Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 318

290
Ordformer og morfologi
kasus efter konsonant efter lang vokal efter infortisvokal
NS -in -in 24 -n -n 13
-en
AS 'ina -ma 68 -na -na 8 -na -na 5/41
-na -na 11
-Na (Jn-nAf)
DS -inni -trp 18 -nni -ni -nni -iji 2/10
-1N1 14 -N1 -N1 2/9
-1N1 4 -T -N1 2/5
-_m 0/3
GS -innar -eqar 2 -nnar -qar 5
-íNar 2 -Nar 3
-íNar 2 -Nar
-íqar 2
NP -nar -nar 3
AP -nar -nar 12
DP -num -nö 7
-nv
GP -nna -qa 3
-Na 2
-Na
Tabel 5.109: Den efterhængte artikel i A (femininum)
nisk har rubriceret -/- som en dativendelse, anf0res samt-
lige lemmata, hvori det forekommer. Det drejer sig i A om
akr, diskr, dómr, konungdómr X 3, eldr x 2, feldr x 2, fjprðr
x 4, fótr, garðr X 3, harmr, hellir x 2,1 herr x 2, besír X 2,
hjalmr, hpttr,jarl, stafkarl, knífr x 2, konungr x 9, wadr x 7,
wt«,gr, on«r x 2, finnskattr x 2, íkcgr x 3, byskupstóll, tum,
váttvangr, viðr x 2 og rp//r. Eksemplerne med -num efter
konsonant (altsá tilfælde uden -/-) optræder i A ved fpl-
gende lemmata: bekkr, herr x 4, landherr, kórr, leikr, lýðr,
landslýðr, staðr x 3 og steinveggr x 3. Det ses altsá at for-
mer pá sável -inum som -num i A kun forekommer ved
(landjherr.
I B er fplgende lemmata belagt med -i- i bestemt form
i dat. sg. maskjarldómr, fjprðr x 2,garðr,gríss x 2, halmr,
landherr, hemaðr x 2, hringr, jarl x 3, ketill, fiskikufl, kyrt-
ill x 2, munnr, ormr, finnskattr, skógr x 2 og íto/h. Eksem-
plerne med -num efter konsonant (altsá tilfælde uden -/-
) optræder i B ved fplgende lemmata: dalr, diykkr x 2 og
11 hellir kan /I/ naturligvis báde betragtes som en dativendelse og en
del af stammen (pga. reglen om kontraktion i sádanne tilfælde.)
sjóðr.2 I modsætning til forholdene i A finder man i B altsá
ingen eksempler pá former pá sável -inum som -num.
I akk. sg. fem. finder man hos begge skrivere eksempler
pá at artiklen manifesteres uden -/- efter konsonant. Som
fremgáet af oversigten finder man i A sáledes 12 eksem-
pler med -na over for 68 eksempler med -ina. Tilfældene
med -na optræder kun ved fótafjpl, fpr og sammensætnin-
ger hermed (finnfpr x i),gjpf og sammensætninger hermed
(konungsgjpf og málagjpf x 2), eptirleitun, spk x 2 og pr. Til-
fældene med -ina optræder derimod ved appellativerne nef-
bjprg, bók x 2, borg x 11, byggð, ferð x 2, brautferð, landfestr,
fylgð, finnfpr, hirð x 2, hurð x 5, hpfn X 2, hpll x 7, hpnd x 2,
jprð, kverk, lypting, nótt x 6, rist, stólsetning, sáng, sátt x 2,
spk X 2, pr og p*/ samt proprierne (best. form) Foldin og
Víkin X 10. Ved eptirleitun (eneste sb. pá -un/-an der er
belagt i akk. sg. fem. i bestemt form), -fjpl og (-)gjpf fin-
der man i A sáledes kun former pá -na belagt, mens man
ved (-)fpr, spk og pr báde finder former med -na og -ina. I
samme kategori rummer B fem eksempler pá -na over for
27 eksempler pá -ina. De fem tilfælde pá -na optræder i
fpr, gjpf, taug og veðjun x 2, mens tilfældene med -ina op-
2 Som bemærket i afsnit 5.1.1.1 optræder sjóðr i B som sjóði i det ene
forekommende tilfælde uden artikel.
5.6