Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 256

228
Ordformer og morfologi
I B manifesteres maðr som vist i tabel 5.11.
ubestemt form bestemt form
NS M 66 Mll] 3
m 5 Maþrm 2
Maþr maþrirj
AS M 8 m
m 3
man 2
man
a M
DS M 5
m 3
M
GS M 3
NP M 34
m 10
men 4
mer) 3
men
meq
AP M 13
m 4
men 2
meq
DP M 15
m 4
majnö 2
ma;nnö
mm
MM
GP a M 23
mana
a m
Tabel 5.11: App. maðr i B
Ét af eksemplerne med ‘m’ for mgnnum optræder i
‘majrgö m gepr .s k. fillpr til fuþr gamgo’ iov38, hvor ‘rn’
kunne tolkes som manni. Man finder imidlertid ingen an-
dre sikre eksempler pá ‘m’ for mannið
Desuden optræder maðr som sidsteled i en række kom-
posita. I disse manifesteres det som nom. sg. ‘m’ x 20, ‘m’
X 4 og ‘MaþR’; nom. sg. def. ‘ivuq’ x 3, ‘miíí’ x 2, ‘maþnii’ og
‘mirj’; akk. sg. ‘m’ og ‘m’; dat. sg. ‘m’ og ‘m’; gen. sg. ‘m’ x 3
1 Passagen er en del af Auðunar þáttr vestfirzka der i noget afvigende
form ogsá er belagt i Hulda, Hrokkinskinna og YFlb. I Hulda læ-
ses mgrgum mgnnum, mens der i Hrokkinskinna og YFlb blot læses
mgrgum.
og ‘m’; gen. sg. def. ‘manzinf’ og ‘minf; nom. pl. ‘m’ x 12 og
‘m’ x 7; nom. pl. def. ‘menimr’; akk. pl. ‘m’ X 2; dat. pl. ‘m’
X 2, ‘mænnö’ og ‘mamö’; gen. pl. ‘m’ x 5 og ‘m’.
Af forskelle mellem A og B kan særlig bemærkes den
meget hyppige brug af <m) i B (helt dominerende i for-
kortelser) som ikke genfindes i A.2 En anden forskel er
den bredere funktion som skrivemáden ‘rh’/‘M’ kan have
i B. I A optræder formen som den hyppigste skrivemáde i
nom./akk. pl., men er ellers ikke brugt. I B bruges ‘m’/‘M’
ud over i nom./akk. pl. ogsá i nom./akk. sg. samt i dat. pl.3
5.1.4.5 Appellativet ván
I sável A som B optræder app. ván kun i ubestemt form og
manifesteres som vist i tabel 5.12.
A B
NS von 14 van 9
van Van 9 ván
AS von 3 van 3
van 2
DS vano
GS vanar
NP vamr
AP van vamr
DP vanö
Tabel 5.12: App. ván i A og B
Desuden optræder -ván som sidsteled i akk. sg. ‘heivon’
i A og i nom. sg. ‘aplván’ i B.
5.2 Proprier
5.2.1 Maskuline propriumformer
Skrivemáderne i nom. af propriet Auðun indikerer hos
begge skrivere udlydende /n/ (ikke /nn/).
Proprier pá -bjí>r/-býr optræder i A to gange med (0) i
‘heiþabpr’ 9V4 og ‘færbp’ 32VI7, mens de seks gange ma-
nifesteres med (y) i ‘heiþabýiar’ 9r53, 9155, 9V5 og 2Ór44,
‘hvita bý’ 35V51 og ‘hvita-býiar’ 35V50. B rummer ingen ek-
sempler pá denne type.4
2 Der synes ikke at være noget særlig bemærkelsesværdigt ved fordelin-
gen af ‘m’ og ‘m’ i B.
3 For kommentarer til skrivemáder med (~) og (N), se afsnit 4.3.4.I.5.
Om manifestationen af maðr i islandsk skrift, se ogsá Kálund (1907,
s. x), Spehr (1929, s. 143-44) °S Lindblad (1954, s. 54-6).
4 Om forholdet mellem býr og b0r, se Noreen (1923, § 68.4 m. henv.).
5.2.1