Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 336

3°8
Ordformer og morfologi
forhold er anf0rt i tabel 5.134 og 5.135 (de fá sammensæt-
ninger pá -gera udeladt), opdelt i manifestation i og uden
for præt. part.
Betegnelse A B
(') 130
<0) 100
<e) 52 2
<0) 1
<10) 1
<o) 43
<iai) 12
<9> 10
<9> <ó) 2
Tabel 5.134: Rodvokalen igera uden for præt. part.
Betegnelse A B
O 2
<0> 24
<e) 2
<0) 1
<o) 65 l6
<9> 4
<9> 1
<ó> 3
Tabel 5.135: Rodvokalen i gera i præt. part.
Til forholdet mellem præt. part. og andre former af ver-
bet kan det bemærkes at den i A hyppigste betegnelse i
præt. part., (o), slet ikke anvendes i andre former af samme
verbum, mens den almindeligste betegnelse i andre former,
o, kun bruges to gange i præt. part. I B manifesteres rod-
vokalen derimod hyppigst pá samme mSde i præt. part. og
i andre former, og flere af de mindre hyppige betegnel-
ser udviser heller ingen bemærkelsesværdig forskel mellem
disse kategorier. En undtagelse er dog betegnelsen (íaj), der
slet ikke anvendes i præt. part., men er den næsthyppigste
betegnelse i andre former.
Ellers er det naturligvis páfaldende hvor markant en for-
skel i rodvokalens manifestation der kan registreres mel-
lem skriverne, bSde i og uden for præt. part. Særlig mS det
noteres at A i modsætning til B i vid udstrækning indikerer
delabialiserede former uden for præt. part.
Fordelingen af de hyppigste betegnelser uden for
præt. part. i A er som vist i tabel 5.136 og 5.137.1
1 Mindre uoverensstemmelser mellem det samlede antal eksempler i
hhv. tabellerne og oversigten i afsnit 5.8.3.1 skal ses i lyset af at margi-
naltilf^jelser i B udf0rt af hánd A ikke er inkluderede i tabel 5.136 og
5-137-
Ser man nærmere pS tabellerne, kan flere forhold note-
res. For det fprste kan det bemærkes at den mindst hyppige
af de tre mest frekvente betegnelser, <e), er særlig sjælden i
begyndelsen af hSndskriftet, mens den til gengæld er gan-
ske frekvent pS jv—iiv. For det andet er det bemærkelses-
værdigt at den hyppigste betegnelse, ('), slet ikke anvendes
pS 33v-3Ór og allerede fra begyndelsen af læg 6 (32r) er i
markant mindretal. Betegnelsen er sáledes meget sjælden
i sagaen om Haraldr gilli og med undtagelse af et enkelt
eksempel helt fraværende i sagaen om Sigurðr slembir og
fprste del af den efterfplgende saga om Haraldr gillis s0n-
ner ind til Geirsteinstotten.
Fordelingen af de to hyppigste betegnelser i præt. part.
i A relateret til hándskriftsider og tekstafsnit er som vist
i tabel 5.138. Af tabellen fremgár for det fprste at der i
præt. part. i A kan registreres en tendens til mindsket brug
af <0> i sidste del af hándskriftet, og for det andet at denne
tendens ikke umiddelbart kan sættes i relation til specifikke
tekstafsnit.
Vender vi os mod de tre hyppigste betegnelser uden for
præt. part. i B, er fordelingen relateret til hándskriftsider
og tekstafsnit som vist i tabel 5.139.
Det er bemærkelsesværdigt at betegnelsen <iaj), der er
den hyppigste i begyndelsen af B (pá det fprste blad, dvs. i
de to fprste afsnit), slet ikke anvendes efter andet blad. En
mulig forklaring er at (iaj) er overtaget fra forlægget, men
man má pá den anden side holde sig for 0je at (iaj) i B er
meget hyppig for brydningsproduktet /jp/ (hvilket der dog
rimeligvis ikke er tale om i de omtalte former af gera)2 og
má betragtes som særlig karakteristisk for denne skriver.
Man kan derfor forestille sig at hánd B i begyndelsen af
arbejdet i st0rre grad aktivt har alfabetiseret (et forlægs (0)?
— jf. forholdene i A) med gengivelse af /gp/ som (giaj) til
Í0lge, mens han senere har anvendt (o).
Til variationen i rodvokalens manifestation i præt. part.
i B synes der intet særligt at bemærke.
Som det fremgár af afsnit 5.8.3.1, er infinitivformen med
-v-, gprva, belagt i sável A som B (hhv. x 2 og x 1), men
udelukkende i poesi.3 Ellers fínder man kun -v- i præt. part.
i A, hvor det er gennemfprt i alle relevante former (ingen
relevante former i B).4
2 Man má i stedet regne med at <ia>) i disse afspejler palatal markering
af /g/ foran /0/, altsá ældre /g0/ og ikke /gj<?/.
3 Om former med og uden -v- i skjaldesproget, se Finnur Jónsson (1901,
s. 102-3).
4 Sekundær dannelse med dental er da ogsá et noget yngre fænomen.
Det er belagt i de ældste rimer (digtede f0r 01450) og er det almindelige
i Gudbrandsbiblen (jf. Bandle 1956, s. 415).
5.8.1.3.3