Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 282

254
Ordformer og morfologi
mask. fem. neut.
NS fa 34 fv 6 P 138
Sa 5 Sv ■p 7
Þat 3
þí
AS þan 19 þa 9 P 149
þat 3
P 2
P
DS þel 5 þri 3 P 46
þeim 2 þui 3
þvi 2
GS þes 4 þes 23
þef 2 Þes 2
þef 4
þeff 2
P
NP fe 161 þæ 15
Þ? 8
£
P
AP þa 18 þer 4 þai 5
DP þel 70
þeim 5
GP þa 15
þra 14
þrá 3
þra 3
þra
Tabel s.57: Pron. sá i B
Til fordelingen af variantformerne i B er der ikke meget
at bemærke.1 Det kan dog noteres at de forskellige mani-
festationer af gen. pl. ikke er jævnt fordelt i hándskriftet.
Som det fremgár af tabel 5.60, hvor skrivemáderne relate-
res til hándskriftsider og tekstafsnit, bruges formerne ‘þa’
og ‘þra’ fortrinsvis i fprste del af B, mens ‘þra’ og ‘þrá’ (og
'þra’) fortrinsvis anvendes i sidste del af B.
Som fremgáet af bpjningsoversigterne i tabel 5.56 og 5.57
finder man særlig to forskelle i skrivernes brug. Den fprste
er den i A allerede omtalte brug af ‘þ’ for þann (ved siden
af þat). Denne forkortede skrivemáde for þann er udbredt
i A, mens den i B kun anvendes i den almindelige funk-
1 Variantformen ‘þr’ forekommer pá lov, nr x 2,13r, i6r X 2, l6v og 25r
(afsnit 22 x 3, 27, 28 x 3 og 46).
tion for þat. Den anden stprre forskel finder man i gen. pl.
Mens ‘þ’ er den almindelige skrivemáde for nom. pl. mask.
hos begge skrivere, finder man i A kun et enkelt eksempel
pá ‘þa’ i gen. pl., som ellers manifesteres som ‘þra’/‘Þra’.2
IB er ‘þa’/‘þra’ og ‘þía’/‘þra’ imidlertid nogenlunde lige fre-
kvente.
Som bemærket i afsnit 3.3.4.2 optræder skrivemáden
‘þ’ for þeir(-) fra 1200-tallets anden fjerdedel uden dog at
blive hyppig fpr árhundredets anden halvdel. Den er sále-
des ogsá hovedbetegnelsen for þeir(-) i en lang række af de
med MskMS omtrent samtidige hándskrifter som Lind-
blad (1954, s. 60) perspektiverer til i sine studier i GKS
2365 40, og Widding (1961, s. 67) har registreret skrivemá-
den ‘þ’ for þeir(-) i omtrent 30 hándskrifter fra perioden
CI250-1325/50.3
Af de forekommende skrivemáder for nom.pl. mask.
þeir má ‘þr’ betragtes som den med de ældste rpdder,4 og
som allerede nævnt aflpses den i vid udstrækning i anden
halvdel af 1200-tallet af bl. a. ‘þ’. Det ret lave antal tilfælde
med ‘þr’ hos begge skrivere er derfor forventeligt. De gans-
ke mange tilfælde med ‘þrx’ (x stár for /A/ eller /I/) i
flerstavelsesformer er pá den anden side heller ikke særlig
bemærkelsesværdige, da en- og flerstavelsesformerne ikke
kan sidestilles. Ifplge Lindblad (1954, s. 60) optræder fler-
stavelsesformer sáledes ogsá som ‘þr*’ i flere andre hánd-
skrifter fra 1200-tallets anden halvdel og endda i visse fra
1300-tallet. Skrivemáden ‘þr(-)’, der i A kommer til udtryk
som ‘þr’ i nom. pl. mask. (x 16) og i B i den enkeltstáende
gen. pl. “þra’, er til gengæld generelt almindeligere i kilder
af lidt yngre dato. Dens frekvens stiger op gennem 1200-
tallet — ‘þr(-)’ er eksempelvis hovedbetegnelsen for þeir(-) i
det med MskMS nogenlunde samtidige GKS 2365 40 — og
i 1300-tallet er skrivemáden ifplge Lindblad (1954, s. 60)
den mest brugte.5
I dat./gen. sg. fem. og gen. pl. synes man lige fra de æld-
ste hándskrifters tid at finde sideformer med hhv. /r/ og
/rr/,6 men i mange kilder er det principielt umuligt at fast-
2 Som fremgáet af b^jningsoversigterne i tabel 5.56 og 5.57 rummer hver-
ken A eller B eksempler med ‘þ-’ i dat./gen. sg. fem.
31 hándskrifter fra anden del af 1200-tallet kan ‘þ’ dog (sjældnere) ogsá
bruges for þess-, mens brugen af ‘þ’ for þeim er en yngre skrivemáde,
der f0rst bliver almindelig efter C1300, jf. Hreinn Benediktsson (1965,
s. 88) og Widding (1961, s. 67).
4 En anden forkortelse med gamle r0dder er ‘þr\ Lindblad (1954, s. 59)
har næsten udelukkende registreret den i tidligklassiske hándskrifter
(CI150—1240). Den findes da heller ikke i MskMS, men det er muligt
at det i B enkeltstáende tilfælde med ‘þ’ for þeir er en anomali forár-
saget af et forlægs ‘þr’ eller ‘þ’ (den sidstnævnte form nævnes ikke af
Lindblad, men optræder if^lge Spehr 1929, s. 145, i de ældste islandske
hándskrifter). Jf. i denne forbindelse ogsá det i afsnit 5.4.1.7 omtalte
enkeltstáende eksempel pá ‘þ’ for þe'r (muligvis forvekslet med þeir).
5 Lindblads udsagn stemmer overens med forholdene i Möðruvalla-
bók, hvor ‘þr(-)’ er langt den almindeligste forkortelse for þeir(-)
(jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 119). Til sammenligning kan des-
uden anf^res at forholdet mellem ‘þr-’ og ‘þr-’ i dat./gen. sg. fem. og
gen. pl. i det med MskMS nogenlunde samtidige AM 519 a 40 er 147:15
(if^lge en s0gning i Menotas tekstarkiv).
6 Jf. Bandle (1956, s. 352 m. henv.). De Leeuw van Weenen (1993, s. 148)
argumenterer for at der ikke har eksisteret former med /r/ (det samme
fremgár af de Leeuw van Weenen 2007, s. 292: “Das Demonstrativum
5-4-3*2