Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 303

Pronomener
275
Der kan overordnet iagttages samme tendenser i udvik-
lingen som ved hvárgi, men pga. de ret fá eksempler i de
underspgte tekster fra tiden efter midten af 1200-tallet, er
det sværere at udtale sig med sikkerhed om udviklingen.
Det kan blot konstateres at det i B enkeltstáende eksempel
med hvemgi i akk. sg. neut. har den ældre form pá -gi, som
genfindes i det rimeligvis lidt ældre GKS 1157 fol, og ikke
hvemgan (eller hvemiganP),1 som senere dukker op2 (men
altsá ikke i nogen af de underspgte tekster).
5.4.4.13 Det indefinitte og interrogative pronomen
hverr
Det indefinitte og interrogative pronomen hverr mani-
festeres som vist i tabel 5.90.
Nár det gælder distributionen af variantformer, kan det
noteres at de i B sjældnere, uforkortede former kun fore-
kommer i fprste halvdel af B, nemlig pá íov (x 2), íir, I2r
(x 2), i3r og 13V (svarende til afsnit 21 (x 2), 22,25,26 og 27
(x 2)). Til fordelingen af forkortede og uforkortede skrive-
máder i A er der til gengæld intet at bemærke.
5.4.4.14 Det indefinitte pronomen hvatvetna
(hvetvetna)
Det indefinitte pronomen hvatvetna forekommer ikke i
B, men optræder i A i akk. sg. neut. som ‘hvetvetna’ 3^8
og 9V43. At formen har /e/ i fprste stavelse, harmonerer
med forholdene i det nogenlunde samtidige AM 519 a 40
og den noget yngre Möðruvallabók,3 mens man i det li-
geledes nogenlunde samtidige AM 291 40 finder formen
med hot-.4 Det kan bemærkes at det ældste eksempel med
hvat- i ONP’s seddelsamling ifplge de Leeuw van Weenen
(2007, s. 301) er fra Holm perg 1140 (1325-75).5
5.4.4.15 Det indefinitte pronomen manngi
I A finder man (i poetisk kontekst) én gang pronomenet
manngi i akk. sg. mask. ‘mangi’ 5V25. Om dette pronomen,
hvortil der ikke er meget at bemærke, se de Leeuw van
Weenen (2007, s. 303—4).
5.4.4.16 Det indefinitte pronomen neinn
IA optræder pronomenet neinn fire gange som en egentlig
selvstændig form i akk. sg. mask. ‘neifj’ IVI9 og ‘neiN’ 22ri7,
1 Formen hvemigan skulle forekomme if^lge Noreen (1923, § 477.2),
men er ikke belagt i ONP’s citatsamling.
2 Jf. Noreen (1923, § 477.2).
3 Jf. de Leeuw van Weenen (2000, s. 214-15, og 2009, s. 129).
4 Jf. Larsson (1956, s. 42). Om hot- < hvat-, se Noreen (1923, § 82.8).
5 Om hvatvetna med dets sideformer, se de Leeuw van Weenen (2007,
s. 300—1), der dog fors0mmer at henvise til Hreinn Benediktssons
(2002Í, s. 479, note 10) pápegning af det urimelige i Noreens (1923,
§ 65) forklaring at /e/ skulle være opstáet ved z-omlyd af /a/. Hreinn
Benediktsson mener - med rette - at en mere sandsynlig forklaring
er pávirkning fra vokalen i anden stavelse (en slags íjernassimilation).
mask. fem. neut.
NS hveR 33 hv 2 hvert
hvr 16 Hvt
HveR 7
hvR 4
Hvr
AS hvN 10 hvia 5 hvt 9
hvij hverN 3 Hvia 1 hvert
hverrj
DS hvið 14 hveRi hvio 7
hvri Hvio 2
GS hverf 2 hvf 8
hvf 2
NP hvir ÍO
AP hv 4
Hv
DP hvio
NS hvr hur Hvr hpeR 8 hv 2 hvt
AS hvn hvia hvt hut 3
DS hviö hvn hvio húio hverio 3
GS hvs hvs 3
NP hverir hvir hv 2
Tabel 5.90: Pron. hverr i A og B
5.4.4.16