Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 261

Adjektiver
233
(jf. ‘fterkð’ 25V37). Med undtagelse af ét tilfælde med den
svagt bðjede form gen. sg. ‘nkia’ 35VI5 anvendt som tilnavn
udviser ríkr ogsá kun a-/ö-stammeb0jning i A (i modsæt-
ning til forholdene i B) — jf. den fuldstændige oversigt over
bðjningen i afsnit 5.3.7.3.
I B er fem adjektiver belagt med)a-//ð-stammeb0jning:
fát0kr (‘patekia’ i6r24 og 15^38—39), miðr (‘miþtan’ 13^1 og
‘mtþið’ 13^53), nýr (‘nýio’ 1IV50 og 12143)/ ríkr (fx ‘nciö’
1715, jf. i 0vrigt afsnit 5.37.3) og óvígr (‘ouigia/ 12V7).
I sável A som B kan det ved en række adjektiver med
potentiel/í2-/;Ö-stammeb0jning ikke afgpres om der er tale
om en sádan b0jning, idet de págældende adjektiver kun er
belagt i former hvor -j- aldrig forckommer.* 2 *
Sammenligner man forholdene i A og B, ses det altsá at
fátðkr og ríkr udviser ja-/jö-stammebpjning i B, men ikke
i A (nár man ser bort fra tilnavneformen rikja).
5.3.3 Adjektiver med zwj-/zw-stammeb0jmng
I A er ni adjektiver belagt med wa-jzz;ó-stammeb0jning:
dyggr (‘ðýGvaftr’ 18VI5), frár (‘þvaftr’ 6139), gqrr/gjirr og
sammensætninger hermed (‘gprvan’ 34ri8, ‘gervan’ 35130
og ‘fialpgprvv’ I9ri), hryggr (‘hrýgvan’ 2r29), allhiyggr (‘all-
hrýGvir’ 2153), jafnhryggr (‘íapnhrýgv’ 3OV9—10), klókkr
(‘klpcqr’ 2ri3 og ‘klocqn’ 24150)/ rgskr (‘rofqfti’ 34rio og
‘rqfqn’ 35126) og grr (‘azrv’ 35147).
I B er tre adjektiver belagt med u>a-/zvö-stammebqjning:
srnjgrr (TmYajrvan’ 15V36) og grr (fx ‘æruari’ 1IVI3). I
modsætning til forholdene i A udviser dyggr til gengæld
<a-/ö-stammeb0jning i B (‘ðyGir’ 1716).
I sável A som B kan det ved en række adjektiver med
potentiel zv«-/zz;ö-stammeb0jning ikke afgpres om der er
tale om en sádan b0jning, idet de págældende adjektiver
kun er belagt i former hvor -v- aldrig forekommer.4
5.3.4 Adjektivernes kasusendelser
Som forventet er der hverken for den stærke eller svage
bpjning meget at bemærke til endelserne i positiv og su-
perlativ. Dog kan det fplgende noteres:
I A manifesteres adjektiver med stammeudlyd pá lang
vokal i dat./gen. sg. fem. i alle fem tilfælde med (r), fx ‘han’
19V55 og ‘fmarar’ ívio, og gen. pl., fx ‘nýra’ 25V26.5 B rum-
^Mærkeligt nok skriver hánd B i tre tilfælde det fejlagtige ‘nýnio’
(lono, 12V47 og 14VI2).
21 A drejer det sig om skeleggr, bláeygr, frágr, gengr, áttgengr, h0gr, lund-
b&gr, ób&gr, lágr, náUgr, myrkr, vtgr,ýgr ogsamþykkr, mens det i B drejer
sig om frágr, h0gr, óh0gr, myrkr og sterkr.
5 Adjektivet kbkkr udviser i ét tilfælde ogsá ít-/ó-stammeb0jning
(‘kloccar’ 33V39).
41 A drejer det sig om hugdyggr, d0kkr, gl0ggr, attgl0ggr, bráðggrr, hár,
óhn0ggr, kvikr, mjór, fngrmjór, myrkr, slár, óslár, ótryggr, þjokkr, þrpngr,
þykkr, hoddgrr og sókngrr, mens det i B drejer sig omg&fggr, hár, allhár,
jafnhár, kvikr, myrkr, tryggr og þykkr.
