Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 357

Verber
329
ligning kan anf0res at den ældre form vill i Möðruvallabók
er mere end dobbelt sá frekvent som vilt.1
Den fuldstændige manifestation af samtlige præterito-
præsentiske verber fremgár af afsnit 5.8.1.4. Endelserne i
præs. ind. er opsummeret i tabel 5.165.
Tilfældene med -tt i 2. pers. sg. optræder hos begge skri-
vere efter stammeudlyd pá lang vokal.
Det enkeltstáende eksempel i A med ‘-zt’ (for t-st) i
2. pers. sg. optræder ved vita.
De 33 tilfælde i A med -u i 1. pers. pl. optræder ved ver-
berne munu, skulu og þurfa. Alle eksempler optræder foran
vit (x 7) eller vér (x 26). Det samme gælder for de to til-
fælde i B (ved verberne munu og skulu), hvor man finder ét
eksempel foran vit og ét foran vér.
De 20 tilfælde i A med -u i 2. pers. pl. optræder ved ver-
berne munu og skulu. Alle eksempler optræder foran þér. I
B optræder de 10 tilfælde med -u i 2. pers. pl. ved verberne
munu, skulu og þurfa, alle foran þér (x 9) eller þit (x 1).
De syv tilfælde i A med -ið i 2. pers. pl. optræder ved
verberne eiga, mega, muna, unna og vita. De to tilfælde i
B optræder ved kunna og þurfa. De tre tilfælde i A med -a
i 3. pers. pl. optræder ved kunna, mega og vita. For yder-
ligere bemærkninger til forholdet mellem ældre og yngre
præsensendelser i de præteritopræsentiske verber (herun-
der historisk perspektivering), se afsnit 5.8.I.4.
5.8.2.1.2 Refleksive former
Endelserne i sg. præs. ind. af stærke verber (herunder re-
duplicerende) manifesteres som vist i tabel 5.166.2
Manifestationen af ö-verbernes endelser i sg. præs. ind.
fremgár af tabel 5.167.
Manifestationen af7'fl-verbernes endelser i sg. præs. ind.
fremgár af tabel 5.168.
Manifestationen af M-verbernes endelser i sg. præs. ind.
fremgár af tabel 5.169.
Refleksive former af c-verber er i sg. præs. ind. ikke be-
lagt i B og forekommer kun fire gange i A, hvor -isk i
2. pers. manifesteres som ‘-íz’, mens -isk i 3. pers. mani-
festeres som ‘-ífc’ x 2 og ‘-íz’.
Ser man bort fra de præteritopræsentiske verber, finder
man ved refleksive former i pl. præs. ind. de i tabel 5.170
anfprte endelser.
Refleksive former af de præteritopræsentiske verber fo-
rekommer slet ikke i præs. ind. i B, og A rummer kun to ek-
sempler. I 1. pers. pl. manifesteres -umk sáledes som ‘-öc’,
mens -usk i 3. pers. pl. manifesteres som ‘-oz’.
1 Jf. de Leeuw van Weenen (2000, s. 246).
2 Her som i de f^lgende oversigter over refleksive former indikerer nor-
maliseringen -zk og lignende betegnelser med -z- at der foran refleksiv-
formanten forekommer en dental. At tale om en “endelse” er dog mere
berettiget i fx 2. pers. pl. præs. ind. kallizk end i fx 3. pers. sg. præs. ind.
kvezk, hvor refleksivformanten st0der sammen med stammens /þ/.
For en grundigere analyse af refleksivformantens udformning i for-
skellige kontekster, se afsnit 5.8.2.9.
5.8.2.2 Præsens konjunktiv
Det kan indledningsvis bemærkes at man med undtagelse
af det i B enkeltstáende sék (med enklitisk ek) ikke fin-
der eksempler pá analogisk tredjepersonsform i 1. pers. sg.
Ifplge den traditionelle fremstilling dukker analogiske for-
mer pá -i op omtrent samtidig med tilsvarende former i
præt. ind. af svage verber (jf. afsnit 5.8.2.3) CI300.3 4 Til sam-
menligning kan anfpres at man i det med MskMS nogen-
lunde samtidige AM 519 a 40 ud over de i næste afsnit om-
talte tilfælde med sé for ældre sjá ogsá finder et enkelt ek-
sempel pá analogisk -i ved siden af omtrent 40 eksempler
pá -aá
Man finder ingen eksempler pá indikativiske endelser
i 2-/3. pers. pl. præs. konj. Noget sádant vinder ifplge den
almindelige fremstilling indpas i fprste halvdel af 1300-
tallet.5
5.8.2.2.1 Aktive former
Endelserne i præsens konjunktiv for samtlige verber med
undtagelse af vera fremgár af tabel 5.171.
I det enkeltstáende tilfælde i B med ‘-er’ i 2. pers. sg.
(‘bioðer’ I4rl5) er (e) formentlig resultat af en rettelse fra
<a>.
Den fuldstændige manifestation af vera fremgár af af-
snit 5.8.3.6.1 tabel 5.172 er formerne i præs. konj. normali-
serede.
Som nævnt ovenfor er det i B enkeltstáende eksempel pá
sé-k i 1. pers. sg. eneste tilfælde med en tredjepersonsform
i 1. pers. sg. præs. konj.6
5.8.2.2.2 Refleksive former
I refleksive former manifesteres endelserne i præs.konj.
som vist i tabel 5.173.
5.8.2.3 Præteritum indikativ
I de fplgende underafsnit meddeles endelserne i aktive og
refleksive former i nævnte rækkefplge. Endelserne for de
stærke verber, de fire svage verbalklasser og de præterito-
præsentiske verber gennemgás i nævnte rækkefplge.
Indledningsvis kan det bemærkes at man i svage verber i
1. pers. sg. præt. ind. udelukkende finder -a. Indfprelsen af
3Om analogisk -i i x. pers. sg. præs. konj., se Bandle (1956, s. 384
m. henv.).
4 Jf. de Leeuw van Weenen (2009, s* 152)*
5 Jf. Bandle (1956, s. 387 m. henv.) og bemærkninger til forholdene i
præt. konj. i afsnit 5.8.2.4.
6 Til sammenligning kan anf0res at man i det med MskMS nogenlunde
samtidige AM 519 a 40 íinder to eksempler pá sé over for fem tilfælde
med sjá (jf. de Leeuw van Weenen 2009, s. 331), mens man i den no-
get yngre Möðruvallabók finder ni eksempler pá sé over for blot fem
tilfælde med den ældre form sjá (jf. van Arkel-de Leeuw van Weenen
1987, bind 1, s. 203).
5.8.2.3