Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 301

Pronomener
273
Pga. den fejlagtige fremstilling af forholdene omkring
1280 konkluderer de Leeuw van Weenen (2007, s. 305)
— med korrekt forbehold for materialets relative knap-
hed — at former pa ubpjeligt -gi omkring 1350 kun benyttes
i nom. sg. i alle kpn, akk. sg. neut. og gen. sg. mask./neut.,
mens man i de resterende finder former med bpjet sidste-
led.11 forhold til de Leeuw van Weenens fremstilling ville
MskMS, der i savel A som B har den plurale dativform
‘hvarxgö’, dermed udvise en noget yngre brug end hvad man
skulle forvente i sidste del af 1200-tallet. Som det fremgár
af tabellerne ovenfor, ligger MskMS imidlertid helt pá linje
med de nogenlunde samtidige hándskrifter AM 291 40 og
AM 519 a 40. MskMS er med andre ord med til at under-
bygge at det stadium som de Leeuw van Weenen regner for
indtrádt omkring midten af 1300-tallet, allerede er indtrádt
omkring 1275.2 Nár det gælder den i A én gang forekom-
mende form hvártki med bevaret -t-, ligger A pá linje med
de ældste hándskrifter (og til dels GKS 1157 fol).
5-4.4.9 Det indefinitte og interrogative pronomen
hvárr
Det indefinitte og interrogative pronomen hvárr mani-
festeres som vist i tabel 5.85.
mask. fem. neut.
NS hvaR 13
AS hvarfj 2
DS hvarö Hvarö hvaRi
GS hvarf
NS hvaR 3 hvar
NP hvarir hvar
Tabel 5.85: Pron. hvárr i A og B
^EUer dette kunne hun i hvert fald have konkluderet. Rent fak-
tisk skriver hun: “dass schon um 1350 ein Zustand erreicht ist,
der im Nom./Akk. Sg. Neutr. und im Gen. Sg. Mask./Neutr. die al-
ten Formen bewahrt, an allen anderen Stellen aber Formen von
hvárigr/hvorugur verwendet”.
2 Som ogsá de Leeuw van Weenen (2007, s. 305) bemærker, má Band-
les (1956, s. 374) oplysning om de gamle formers dominans i Gud-
brandsbiblen tages med et gran salt, idet de eneste citerede eksempler
pá gamle former er singulære neutrale og feminine nominativformer,
mens det eneste eksempel i andre kasus henf0res til hvorugur.
5.4.4.10 Det indefinitte pronomen hvárrtveggi
Det indefinitte pronomen hvárrtveggi manifesteres som
vist i tabel 5.86.
Mens man i A med sikkerhed finder hvárrtveggi med
gennemfprt bpjning af begge led, kan det ud fra det be-
lagte materiale ikke fastslás om andetleddet er ubpjeligt i B,
idet det i de belagte kategorier under alle omstændigheder
skulle have -tveggja. Formerne kan derfor principielt ogsá
henfpres til et lemma hvár(r)tveggja med ubpjeligt andet-
led. Da en sádan form imidlertid er ekstremt sjælden helt
indtil CI500, er den sidstnævnte tolkning ikke sandsynlig.3
5.4.4.11 Det indefinitte pronomen hvatki
I A finder man én gang pronomenet hvatki belagt i
akk. sg. neut. ‘hvatki’. Om dette pronomen, hvortil der
ikke er meget bemærke, se de Leeuw van Weenen (2007,
s. 306).
5.4.4.12 Det indefinitte pronomen hvergi
I B optræder pronomenet hvergi én gang i akk. sg. mask.
‘hvngi’. Som en parallel til redegprelsen for forholdene
ved hvárgi skal der kort redegpres for forholdene i de
samme kilder, især fordi fremstillingen af forholdet i
de Leeuw van Weenen (2007) i vid udstrækning kendeteg-
nes af de samme uhensigtsmæssigheder som omtalt i for-
bindelse med hvárgi.
Forholdene i de ældste hándskrifter ifplge Larsson
(1891) (under opslagsordet huerge) fremgár af tabel 5.87.
De i kantet parentes anbragte former er hentet fra
de Leeuw van Weenen (2007, s. 304), der má have excer-
peret dem fra AM 677 40 (som Larsson ikke behandler).4
Forholdene i GKS 1157 fol (01250) er ifplge Beck (1993)
(under opslagsordet hvergi) som vist i tabel 5.88.5
Bemærk at de plurale neutrumformer hverigi er sat i
halvfed, selvom der vel egentlig er tale om en art kontami-
nationsformer mellem det ældre hvergi og formen hverig-.6
I de med MskMS nogenlunde samtidige AM 291 40 og
AM 519 a 40 finder man ifplge Larsson (1956) (under op-
slagsordet huerge) og de Leeuw van Weenen (2009, s. 129)
blot nom. sg. mask. hvergi.
Forholdene i Möðruvallabók og AM 351 fol er ifplge
de Leeuw van Weenen (2000, s. 214) og Fix (1984) (un-
der opslagsordet hvergi) som vist i tabel 5.89.
3For en oversigt over pronomenets udvikling i islandsk, se Katrín
Axelsdóttir (2005) og de Leeuw van Weenen (2007, s. 301—3) — be-
mærk dog at den sidstnævnte fremstilling pá trods af at den f0rst pu-
bliceredes i 2007 ikke har kunnet tage hensyn til den f^rstnævnte.
4 Former med b0jet sidsteled sættes i halvfed, mens der sættes rund pa-
rentes om former der i de págældende fremstillinger ikke er nærmere
disambigueret mht. genus, numerus og kasus.
5 Beck (1993, s. 140) anf0rer to dativformer ‘humuwgi’ og ‘hverivngi’.
Begge er i den ovenstáende tabel blevet indf0rt som hverjungi (jf. kom-
mentarerne i note 3 pá modstáende side).
6 ONP’s citatsamling rummer ikke eksempler pá et nom. pl. hverig, og
en sádan form opstilles da heller ikke i Noreen (1923, § 477.2).
5.4.4.12