5 Som bemærket i afsnit 5.3.5 indikeres ligeledes konsekvent /r/ i de
tolv tilfælde i A med komparativ af adjektiver med stammeudlyd pá
lang vokal.
mer ingen tilsvarende eksempler.6 Former med -rr- dukker
op i 1300-tallet.7
Bortset fra det enkeltstáende ‘kýnftor’ 35125 indikeres
/rr/ i nom. sg. mask. i samtlige 45 tilfælde i A ved ad-
jektiver med stammeudlyd pá /r/, og pá samme vis indi-
keres aldrig enkeltkonsonant ved /11 nn ss/ opstáet ved
assimilation af nominativmarkpren.8 Forholdene er stort
set identiske i B, hvor ‘otvín’ 17113 er eneste eksempel
pá manglende indikation af lang konsonant i /nn rr ss/ i
nom. sg. mask.9
I A indikeres /tt/ i nom./akk. sg. neut. i samtlige 43 til-
fælde ved adjektiver med stammeudlyd pá lang vokal, fx
‘patt’ 6131.1 B indikeres /tt/ i otte af ti eksempler, fx ‘patt’
I4rii, men i ‘alltrvt’ 17VI7 og ‘pat’ UV23 skrives blot (t).
Bemærk imidlertid at B, som det fremgár af bl. a. afsnit
4.3.2.62, anvender (t) for /tt/ i en række andre tilfælde.
Adjektiver pá -inn manifesteres konsekvent med finalt
(t) i nom./akk. sg. neut. hos begge skrivere (hhv. x 24, fx
‘0nt’ 29V16, og x 3, fx ‘azþit’ 12151). Der indikeres dermed
aldrig overgang /t/ > /þ/ i denne kategori.10
Hverken A eller B rummer eksempler pá morfofonemi-
ske skrivemáder med (ðt) eller (dt) i nom./akk. sg. neut.
I komparativ er endelsen -um i dat. pl. i alle tre tilfælde
i A (‘ftpRÖ’ 3V48 og ‘fmerö’ 22140 og 31V42) og i det ene
forekommende tilfælde i B (‘pleirö’ 11V13). I oblik kasus i
singulære maskulinumformer er forholdet ligeledes det op-
rindelige hos begge skrivere, idet der konsekvent indikeres
-a. Former med -i i dat. pl. dukker da ogsá fprst op i anden
halvdel af 1300-tallet,11 og indfprelsen af -i i oblikke singu-
lære maskulinumformer er endnu yngre. I de ældste rimer
(digtede fpr 0450) finder man sáledes kun helt enkeltstá-
ende eksempler pá den nye endelse.12 De oprindelige for-
hold bevares i meget vid udstrækning i hvert fald frem til
6 Som bemærket i afsnit 5.3.5 indikeres dog /r/ i de tre tilfælde i B med
komparativ af adjektiver med stammeudlyd pá lang vokal.
7 Jf. Bjöm K. Þórólfsson (1925, s. xxx) og Stefán Karlsson (1960, s. 159,
og 2004, s. 21).
8 Omvendt indikeres /r/ i 20 af 21 tilfælde i nom. sg. mask. ved adjekti-
ver med stammeudlyd pá lang vokal (fx ‘har’ 2ivi6). Eneste undtagelse
er ‘miOR’ 24144 (poet.).
9 Da (s) ogsá kan bruges for /s/, kan de seks eksempler med (s) dog
ikke med sikkerhed siges at afspejle /ss/. I B skrives (r) i det en-
keltstáende tilfælde med et adjektiv med stammeudlyd pá lang vo-
kal i nom. sg. mask. (‘allhaR’ 16129). Om forkortelse af udlydende
/nn rr ss/, se afsnit 4.4.5.2.10,4.4.5.2.12 og 4.4.5.2.13.
101 A udg0res gruppen af adjektiver pá -inn af auðinn, sakbitinn, veðr-
blásinn, borginn, jafnborinn, konungborinn, smáborinn, áttborinn, htygg-
brotinn, óbrunninn, albúinn, fagrbúinn, gullbúinn, óbúinn, skjóttbúinn,
vanbúinn, viðbúinn, sinbundinn, fagrdrifnn, sjódrifnn, ófallinn, feginn,
allfeginn, ófálinn, hjaldrgegninn, handgenginn, laungetinn, gullinn, mis-
haldinn, heiðinn, orðhittinn, óhlífnn, áhlýðinn, fullkominn, nýkominn,
tilkominn, réttkosinn, kristinn, alkristinn, harðleildnn, náinn, nenninn,
hemenninn, opinn, vandráðinn,gullrekinn, blóðroðinn,gullroðinn,skœld-
inn, ósUkinn, hertekinn, tíginn, tyrvinn, reyrþakinn, geirþorinn, gunn-
þorinn, þrútinn og ðrinn. I B udgpres gruppen af auðinn, konungbor-
inn, tíginborinn, albúinn, hjalmfaldinn, tilfallinn, feginn, handgenginn,
heiðinn, kristinn, ráðleitinn,gullrekinn, roðinn, tíginn, ótíginn, alvaxinn,
váginn ogýrinn.
11 Jf. Bandle (1956, s. 321).
12 Jf. Björn K. Þórólfsson (1925, s. 36).
5-34