Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 252

224
Ordformer og morfologi
umsát,1 skeið, danaskeið, strpnd, stgng, sveit, frándasveit, tpng
og vík.1
Hverken A eller B rummer eksempler pá -u i akk. sg.
IA optræder rgnd og pnd i dat. sg. altid med endelsen -u
som ö-stammer (hhv. X 4 i ‘ramðo’ 19V57 og ‘raiNÖo’ 20r42,
24^37 og 24^45 og x 2 i ‘pnðo’ 9^9 og ‘onðo’ 34r4i).1 2 3 Der-
imod har nótt endelsen -0 i det ene forekommende tilfælde
i A (‘nott’ 3r22). Som forventet er dat. sg. af den oprindelige
w-stamme hpnd konsekvent hendi (hos begge skrivere).4
Gen. sg. er i A kun belagt ved fire appellativer (hvert ét
eksempel), hvortil intet særligt er at bemærke: ‘malf-botar’
33^36, ‘haNðar’ 34138, ‘ícptar’ 35r29 og ‘ftranðar’ 917. Til
gengæld kan det som omtalt i afsnit 5.2.2 bemærkes at
Danmgrk i A — i modsætning til forholdene i B — i det
eneste udskrevne tilfælde i gen. sg. har endelsen -ar (‘ðan-
marc’ 33V27).
Appellativet dyrr (pl.) manifesteres i A i sável dat. pl.
som gen. pl. konsekvent som analogiske former med i-
omlyd (jf. ‘ðýrö’ 20V7 og 25V43, ‘helhf ðýronö’ og 25V53
‘ðýrai]a’ 6ri6 og 6r26).5 Ifplge den traditionelle udlægning
dukker sádanne yngre analogiformer op fra CI300.6
Dat. sg. af strpnd har i B i begge forekommende tilfælde
endelsen -u som ö-stammerne (‘ftrajnðo’ 14VI7 og 16V55).
Gen. sg. er i B kun belagt med tre eksempler: ‘botar’
12v6, ‘hanðar’ ior54 og ‘tangar’ 15V24. Bemærk at tgng altsá
danner genitiv pá -ar. Inddrager man propriumformerne,
finder man imidlertid former med genitiv pá -r. Som be-
mærket i afsnit 5.2.2 (og kort omtalt ovenfor) har Danmgrk
sáledes i alle tre tilfælde i B i gen. sg. endelsen -r (ikke -ar),
og propriet Víkin har — ikke overraskende — ligeledes -r
(jf. ‘picrmar’ 13V9).
I B udviser galeið rodstammebpjning i akk. pl. ‘galeiþr’
25^43, og det samme er formentlig tilfældet i akk. pl. ‘gal-
eiþn’ 25^45, der dog muligvis i stedet skal læses ‘galeiþn’.7
Akk.pl. ‘galeiþr’ 25147 er fprst blevet bpjet som en ö-
stamme, men efterfplgende er et |a| mellem |þ| og |r| slettet
ved underprikning.
I B udviser rgnd báde rod- og /-stammebpjning
(jf. akk. pl. ‘renðz’ 14V16 vs. ‘ranðir’ I7ri8, begge i poesi).8
1 Da eneste belæg er dat. pl. v fatö’ 15147, kan det ikke udelukkes at der
er tale om et neutrumord (jf. Bandle 1956, s. 263).
2 Sikker rodstammeböjning i nom./akk. pl. er imidlertid kun belagt ved
(-)bót, galeið (muligvis ogsá ö-stammeb0jning), hpnd, kýr, mgrk og
rgnd (ogsá z-stammeb0jning). -skeið manifesteres derimod kun med
/-stammeb0jning (jf. ‘ðanafceiðir> 13123).
3 Appellativet strgnd er ikke belagt i dat. sg., men propriet Vagnvika-
strpnd optræder i denne kategori med -0 (‘vagnvika ftronð’ 2IV26).
4 Om den yngre analogiform hpnd der er belagt i senere oisl., se Bandle
(1956, s. 260).
5 Man finder ingen sikre eksempler pá neutrale former af dette sb. (sá-
danne findes eksempelvis i Möðruvallabók, jf. de Leeuw van Weenen
2000, s. 173).
6 Jf. Bandle (1956, s. 262 m. henv.). Det kan bemærkes at man i det med
MskMS nogenlunde samtidige AM 519 a 40 finder to eksempler med
/u/ over for ét eksempel med /y/ (jf. de Leeuw van Weenen 2009,
s. 101).
7 Mellem |g| og |a| er et |1| slettet ved underprikning. Brugen af |]3| (el-
ler |þ|) skal rimeligvis ses i lyset af pladshensyn ved linjeudgang.
8 Om de forskellige böjninger af rpnd, se fx Björn K. Þórólfsson (1925,
s. 21).
5.1.2.6 Feminine r-stammer
Af feminine r-stammer forekommer i A og B dóttir og
móðir, mens systir kun er belagt i A. De belagte endelser
fremgár af tabel 5.3.
kasus endelse A B
NS 'ir 21 3
AS 'Ur ÍO 1
GS 'Ur 9
NP -r (+ /-omlyd) 1 1
AP -r (+ z'-omlyd) 3
DP -rum (+ z-omlyd) 1 1
Tabel s.3: Endelser for feminine r-stammer i A og B
Det ses altsá for det fprste at den mest interessante ka-
tegori, dat. sg., ikke er belagt, og for det andet at der ikke
kan registreres yngre analogidannelser i bpjningen.9
5.1.2.7 Feminine ön-stammer
Eneste eksempler pá gen. pl. i A er kvenna (x 8, fx ‘qNa’
24V25) og konungastefna ‘kga ftepna’ 20V39.1 B er materia-
let endnu sparsommere, idet man blot finder kvenna ‘qna’
13V26.
At jungfrú og sammensætninger pá -sjá har den oprinde-
lige ön-stammebpjning i A bevidnes af gen. sg. ‘ívngþ’ 2V31
og ‘afia’ 23V20. Det sidste ord har ogsá denne bpjning i B,
jf. gen. sg. ‘afia’ I2r8.10 Ved sammensætninger pá -sjá indi-
keres i pvrigt altid /á/ (aldrig /ó/).11
5.1.2.8 Feminine 7«-stammer
Appellativet Ávi har i A i gen. sg. den regulære form pá -i,
jf. ‘epi’ ir3512 og ‘epirjar’ 7VI1.13
5.1.3 Neutrale appellativer
5.1.3.1 Neutrale rene ð-stammer
I begge de i A forekommende tilfælde med neutrale appel-
lativer med udlyd pá /s/ indikeres /ss/ i gen. sg. i ‘hvffinf
35V30 og ‘fvepnhvff 3ri7 (ingen eksempler i B).
Som det fremgár af afsnit 5.1.4.3, finder man efter al
sandsynlighed hos ingen af skriverne kontraktion af den
9 Om yngre analogidannelser i r-stammeb0jningen, se ovenfor i afsnit
5.1.1.8 og (specifikt for de feminine r-stammer) Noreen (1923, §421,
anm.).
10 Om den sekundære ö-stammeb0jning, se Noreen (1923, §409) og
Bandle (1956, § 173).
11 Om dette forhold, se fx Bandle (1956, § 173).
12 Eksemplet meget utydeligt.
13 Man finder i MskMS ingen eksempler pá den ved visse feminine in-
stammer forekommende analogiske tilslutning til neutrale /<3-stammer
(gen. pá s) eller til feminine ö-//-stammer (gen. pá -ar). Om dette, se
Bandle (1956, § 174.1 m. henv.).
5.L3.I