Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 353

Verber
325
5.8.2 Verbernes endelser
I det f^lgende behandles verbernes personendelser samt
participiernes (adjektiviske) endelser. I afsnit 5.8.2.1 be-
handles præs. ind. (aktive former i afsnit 5.8.2.1.1, reflek-
sive i 5.8.2.1.2), i afsnit 5.8.2.2 præs.konj. (aktive for-
mer i afsnit 5.8.2.2.1, refleksive i 5.8.2.2.2), i afsnit 5.8.2.3
præt. ind. (aktive former i afsnit 5.8.2.3.1, refleksive i
5.8.2.3.2), i afsnit 5.8.2.4 præt. konj. (aktive former i afsnit
5.8.2.4.1, refleksive i 5.8.2.4.2), i afsnit 5.8.2.5 imperativ (ak-
tive former i afsnit 5.8.2.5.1, refleksive i 5.8.2.5.2) og i af-
snit 5.8.2.6 præsens infinitiv (aktive sável som refleksive
former) og præteritum infinitiv. Endelig behandles parti-
cipiernes adjektiviske endelser i afsnit 5.8.2.7 (præs. part.)
og 5.8.2.8 (præt. part.), inden mere overordnede bemærk-
ninger til dannelsen af refleksive former anfpres i afsnit
5-8.2-9.
I tabellerne over endelsernes manifestation er usikre til-
fælde udeladt, og det samme er enklitiske former som
vartu.
Fordelingen af former med og uden indikation af over-
gangen /t/ > /þ/ i tryksvag udlyd kommenteres ikke ved
gennemgangen af endelserne. Det kan imidlertid indled-
ningsvis konstateres at der i B ikke kan registreres nogen
dissimilatorisk tendens i forhold til den foregáende stavel-
ses udlyd. IA kan en sádan tendens heller ikke spores i for-
bindelse med udlydende /þ/ (altsá ikke overgang /þ/ > /t/
efter stavelsesudlyd pá /þ/),1 men ved udlydende /t/ synes
man at kunne spore en tendens til særlig at anvende beteg-
nelser for /þ/ nár den foregáende stavelse udlyder pá /t/.
Antallet af eksempler er dog temmelig lavt.2
Selvom det ogsá noteres under de enkelte verbalklasser
i de forskellige bpjningskategorier, kan det indlednings-
vis bemærkes at samtlige tilfælde uden udlydende -m i
1. pers. pl. optræder foran pronominalformerne vér og vit.
Pá tilsvarende vis optræder alle tilfælde uden -ð i 2. pers. pl.
foran pronominalformerne þér og þit. Dette gælder for sá-
vel A som B.3
5.8.2.1 Præsens indikativ
I de fplgende underafsnit meddeles endelserne i aktive og
refleksive former i nævnte rækkefplge. Fprst gennemgás
endelserne i singularis for de stærke verber (herunder de
reduplicerende) og for de forskellige klasser af svage ver-
ber, hvorefter endelserne i pluralis for sável stærke som
svage verber behandles under ét. Afslutningsvis anfpres
bpjningen af de i præs. ind. særlig uregelmæssige verber
vera og vilja, inden endelserne for de præteritopræsentiske
verber meddeles og kommenteres.
1 Jf. afsnit 4.4.5.2.16.
2 Jf. afsnit 4.4.5.2.14.
31 forkortede former som ikke inddrages i oversigterne over verbal-
endelsernes manifestation, finder man imidlertid ét eksempel pá
1. pers. pl. ‘v’ 15VII uden et efterf^lgende vér/vit. I tre beslægtede for-
kortelser i 2. pers. pl. (‘f’ 15^44 og ‘£>’ 15VIO x 2) efterf^lges verbet til
gengæld af þér.
