Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 328

300
Ordformer og morfologi
Som det fremgár af afsnit 5.8.3.4, indikeres i savel A som
B altid enstavelsesform i præt. part. af sjá (sénn, ikke séinn),
og man finder heller ingen indikationer af den sekundære
form séðr (som dog ogsá kun ville kunne komme til udtryk
én gang i A).
Som bemærket i afsnit 4.4.3.2.2, og som det fremgár af
tabel 5.221 (s. 361), optræder verbet vera i A i pl. præt. ind.
nitten gange med (o) over for ni eksempler med (a) i ud-
skrevne former. Som ligeledes bemærket má det imidler-
tid noteres at seks af ni tilfælde med <a) optræder i poesi,
mens det samme kun gælder for to af nitten tilfælde med
(o). Formen med (o) (= /ó/)1 2 afspejler sáledes rimeligvis
skriverens egen norm. I B finder man i udskrevne former
fire eksempler med <o) over for to eksempler med <a) (alle i
prosa), hvorfor det er mindre sikkert at udtale sig om skri-
verens norm i denne henseende.
Enstavelsesformer af vera i pl. præs. ind. er belagt syv
gange i A, hvoraf seks forekommer efter /ér/ eller /Ir/: ‘íe
R ro fam cðn’ ir7, ‘er callap ro þm|ga mefj’ 18V9—10, ‘at Ver7
rð allir’ 19V20, ‘er þ baþo fam’ 2jr&,z ‘En miflagþar ro þ
henðr’ 27V41, ‘er her ro prá plvtt’ 29^6 og ‘þ at Kro mki mm
vti’ 37^47.1 B finder man to tilsvarende tilfælde, hvoraf det
ene direkte indikerer at vokalen er blevet opfattet som / ó/
som fplge af neutraliseringen af kvantitetsdistinktionen i
trykstærk udlyd: 1c .f. hv ró þa/ iór4 og ‘fvmir o 1 bvð’ 16V54
(poet.).
1. pers. sg. præs. konj. af vera har i A i alle fem tilfælde
formen sjá(-k), mens man i B ved siden af ét eksempel pá
denne form finder ét eksempel pá den yngre (tredjeper-
sons)form sé-k (Tec’ 12^52).
Det kan bemærkes at fregna ikke udviser eksempler pá
svag bpjning.3
5.8.1.1.6 Stærke verber — sjette aflydsklasse
Af verber tilhprende sjette aflydsklasse har jeg i A registre-
ret de i tabel 5.125 anfprte (i alt 1070 belæg), mens jeg i B
har registreret de i tabel 5.126 anfprte (i alt 344 belæg).
Ingen af skriverne indikerer analogisk /vó/ i relevante
former af vaða, vaxa eller þvá.
Det kan bemærkes at 3. pers. sg. præt. konj. af þvá i det
eneste (poetiske) belæg i A er blevet rettet fra en form uden
til en form med /v/ (‘þVegi’ 32VI2).
Eneste sikre belæg pá stærk bpjning af sverja i A er
3. pers. pl. præt. konj. ‘fpri’ 3IV55, men i syv andre tilfælde
kan der være tale om stærk bpjning, dog uden at formerne
kan rpbe det.4 * * Det má imidlertid bemærkes at fire enty-
dige eksempler pá svag bpjning forekommer (Tvarþi’ 3V23
og 2or22 og Tvorþo’ 26v6 og 26v8).
1 Jf. afsnit 4.4.3.2.2.
2Det kunne se ud til at skriveren efterf^lgende har slettet (o) ved
underprikning.
3Om svag b^jning af fregna og for kommentarer til andre verber af
femte aflydsklasse som pá senere tidspunkter alternativt b0jes svagt,
se Bandle (1956, s. 403).
4Herunder fire eksempler med præt. part., der kun er belagt i
nom./akk. sg. neut., fx ‘fvant’ 2ori7.
(aka) ekinn
(ala) ól alinn
deyja dó
draga dró drógu dreginn
fara fór fóru farinn
fyrirfara
misfara
(flá) flógu fleginn
(gala)
grafa grófu grafinn
hefja hóf hófu hafinn
hlaða hlóð hlaðinn
hlaéja hló
(skaka) skók
slá sló slógu
standa stóð stóðu staðinn
sverja [sóri] svarinn?
taka tók tóku tekinn
(handtaka) handtekinn
(nýtaka) nýtekinn
(vaða) óðu
vaxa óx óxu vaxinn
þvá þó þógu þveginn
Tabel 5.125: Stærke verber af sjette klasse i A
deyja
draga dró drógu dreginn
fara fór fóru farinn
hefja hóf hafinn
hlæja hló
kala
(skafa) skafinn
(slá)
standa stóð stóðu staðinn
taka tók tóku tekinn
(handtaka) handtekinn
(vaða) óð óðu
(vaxa) óx
(þvá) þó
Tabel 5.126: Stærke verber af sjette klasse i B
5.8.1.1.6