneste egentlige forskel mellem skriveme finder man foran /s/, hvor
B indikerer /gg/ i begge de forekommende tilfælde, mens A i 13 af 14
tilfælde indikerer /g/.
3 Jf. yderligere bemærkninger og henvisninger i afsnit
4 For yderligere bemærkninger hertil, se afsnit 5.4.2.2 og 5-4.2.5.
5 Ud over de i tabellen anfprte tal rummer B ét tilfælde med (nd) (for
/nn/) foran /s/.
Ved /pp/ er forskellene mellem skriverne endnu tydeli-
gere. Mens B med en enkelt undtagelse gennemfprer (p),6
anvender A med blot tre undtagelser (pp).7 De eneste til-
fælde med (p) i A optræder foran /þ/ og /s/, hvilket i
begge tilfælde formentlig udspringer af en neutralisering
af kvantitetsdistinktionen.8 Som det fremgár af oversigten,
er /kkþ/ og /kks/ ikke belagt i B.
Ved /ss/ og /tt/ er eksemplerne sá fá at det principielt
er vanskeligt at konkludere noget om skrivernes praksis.
Bemærk dog at der foran /r/ i seks tilfælde i A indikeres
/t/ over for to tilfælde med /tt/, mens der i B i de tre fore-
kommende tilfælde indikeres kort konsonant.9
4.4.5.2 Referencesystemets konsonantfonemer
4.4.5.2.1 /b/ og /bb/
A B
/b/ (b) (B) 2325 36 /W <b> 575 (B) 2
/bb/ (tb> 4 /bb/ (tb) 2
Tabel 4.31: Manifestationen af /b/ og /bb/
Til manifestationen af /b/ og /bb/ er der intet særligt at
bemærke. <tb) (og (bb)) er i islandske hándskrifter gennem
hele middelalderen den helt dominerende manifestation af
/bb/. Selvom (b) anbefales for /bb/ i Den f0rstegrammati-
ske afhandling, slár brugen aldrig igennem.10
Söirlige tilf&lde
Som bemærket i afsnit 5.9.21 finder man i B to eksempler
pá præp./adv. umb (‘vb’ 15V30 og i6r48). Desuden finder
man ét eksempel pá app. umbráð (‘vbraði’ iOr23). A rum-
mer ingen tilsvarende tilfælde.
6 Bemærk at man bortset fra ét tilfælde altid finder stavelsesgrænse mel-
lem /pp/ og den efterf^lgende konsonant.
7 Bortset fra to tilfælde foran /r/ finder man altid stavelsesgrænse efter
<ip>-
8 Bemærk dog at man kun finder hhv. ét og to eksempler foran /þ/ og
/s/.
9 Jf. i denne forbindelse ogsá bemærkningerne til former med <tt) for
/t/ foran /r/ i afsnit 4.4.5.2.14.
10 Jf. Lindblad (1954, s. 64). Den manglende brug af (b> skyldes rimeligvis
den lave frekvens hvormed /bb/ optræder.
4.4.5.2.I