Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 234

206
Ortografi
grikkr (‘gckir’ 2Óri9 og ‘gckiö’ 32VI4), men i to eksempler
(begge i poesi) kan metatese med sikkerhed konstateres:
girkr (‘girkia’ 3r20 og ‘girkiö’ 2V24). I tre tilfælde i A kan
det principielt ikke fastslás om metatese er indtruffet, nær-
mere bestemt i prop. Grikland (‘gd’ 3143 og 32VI4) og app.
grikska (‘gcfco’ 26ri2).’ Det samme má siges om det eneste
relevante tilfælde i B, nemlig Grikland (‘gklanð’ vyryj)?
Om former med og uden nominativmarkpr ved appella-
tiverne son(r) og vin(r) samt sammensætninger med disse,
se hhv. afsnit 5.1.1.5 og 5.1.1.6.
Om former med og uden udlydende /r/ i fyri(r) og sam-
mensætninger hermed, se afsnit 5.9.6.
Om forholdene ved adverbier med komparativ pá -ar(r)
og superlativ pá -a(r)st, se afsnit 5.10.2.
Om -r- vs. -rr- i dat./gen. sg. fem. og gen. pl. af pron. sá,
se afsnit 5-4.3.2.
4.4.5.2.13 /s/ og /ss/
A B
/»/ <0 9700 /s/ <f> 2200
<s> 650 <s> 80
(s> 210 <s> 177
(z> 135 <z> 32
<ff> 10 <ff> 1
<s> 5
<pf> 1
/dds/ (dz> 1
/ds/ (z> 75 /ds/ <Z> 4
<f> 4
/dst/ <Z> 1
/gs/ <X> 2
/ks/ <X> 53 /ks/ <X> 20
/k+s/ <X> 3
/rs/ (f> 1
/skt/ (ft> 1
/s-st/ (fft> 4
/st/ <ft> 1875 /st/ <ft> 400
<tz> 1
/sk/ <X> 3
/ts/ (z> 129 /ts/ <Z> 35
/tst/ <tz> 1
/tts/ <tz> 3
/ús/ 0 28 /ús/ 0 9
/þs/ <Z> 45 /þs/ <Z> 1
/ss/ <ff> 400 /ss/ <ff> 17
<S> 3 <S> 85
<f> 2 <f> 8
Tabel 4.51: Manifestationen af /s/ og /ss/
11 ikke udskrevne former má tolkningen baseres pá konsonantforhol-
dene (c k) vs. {cc ck), hvilket imidlertid kun lader sig g0re foran vokal
og/j/-
2 Om forholdene i denne type ord, se Bandle (1956, s. 162).
Som det fremgár af afsnit 4.3.2.59, anvendes (s) for /s/
i et relativt begrænset antal ordformer i mere eller mindre
faste kontekster. Med kun tre undtagelser optræder alle
omtrent 175 eksempler i initialstilling i A i forbindelse med
interlineære forkortelser, og med kun to undtagelser op-
træder alle knap 150 tilfælde i samme stilling i B enten i
forbindelse med en interlineær forkortelse (‘s’ x 90) eller i
proprier forkortede ved suspension (‘.s.’ x 53).3
Mens A ikke rummer sikre eksempler pá (s> for /s/ i
medialstilling,4 finder man femten eksempler i B, alle i adv.
hversu. Brugen er ikke forársaget af den forudgáende ab-
breviaturs placering eller af grafer med underlængde i den
umiddelbart foregáende linje.5
I hverken A eller B kan der spores nogen særlig tendens
til at anvende (s> for /s/ i finalstilling. I langt de fleste ek-
sempler i egentlig finalstilling i A finder man en nasalstreg
foran (s>, og i de fleste af disse tilfælde har dette formentlig
været den direkte ársag til anvendelsen af (s>, idet et (f > ville
have kollideret med forkortelsen.6 En stprre del af de reste-
rende eksempler udgpres af tilfælde med (s> som sidste graf
i en rpd overskrift, i hvilken kontekst rubrikator (dvs. A)
tilsyneladende ikke har fundet det passende at anvende (f >.
Som ogsá bemærket i afsnit 4.3.2.59 kan man ud over de al-
lerede omtalte eksempler med (s> i finalstilling ogsá inklu-
dere omtrent 30 eksempler, hvor (s> optræder som et ords
sidste pá grundlinjen anbragte graf og blot “efterfplges” af
en interlineær abbreviatur. Ogsá i dette tilfælde má bru-
gen karakteriseres som et rent grafisk fænomen, og med
tanke pá det temmelig beskedne antal eksempler pá brug
af (s) for /s/ i finalstilling er det formentlig pnsket om at
anvende en interlineær abbreviatur der er den primære ár-
sag til brugen af (s>. B rummer blot sytten eksempler med
(s> for / s/ i finalstilling, hvoraf ni udgpres af forkortelserne
Tis’ og ‘hvs’. Af de resterende otte eksempler, hvoraf kun ét
(‘íarþhvs’ 1104) kan tænkes foranlediget af en graf med un-
derlængde i den umiddelbart forudgáende linje, optræder
syv efter lang vokal eller diftong.7
I latinske hándskrifter begynder (s> i 900-tallet at op-
træde i finalstilling.8 Selvom det ikke gennemfpres konse-
3 Som bemærket i afsnit 4.3.2.59 er brugen af {s) (i stedet for <f)) i prop-
rier forkortede ved suspension formentlig valgt af tydelighedshensyn
for at undgá sammenblanding med forkortede former af visse verber
(især segja).
4 Som bemærket i afsnit 4.3.2.59 íinder man dog en lang række eksem-
pler med (s) i medialstilling i forkortede (kontraherede) former af
pron. sjá (godt 200 i A og knap 60 i B), men her kan det principi-
elt ikke fastslás om <s) anvendes for /s/ eller /ss/. Hvad enten man
tolker det som /s/ eller /ss/, er der imidlertid tale om en speciel brug
i forkortelser.
5 Man kunne forestille sig at betegnelsen skal ses i lyset af assimilations-
forhold, idet / rs/ hyppigt assimileres til / ss/ i dette ord selv i de ældste
hándskrifter (jf. note 9 pá forrige side).
61 en del af tilfældene med nasalstreg kan dette ikke være den direkte
ársag, men det er muligt at skriveren f0rst har skrevet <s), enten fordi
han ofte g0r det i den págældende kontekst og/eller fordi han vil af-
sætte ekstra plads til en endnu ikke skreven nasalstreg.
7 De mulige fonologiske implikationer diskuteres nedenfor i diskussio-
nen af den eventuelle forkortelse af /ss/ i udlyd efter lang vokal.
8 Jf. Bischoff (1990, s. 116).
4.4.5.2.13