Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 334

3°6
Ordformer og morfologi
hyggja er i praet. part. belagt i B i akk. sg. neut. som ‘hug-
at’ 11x36 og ‘hvgat’ i6vi8. Begge tilfælde kunne principielt
ogsá henfpres til et i MskMS ellers ubelagt ö-verbum huga.
hylja er i A i præt. part. kun belagt én gang i ‘hulþr’ 22V3.
Det kan bemærkes at knýja hos begge skrivere udeluk-
kende bpjes som et j'a-verbum (hverken eksempler pá bpj-
ning som /h-verbum i præt. eller som ö-verbum).1
Uggja er i nom. sg. mask. i A belagt som ‘lagþr’ 6V57
og 7ri3 og i nom. pl. neut. som ‘logþ’ 3IVI. I nom./
akk. sg. neut. finder man former báde med og uden hhv.
x 2 (‘lagit’ 3V24 og 27^55) og x 5 (‘lagt’ 3V31 (poet.), 4125,
2515, 27^56 og 28ric)). I mediopassiv findes blot ‘lagz’ 33rio.
I B optræder det i præt. part. báde med og uden -/-. Med
-;- forekommer ‘lagiþr’ I4r2i og ‘lagiz’ nv28, uden -;- fore-
kommer ‘lagþr’ I5r26 og ‘lagt’ 13V3, mens det ikke kan af-
gpres hvilken type der er tale om i synkopeformen ‘lagþar’
ior3.
Som bemærket i afsnit 5.8.1.3.1 er synja med sikkerhed
belagt som ö-verbum i A, men det kan principielt ikke ude-
lukkes — omend det ikke er sandsynligt — at der er tale om
bpjning som ja-verbum i to tilfælde med infinitiv.
skilja er i A i nom.pl. mask. belagt som ‘fcilþ’ 6r47,
i akk. sg. fem. ‘fctlþa’ 3V13 (poet.), af hvilke former det
ikke kan afgpres om grundformen er skilðr eller skiliðr. At
man báde finder former med og uden -;-, derom vidner
nom./akk. sg. neut. ‘fcilit’ IV23 over for ‘fcilt’ 4.^4 og 4ryj
(aktiv) og ‘fcillz’ 5r4 over for ‘fciliz’ 23V58 (mediopassiv).2
Her kan det ikke afgpres om formerne med -;- skal hen-
fpres til skiliðr eller skilinn. Det samme kan siges om det
sammensatte ‘nýfcihz’ 5^3. I B er verbet i præt. part. kun
belagt i akk. sg. neut. ‘fciht’ 13129, og det kan fplgelig ikke
fastslás om der er tale om grundformen skiliðr eller skilinn.
Som bemærket i afsnit 5.8.1.1.6 rummer A ogsá ét sik-
kert eksempel pá stærk bpjning af sverja, og det kan derfor
ikke udelukkes at de fire eksempler med præt. part., der
kun er belagt i nom./akk. sg. neut., fx ‘fvarit’ 2ori7, skal
henfpres til det stærke verbum (selvom det er mindre sand-
synligt). Er der tale om et svagt verbum, kan det ikke afg0-
res om formen skal henfpres til svariðr eller svarinn.
telja optræder i B i præt. part. med hvert et eksempel
med og uden -;- (‘talt’ 13^28 og ‘talit’ 25139).
vefja er i A i præt. part. kun belagt én gang som ‘vapiðr’
24V35.1 B er det i præt. part. kun belagt som ‘vapðai]’ I7r4,
og det kan fplgelig ikke afg0res om der er tale om grund-
formen vafiðr eller vafðr.
vekja har i B i begge forekommende tilfælde i præt. part.
formen med -;- (‘vakið2’ 16V51 og ‘vakiþr’ I2r49).3
velja er i A i præt. part. kun belagt i akk. sg. neut. i ‘valit’
25V7 (aktiv) og ‘valizc’ i8vio (mediopassiv), og det kan der-
for ikke afg0res om formerne skal henfpres til valiðr eller
1 Om forskellige b^jninger af knýja, se Noreen (1923, § 513.2 og § 513,
anm. 2).
2 Det sidstnævnte eksempel er dog særdeles utydeligt og má betegnes
som usikkert.
3 Man finder i præs. ind. ingen eksempler pá alternativ b0jning som ia-
verbum. Om en sádan b0jning, se Noreen (1923, § 513.1).
valinn. Det samme kan siges om det enkeltstáende tilfælde
i B (‘valið’ 25^33).
venja er i B i præt. part. kun belagt som ‘vamt’ I3ri2, og
det kan ikke afgpres om der er tale om vaniðr eller vaninn.
verja er i A i præt. part. kun belagt i ‘vanz’ 2ri2 (medio-
passiv), og det kan ikke afgpres om man skal regne med
variðr eller varinn. Det samme kan siges om det enkeltstá-
ende tilfælde i B (‘varit’ 10V40).
