Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 374

346
Ordformer og morfologi
kasus mask. fem. neut.
NS -Ðr -Ðr 25 -t -t 13
-iðr -íðr t-0
-it -ít 2
AS -Ðan -Ðan -Ða -Ða -t -t 28
-it -ít 8
DS -Ðu -Ðv
NP -Ðir -Ð' 6 -Ðar -Ðar 3 -Ð -Ð 5
-Ðir 2
AP -Ða -Ða -Ð -Ð 2
NS -Ðr -Ð2 4 -t -t
-Ðr 2 'it -ít
-iðr -iþr 2
-lð2
AS -Ðan -Ðaq -t -t 7
-it -ít 4
-ið
~at? -at 2
NP -Ðir -Ðir 2 -Ðar -Ðar 2
Tabel 5.203: j'a-verbernes endelser i præt. part. akt. i A og B
der ogsa kan være tale om et stærkt verbum. De tre tilfælde
i B med -iðr i nom. sg. mask. optræder i ‘lagiþr’, ‘vakið2’ og
‘vakiþr’. Af disse er leggja ogsá belagt uden -i-. De seks til-
fælde i B med -it i nom./akk. sg. neut. optræder i ‘ðvalit’,
‘fcilit’, ‘talit’, ‘valið’, ‘vamt’ og ‘varit’. Af disse er telja ogsá
belagt uden -i-. De to tilfælde i B med -at udgpres af ‘hvgat’
x 2, og som bemærket i afsnit 5.8.1.3.2 kunne disse princi-
pielt ogsá henfpres til ö-verbet huga, som dog ellers ikke
forekommer i MskMS.
I den refleksive supinumform manifesteres endelsen i A
som ‘-iz’ x 8 (‘banz’ x 3, ‘ðvaliz’, ‘fmiz’, ‘fciliz’, ‘nýfciliz’ og
‘vanz’), ‘-ízc’ x 2 (‘barizc’ og ‘valizc’), ‘-z’ X 3 (‘barz’, ‘lagz’
og ‘fcillz’) og muligvis ‘-zc’ (‘fpurzc’).11 B manifesteres en-
delsen i den refleksive supinumform som ‘-iz’ x 4 (‘banz’
x 2, ‘ðvaliz’ og ‘lagiz’), ‘-þz’ x 2 (‘barþz’ x 2) og ‘-z’ (‘barz’).
I den refleksive supinumform er endelsen i A ‘-z’ X 3,
‘-zc’ X 3 og ‘-tzc’, mens endelsen i B er ‘-z’ i to tilfælde over
for ét eksempel pá ‘-zc’.
5.8.2.8.5 Svage é-verber
Manifestationen af de svage é-verbers endelser i A i
præt. part. akt. (stærk bpjning) fremgár af tabel 5.205. I B
er kun nom./akk. sg. neut. belagt. I nominativ er endelsen
‘-t’ x 9 (vb. hafa og segja), mens den i akkusativ er ‘-t’ X 8
(verberne hafa, ná og segja), ‘-ð’ (vb. ga) og ‘-að’ (vb. spara).
I A optræder formerne med ‘-ð’ og ‘-at’ i nom. sg. neut. i
hhv. ‘naþ’ og ‘trvat’.
5.8.2.8.4 Svage w-verber
Ser man bort fra vb. gera, hvis præt. part. er anfprt i afsnit
5.8.3.1, fremgár manifestationen af de svage ih-verbers en-
delser i præt. part. akt. (stærk bpjning) af tabel 5.204.
Svag bpjning er i A belagt i akk. sg. neut. ‘-ða’ (‘pellða’),
gen. sg. neut. ‘-þa’ (‘leýpþa’) og akk. pl. neut. ‘-þo’ (‘vigþo’).
1 Det sidstnævnte eksempel, der optræder pá 25V52, er meget utydeligt.
5.8.2.8.5