Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 237

Fonografematisk analyse
209
derimod (s), men som den ovenstáende oversigt viser, fin-
der man ved siden af de omtrent 85 eksempler med denne
betegnelse (ff) og <T) i hhv. sytten og otte tilfælde. Eksem-
plerne med (ff), til hvis hándskriftgeografiske distribution
der intet er at bemærke, fordeler sig pá elleve belæg i me-
dialstilling og seks i finalstilling. Som det fremgár af afsnit
4.3.2.60, optræder seks af otte tilfælde med (f) for /ss/ i
‘þef, og heller ikke her er den hándskriftgeografiske distri-
bution bemærkelsesværdig.
Hverken A eller B rummer sikre eksempler pá forkor-
telse af /ss/ i udlyd, men de tre i afsnit 4.3.2.60 omtalte
tilfælde med (ff) for /s/ (‘buffi i8r24, ‘bvffi 28vio og ‘pvffi
37VI1) kunne tolkes som omvendte skrivemáder, hvilket
dog ikke er npdvendigt med tanke pá eksemplernes lave an-
tal. De ovenfor omtalte syv tilfælde i B med (s) for /s/ efter
lang vokal eller diftong kunne ogsá tolkes som omvendte
skrivemáder, da (s) er hovedbetegnelsen for /ss/ i B. Da (s)
imidlertid med sikkerhed ogsá anvendes for /s/, er denne
tolkning ikke npdvendig, og forkortelsen regnes traditio-
nelt ogsá fprst for indtruffet i midten af 1300-taIlet.1
I de allerældste hándskrifter, hvor (s) er yderst sparsomt,
bruges det aldrig for /ss/. I perioden CI200—40 bruger
en del skrivere derimod udelukkende eller næsten udeluk-
kende (s) for /ss/, mens andre bruger báde (s) og (ff), dog
med overvægt for (s).2 I den mellemklassiske periode kan
materialet med Lindblad (1954, s. 75) inddeles i tre grup-
per: 1) hándskrifter med (næsten) gennemfprt brug af (s),3
2) hándskrifter med relativt hyppig brug af báde (s) og (ff )4
og 3) hándskrifter med (næsten) gennemfprt brug af (ff ).5
Lindblad (1954, s. 75—6) mener at man i sidste del af
1200-tallet i visse hándskrifter der kan rubriceres i den an-
den gruppe, finder en klar tendens til særlig at anvende (s) i
finalstilling, mens (ff) anvendes i medialstilling. Hvor ud-
præget denne tendens er, skal jeg ikke kunne sige, men den
g0r sig i hvert fald ikke gældende i MskMS.6
I lpbet af 1300-tallet vinder (ff) meget kraftigt frem pá
bekostning af (s) som betegnelse for /ss/ i takt med den al-
mindelige tilbagegang i anvendelsen af kapitæler, og senere
bliver brugen af (s) for /ss/ vanskeliggjort af den ovenfor
omtalte hyppigere brug af (s) for /s/.
Sœrlige tilfzlde
Om adverbialformen annarstaðar, der synes belagt hos
begge skrivere, se afsnit 5.10.1.2.
1 Jf. litteraturhenvisningerne under omtalen af den tilsvarende forkor-
telse af /rr/ i afsnit 4.4.5.2.12.
2 Jf. henvisninger i Lindblad (1954, s. 74—5).
3 Fx AM 162 A ö fol (C1250), Holm perg 2 40 B (01250-1300) og AM
29140 (01275-1300).
4 Fx Lbs frg 82 (01258-64), AM 334 fol A og B (01260-70), AM 162 A
l fol (01250-1300), GKS 2365 40 (01270) og AM 327 4° (01300).
5Fx AM 655 XVIII 4° (01250-1300), sidste del af AM 334 fol
(92va-io8rb, 01271-81) og AM 519 a 40 (01280).
6 Eksistensen af en sádan tendens skal muligvis ses i lyset af den alle-
rede omtalte tilsvarende tendens til anvendelse af (s) (for /s/) i latinske
hándskrifter, men det er ogsá muligt at den skyldes en generel tendens
til at udvikle en mere eller mindre arbitrær regel for distribution af to
betegnelser ved redundans i grafeminventaret (jf. omtale af noget til-
svarende ved brugen af (c):(k) i afsnit 44.5.2.7).
Om indikationer af /ss/ (ved siden af /s/) i gen. sg. af
maskuline og neutrale íh-stammer i A, se afsnit 5.1.1.3 og
5-1-3-3-
I stednavnet Gizki, hvis etymologi synes usikker,7 * skri-
ves (z) i begge forekommende tilfælde i B (‘gizca’ I2r35 og
12^39).
I det fremmede proprium Jarizleifr skrives (z) i alle fem
tilfælde (fx ‘JarizJ’ IV37), og det samme gælder for alle
fire tilfælde med dýfliza og sammensætninger hermed (fx
‘ðýphzona’ 317).
Tilnavnet kúza skrives med (z) i det ene forekommende
tilfælde (‘kvzo’ 34145)/
App. tengsl manifesteres uden /s/ i alle tre tilfælde i B
(ikke belagt i A), nemlig ‘tengllum’ 12V40, ‘tenglö’ I3rii og
‘tenghn’ 13119, hvorfor det ikke synes rimeligt at regne med
simple skrivefejl.9
Om tilfælde med (c) der muligvis afspejler /s/ foran
fortungevokal i fremmedord (hhv. syv og to eksempler i
A og B), se afsnit 4.3.2.6.
4.4.5.2.14 /t/ og /tt/
A B
/t/ (t) 10.100 /t/ <t> 3000
(ð) 26 <ð) 45
(T) 23 <T> 6
<Þ> 11 <Þ> 21
(th) 5
(«> 3 <tt) 37
<d) 19
<t) 1
/dst/ <Z> 1 /et/ <_> 2
/it/ 0 7 (?) /it/ O i(?)
/skt/ <ft> 1
/s-st/ <fft> 4
/st/ <ft> 1875 /st/ <ft> godt 400
<tz) 1
/ts/ <Z> 129 /ts/ <z> 35
/tst/ <tz> 1
/tt/ <tt) 1525 /tt/ <tt) 350
<t) 12 <t) 64
<t> 2 <t) 7
/tts/ <tz> 3
Tabel 4.52: Manifestationen af /t/ og /tt/
7 Om dette stednavn, se Rygh (1908, s. 188-89).
8 Om dette tilnavn, se Lind (1920-21, sp. 228 under ‘Kutza’ og ‘Kutzi’).
Lind opfatter kútsi som en diminutiv af kiítr.
9 Snarere er der tale om en selvstændig ordform tengl ~ vb. tengja, jf. oisl.
(enni)tingl (for mul. etymologi, se Ásgeir Bl. Magnússon 1989, s. 1042)
samt nisl. tengill, tengla og tingla. Som en mulig parallel til vekselfor-
merne tengsl:tengl kan anf^res b0gsl:b0gl (se Fritzner 1886—96, bind 1,
s. 225). Foruden den for Fritzner foreliggende ordform ‘bæglin’ KonrA
71.31 anf0rer ONP, under bj&gsl-citater pá nettet, den ikke emenderede
form ‘beglino’ ÓTOddS 142.2on.
4.4.5.2.14