5.8.1.3.3 w-verber
Af ;b-verber har jeg i A registreret beiða, benda, birta,
breiða, brenna, breyta, brÁða, byggja, byggva, síbyrða, byrgja,
bágja, bðta, deila, dreifa, dreyma, dreyra, drýgja, d/ðma,
efla, eigna, eira, elda, elta, enda, eyða, fella, festa, staðfesta,
fexa, feykja, firra, fleygja, fl0ða, freista, frelsa, fresta, frétta,
fylgja, fylkja, fylla, fýsa, fðða, uppféða, fýíra, gegna, gelda,
gera, fyrgera, misgera, geyma, geysa, ginna, gipta, ágima,
glása, gnáfa, greiða, greina, grðða, grfita, gylla, gyrða, gáta,
gýða, hefna, heimta, henda, hengja, hepta, herða, heyra, hitta,
hleypa, hlífa, hlíta, hlýða, hneigja, hníga, hnípa, hreysta,
hringja, htyggvaý hráða, hvíla, hýða, hylla, hylma, hátta,
hfífa, hfíla, inna, kaupa,4 5 kenna, keppa, keyra, kippa, klœða,
knía, knýta, kringja, kyssa, kAta, kýja, leiða, hugleiða, lenda,
létta, leyfa, leyna, leysa, lypta, lýsa, lágja, lára, lása, meiða,
fjplmenna, merkja, minna, missa, mýkja, myrða, mála,
fyrirmÁla, hallmÁla, mára, mfíta, nefna, neita, nenna, neyta,
níða, nítftja, nýta, ónýta, n0ra,pína,ptýða, reiða, reisa, reita,
renna, rétta, reyna, rÁna, róða, rðgja, afrfikja, rfima, seila,
senda, sigla, signa, skeina, skelfa, skelkja, skemmta, skeyta,
skipta, tvískipta, skreyta, skrýða, skrÁkja/skrÁkta,6 skýla,
sletta, slpkkva, smeygja, spenna, spilla, stefna, steypa, stilla,
styggja, styra, styrkja, styrma, stpkkva, sveigja, svíða, svipta,
sýna, missýna, synda, sýsla, sÁra, sÁta, sÁtta, sýifa, sfikja,
spkkva, sfima, óspma, tefla, jartegna, samtengja, teygja, tíða,
fulltingja, treysta, tyja, tyna, tpja, veiða, veita, varðveita, véla,
venda, vígja, villa, virða, óvirða, svívirða, vanvirða, víta,
vÁgja, vÁna, vÁnta, prvÁnta, vÁta, vÁtta, ýfa, ylma, yppa,
yrkja,ýta, þekkja, þreyta, þrpngva, þýða, þykkja, samþykkja,
þynna, þyrma, þófa, Ára, ógja, ópa og ósa (i alt 2717 belæg).
I B har jeg registreret beiða, benda, brenna, breyta,
byggja, byggva, ábyrgja, bfíta, dreyma, efna, elta, enda, erta,
eyða, fegra, festa, flýta, fylgja, fýsa, fóða, fóra, gegna, gera,
geyma, gipta, gima, gista, glÁsa, greiða, gÁta, hefna, heimta,
hella, hepta, herða, heyra, hirða, hitta, hlíta, hlýða, hnekkja,
hnykkja, hÁtta, kaupa, kenna, kippa, IdÁða, kÁra, leiða, leigja,
létta, leyfa, leyna, leysa, lýsa, meiða, melta, minna, missa,
mýkja, myrða, mÁla, mfiða, mfita, nefna, neita, neyða, neyta,
níða, nítftja, npra, reiða, renna, rétta, reyna, rÁna, rfiða,
senda, sigla, skemmta, skipta, skrýfa, skyggna, smeygja, snÁða,
4 Ét af de to eksempler kunne ogsá henf^res til et hryggja, men i mod-
sætning til hryggya er et sádant ikke belagt med sikkerhed.
5 Verbet kaupa er pá basis af forholdene i præt. og præt. part. blevet
rubriceret som et /<z-verbum. Verbet gár tilbage til to forskellige verber,
jf. Br0ndum-Nielsen (1950-73, bind 7, s. 374).
6 Alle tre eksempler kunne være sável skrákja som skrákta.
5.8.1.3.3