Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 339

Verber
3ii
For “m0des” anvendes sável M-verbet hittask som det
stærke verbum finnask. Da Fíallberg har vist at fordelingen
i brugen af disse verber i vid udstrækning er kronologisk
betinget,1 2 skal der kort redeg0res for forholdene hos de to
skrivere.
I B dominerer den yngre brug stærkt, idet man ved si-
den af fem tilfælde med finnask blot finder ét tilfælde med
hittasLz I A finder man derimod en langt mere ligelig for-
deling, idet man ved siden af 18 eksempler pá den yngre
brug af finnask finder 14 eksempler pá den ældre brug af
hittasL Som det fremgár af tabel 5.140, hvor verberne sæt-
tes i relation til hándskriftsider og tekstafsnit i A, kan der
imidlertid registreres en svag tendens i den hándskriftgeo-
grafiske fordeling, idet finnask er mest brugt i begyndelsen
af A, mens hittask er mere frekvent i sidste del af A.
5.8.1.3.4 í-verber
Af é-verber har jeg i A og B registreret de i hhv. tabel 5.141
og 5.142 anfprte (i alt hhv. 1926 og 669 belæg).
hafia har i A altid -i/-ir i sg. præs. ind. I B finder man
57 sikre tilfælde med -i/-ir over for ét tilfælde med -0/-r i
poesi (‘hepr’ 15V54).3
Som nærmere omtalt i afsnit 5.8.1.3.1 optræder ját(t)a i
A med sikkerhed hver tre gange som 5- og é-verbum, mens
bpjningsklassen i to tilfælde med infinitiv ikke kan bestem-
mes. I B finder man til gengæld kun sikre belæg for bpjning
som é-verbum (hatti’ 13^41 og ‘íattv’ I3ri).4
segja har i A i sg. præs. ind. i 106 sikre tilfælde endelsen
-i/-ir over for to tilfælde med -0/-r, begge gange i poesi
(2iri4). Tilsvarende forhold finder man i B hvor et enkelt-
stáende ‘fegr’ I5r20 optræder i poesi over for 20 sikre til-
fælde med -i/-ir.5
Verbet tjóa, der i oisl. kan have noget varierende b0j-
ning,6 synes bpjet som é-verbum i A (jf. sg. præs. ind. ‘tior’
7V29 og 7V50 og sg. præt. ind. ‘tioþi’ 25V26).
Ved visse verber pá -á kan det ud fra de belagte for-
mer ikke afg0res om der er tale om bpjning som 5- eller
é-verbum. Det drejer sig om há (fx ‘haþi’ 33V34), (h)rjá
(‘riaðr’ 6V17) og spá (‘fpaþi’ i8vi 8).gá har til gengæld kun -ir
i sg. præs. (‘gair’ 2ino og 2iri2) og optræder sáledes aldrig
som ö-verbum (i B kan bpjningsklassen til gengæld ikke
1 Hallberg har behandlet sp0rgsmálet i forskellige sammenhænge. En
sammenfattende opsummering findes i Hallberg (i979a, s. 197-207).
2 De fem tilfælde med firmask findes i 12V42 (afsn. 27), 13134 (afsn. 27),
14157 (afsn. 27), 16V25 (afsn. 28) og 17V36—37 (afsn. 33), mens det ene
tilfælde med bittask findes i 17141 (afsn. 32).
3 Om former med og uden -i-, se Bjöm K. Þórólfsson (1925, s. 64).
4 Herudover finder man den uklassificerbare 1. pers. pl. præs. ind. ‘íatö’
10137.
5 Om bpjningen som)u-verbum (segr), se Noreen (1923, § 532.6).
6 Jf. Noreen (1923, § 488, anm. 4)
Side fiinnask hittask
3r 1
3V 1 1
5i 2 1
6r 1
7i 2 1
8r 1
8v 2
91 1 1
191 1
20r 1
20V 1
22V 1
231 1
23V 1
28r 1
3°v 1
33i 1
34v 1
35i 1
35v 1
36V 1
37i 1
37v 3
Afsnit fiinnask hittask
4 1
5 1 1
ÍO 1 1
11 1
14 1
15 2 1
18 3
19 1 1
35 1
37 1
38 1
41 1
43 1
55 1
57 1
72 1
77 2
80 1
83 1
85 4
Tabel 5.140: Fordelingen af fimnask og hittask i A
5.8.1.3.4