Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 271

Pronomener
243
A B
N P 76 þer 34
þer 30 þér 4
er 22 P 4
é 7 er 3
p 4 ér 3
Er 2 Er
Þer 2 Ér
þér 2 b
A ýðr 3 ýþr 4
ýð2 2 yð2 2
ýþr 2 yþr
tÞ 2
D ýþr 32 ýþr ÍO
ýðr 24 yþr 5
ýÖ2 6 yÖ2 4
fþ 2
G ýðar 2 ýþar 2
ýðaR yðar
ýþar ýðar
ýþvar
Tabel 5.40: Pron. (þ)ér i A og B
I A er forholdet mellem ér og þér ca. 21 % : 79 %, og den
handskriftgeografiske distribution relateret til hándskrift-
sider og tekstafsnit fremgár af tabel 5.42 (s. 244).
Selvom de sjældnere oprindelige former uden þ- findes i
en stprre del af hándskriftet, er de altsá noget hyppigere i
begyndelsen af A.
I B er forholdet mellem de to variantformer ér og þér
nogenlunde som i A (ca. 15 % : 85 %). Til den hándskrift-
geografiske distribution af de to variantformer i B er der
intet særligt at bemærke.1
Med tanke pá hvor dominerende den yngre form med
þ- er hos begge skrivere, har skrivernes normer formentlig
foreskrevet denne form, og formen uden dental kan i vid
udstrækning tænkes at bero pá forlægspávirkning. Dette
understpttes ikke blot af den noget hpjere frekvens i be-
gyndelsen af A, men ogsá af at hánd B anvender denne
form ved periodeindledning med majuskelgraf.2 Som om-
talt i bl. a. note 3 pá s. 409 har mange skrivere formentlig
været mere tilbpjelige til at kopiere forlæggets brug i netop
sádanne tilfælde.
1 Der synes heller ikke at være noget bemærkelsesværdigt ved distribu-
tionen af forkortede og uforkortede skrivemáder af þér, hverken i A
eller B.
2 Som det fremgár af oversigten, er dette ikke helt sá gennemf0rt i A,
da man finder hver to tilfælde med ‘Er’ og ‘Þer’.
Bemærk at genitivformen manifesteres uden -v- i alle
fire tilfælde i B, mens man i A finder ét eksempel med -v-
over for fire eksempler uden -v-.
Det i B enkeltstáende eksempel med ‘þ’ íovió (som nor-
malt betegner tredjepersonsformen þeir) er formentlig en
fejlskrivning, der máske er opstáet fordi det foregáende ord
manifesteres uden -ð (‘þurpo’ for þurfuð) og dermed sam-
menfalder med manifestationen af 3. pers. pl.3
5.4.1.8 Det personlige pronomen hann
Manifestationen af det personlige pronomen hann frem-
gár af tabel 5.41.
A B
N h 1357 h 55i
D 49 h. 14
haN 8 T> 13
harj 2 han
HaN
h.
A h 173 h 80
hafj
haN
D hö 377 hm 119
honö 51 hö 5
hanö 2 hanö 3
honom 2 hm
h5 2 hö
hö
hom
lim
G hf 311 hf 59
h 6 hs 5
hanf 3 h 5
hs 2 fi 3
hf
Tabel 5.41: Pron. hann i A og B
I hvert ét tilfælde i A og B med ‘h’ er det usikkert om der
er tale om nominativ eller akkusativ.
Den i A sjældne nominativ- og akkusativform ‘haN’ an-
vendes fortrinsvis i hándskriftets sidste del (blot to tilfælde
findes uden for dets sidste syv blade).4
Formen ‘honó’ er i A en særlig frekvent variant til den
meget hyppige dativform ‘fiö’. Ogsá denne variant er langt
3 Man kunne muligvis forestille sig at et forlægs eventuelle brug af ‘þ’
(eller ‘þr’) for þeir (jf. afsnit 5.4.3.2) ogsá kan have spillet ind, idet skri-
veren ved en misforstáelse mekanisk har omskrevet ‘þ’ til ‘þ’ uden at
have indset at der i virkeligheden er tale om þér.
4 Skrivemáden findes i afsnit 18,41, 59, 69,75, 79 (x 2), 80 og 85.
5.4.I.8