Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 288

2ÓO
Ordformer og morfologi
Kilde sjá mask. þessi sjá fem. þessi
“Ældste hándskrifter” 100 % (73) 0% (0) 100 % (66) 0% (0)
Jómsvíkinga saga i AM 29140 16,5 % (4) 83,5% (20) 20 % (1) 80% (4)
A 40,5% (15) 59.5% (22) 52% (14) 48% (13)
B 30 % (3) 70 % (7) 12,5 % (1) 87.5% (7)
Óláfs saga helga hin sérstaka 37% (7) 63% (12) 26,5 % (5) 73.5 % (14)
Heimskringla II 40 % (8) 60% (12) 25 % (5) 15% (15)
Heimskringla I og III 10,5 % (3) 89,5% (25) 8,5 % (2) 9h5% (21)
Möðruvallabók 45% (40) 55% (49) 32,5% (21) 67,5% (44)
Fornaldars. N. 13. árh. 35% (32) 65% (59) 29,5 % (12) 70,5% (29)
Sturlunga 10,5 % (4) 89,5% (34) 23,5% (9) 76.5% (29)
Fornaldars. N. CI300 og 14. árh. 22% (8) 78% (28) 22% (7) 78% (25)
Guðmundar saga biskups (D) 10,5 % (4) 89,5% (34) 4% (1) 96% (25)
Tabel 5.64: Pron. sjá vs. þessi i en række kilder
skrifterne), hvilket naturligvis langtfra er metodisk upro-
blematisk.1
Der synes i B ikke at være noget særlig bemærkelsesvær-
digt ved fordelingen af sjá og þessi. De fire eksempler med
sjá optræder pá íov, íir, nv og 13V (svarende til afsnit 21,
22, 23 og 27). Som det fremgár af tabel 5.65, hvor formerne
relateres til hándskriftsider og tekstafsnit, er fordelingen
noget ujævn i A, men om der er noget særligt at notere er
tvivlsomt. Dog kan det bemærkes at formen þessi er noget
mere frekvent i hándskriftets fjerde læg (l8r—25V).
Udviklingen þess- -* þessar- bevidnes ikke i MskMS,
hvorved forholdene adskiller sig noget fra situationen i de
af Katrín Axelsdóttir nævnte kilder. Sammenlign sáledes
tabel 5.66 som svarer til Tafla 5 hos Katrín Axelsdóttir med
tilfpjelse af de tilsvarende tal fra A og B.
Til sammenligning kan ogsá anfpres at man i det med
MskMS nogenlunde samtidige AM 519 a 40 finder fire til-
fælde med þessar- i dat. sg. fem. over for tyve tilfælde med
þess-, mens man i gen. sg. fem. og gen. pl. udelukkende fin-
der þess- (hhv. x 6 og x T).11 det noget ældre GKS 1157 fol
synes man derimod kun at finde den ældre form þess-.3
Nár man betragter denne oversigt, forstár man at Katrín
Axelsdóttir — efter at have konstateret at ændringen be-
gynder i 1200-tallet, men sandsynligvis senere end sjá -*
þessi — bemærker at mere materiale má inddrages hvis man
vil komme til præcisere resultater. Det ældste eksempel pá
en yngre form med þessar- i ONP’s citatsamling i en is-
landsk kilde er afþessarri vergldu i ÓTOdd 244.17 (AM
310 40, CI250—75), hvilket dog naturligvis ikke udelukker
at formen kan have optrádt fpr i sproget. Afspejler tallene
1 Det kan til sammenligning ogsá anf0res at man i originaldiplomeme i
alle 20 tilfælde finder den yngre form þessi, men det má understreges at
de ældste eksempler med denne grammatiske kategori fprst optræder
i diplomer fra kort efter 1350.
2 ]f. de Leeuw van Weenen (2009, s. 314—15).
3 ]f. Beck (1993, s. 248-49). I det ifplge indekset én gang forekommende
‘þessare’ er der rimeligvis snarere tale om den ældre form þessi.
fra Heimskringla (I og III) forholdene i Kringla, som an-
tages skrevet mellem 1258 og 1264 (men næsten kun er be-
varet i afskrifter fra CI700), má udviklingen være begyndt
noget tidligere. Det er dog langtfra usandsynligt at det no-
get rodede billede i vid udstrækning skyldes kildernes sta-
tus af afskrifter. Pá trods af at afskrivere almindeligvis er
mere tro over for morfologiske forhold end ortografiske,
kan graden af troskab over for forlæggene variere betrag-
teligt mellem individuelle afskrivere, hvilket i sig selv ville
være en tilstrækkelig forklaring pá de varierende forhold
i kilderne. Som allerede tidligere anfprt understreger det
imidlertid ogsá et centralt problem ved anvendelsen af mid-
delalderlige afskrifter i sproglige underspgelser. Sá meget
desto vigtigere synes inddragelsen af det originale diplom-
materiale derfor at være. Desværre er de relevante former i
dette materiale imidlertid sparsomt belagt, men man finder
dog báde den ældre form þess- og den yngre form þessar-
repræsenteret. Den sidstnævnte form er omtrent dobbelt
sá hyppig som den fprstnævnte, men det er interessant at
fire af seks eksempler pá þess- optræder i diplomer fra efter
1430. De ældre former har altsá fortsat været i aktiv brug
i hvert fald et stykke inde i 1400-tallet og behpver i hánd-
skrifter fra denne periode ikke npdvendigvis at betragtes
som spor af ældre forlæg.4
Som forventet bevidnes de senere udviklinger þertna -*
þennan og þetta -* þettað ikke af MskMS.5
4De ældre former med þess- forekommer i diplomeme 5 (1310), 55
(1378), 220 A x 2 (i43r)> 23° (H32) °g 2&4 (H42)- De yngre former
med þessar- er belagt 13 gange i diplomerne 15 (1341), 40B (1369*), 135
(1409), 137 A (1409). 217 (H31). 23» (H32). 242 (H33)> 243 (H33). 253
(1434). 254 (3434). 2§7 (M42). 3H (H47) og 330 (1449).
5 Udviklingerne bevidnes heller ikke af nogen af diplomeme, idet der
i samtlige 11 tilfælde i akk. sg. mask. skrives þenna (i diplomerne 29
(!357). 74 (Í371). íoí (U96). H3 (H-o1). U3 (H°8). V6 (H°9). 237 A
(1409), 294 (1443), 334 (1450) og App. 2x2 (i32ó)). I App. 15 I fore-
kommer þennan ganske vist en enkelt gang, men diplomet er tydelig-
vis en forfalskning, der formentlig er udfort clóoo (jf. Stefán Karlsson
1963, § 4.67). Diplommaterialet kan dermed ikke bidrage til belysnin-
5-4-3-3