Indledningsvis kan det bemærkes at hverken A eller B
rummer eksempler pá anden- og tredjepersonsformer i
1. pers. sg. præs. ind.4
Det kan ogsá bemærkes at man med undtagelse af vilja
(mere herom nedenfor) som forventet heller ikke finder
eksempler pá sekundært -ð eller -t i 2. pers. sg. præs. ind.
i enstavelsesformer pá -r eller -s (som nisl. berð og lest).5
5.8.2.1.1 Aktive former
Ser man bort fra vera, der har en særlig bpjning, og heita
(“hedde”), der i sg. præs. ind. bpjes som et /a-verbum, har
de stærke verber (herunder de reduplicerende) de i tabel
5.157 anfprte endelser i sg. præs. ind.6 7
Til endelserne i 3. pers. sg. i A kan fplgende bemærkes:
Tilfældene med -s optræder i ríss (‘riff 5V15, 22144 °g
22155) og bláss (‘bl§IT 24143 og ‘bleff 36132).
Tilfældene med ‘-rj’ og ‘-n’ for /n+n/ optræder i former
af skína (‘fcirj’ 9V26 og Tcin’ 19130)7
Tilfældene med -0 udgpres dels af to eksempler der ud-
viser lydret assimilation af /nn+R/ til /nn/8 i ‘brefj’ 2rio
og ‘rerj’ 7124, dels af ét eksempel hvor et <r) formentlig ved
en fejl er udeladt efter (’) i ferr ‘þ’ 7124.
Denasalering af /nn+r/ > /þr/ optræder i 3. pers. sg.
‘Breþr’ 21V52 (poet.)9 og ‘pþ’ 27V2. Over for den sidst-
nævnte form af finna finder man tre tilfælde uden denasale-
ring (‘pirjr’ 19V4, ‘pmr’ 27VI og ‘piNr’ 3OVI6).10 Over for den
fprstnævnte form ('Breþr’) finder man, som nævnt ovenfor,
ét eksempel pá ‘brerj'.11
Til endelserne i 3. pers. sg. i B kan fplgende bemærkes:
Tre af tilfældene med -0 udgpres af vex (‘vex’ 13132,
14^29 og 17V25), hvor den manglende endelse skyldes as-
similation, mens det fjerde eksempel er ferr (‘ppr’ 17139).
Det enkeltstáende tilfælde med ‘-s’ for /ss/ (kýss ‘kýs’
IU37) skyldes ligeledes assimilation.
4Anden- og tredjepersonsformer trænger ind i fprste person i
sg. præs. ind. i fprste halvdel af 1300-tallet (enkeltstáende tidligere be-
læg, fx i Holm perg 15 40, skal rimeligvis snarest betragtes som skrive-
fejl), jf. Björn K. Þórólfsson (1925, s. 53) og Bandle (1956, s. 379).
5 Den generelle indfprelse af -ð og -t som resultat af fejlanalyse af enkli-
tiske former er da ogsá et langt yngre fænomen og kommer sáledes
ikke engang til udtryk i Gudbrandsbiblen, jf. Bandle (1956, s. 379).
61 denne som i de fplgende tabeller anfpres de normaliserede endelser
i kursiv i anden kolonne, mens den faktiske manifestation anfpres i
næstsidste kolonne. Mellem disse kan der i visse tilfælde, fx i tabel
5.157, forekomme endnu en kolonne nár endelsen ikke umiddelbart
kan lpsrives fra sidste del af stammen. I den págældende kolonne (ko-
lonne 3) anfpres den samlede betegnelse (sidste del af stammen + en-
delsen) i normaliseret form.
7 Det sidstnævnte tilfælde med efterfplgende enklitisk -a.
8 Om denne assimilation, se Noreen (1923, § 277.4+).
9 Vokalen er utydelig, og der kunne ogsá være tale om et (0), i hvilket
fald skriveren má have misforstáet formen.
10 Manglende denasalering kan ogsá registreres i ‘viNr’ 2órl9. En over-
ordnet omtale af former med denasalering findes i afsnit 4.4.5.2.10.
11 Former med assimilation af endelsens -r er i hvert fald belagt helt op
i 1400-tallet, jf. Bjöm K. Þórólfsson (1925, s. xxxi) og Bandle (1956,
s. 380 m. henv.). Til sammenligning kan anfpres at man i Möðruvalla-
bók i 2./3. pers. sg. finder to tilfælde med finn og ét tilfælde med renn
over for langt flere eksempler med former pá -r, jf. de Leeuw van Wee-
nen (2000, s. 246).
5.8.2.I.I