Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 388

360
Ordformer og morfologi
5.8.3-5 Verbet svara
Manifestationen af verbet svara i A i indikativ (konjunktiv
ikke belagt) fremgár af tabel 5.219 pá foregáende side.11 B
er verbet kun belagt i 3. pers. sg. præs. ind. ‘(-)f(-)’ x 44 og
‘fpar’ samt 3. pers. pl. præt. ind. ‘.f.’.
Infinitiv manifesteres i A som ‘fvara’ X 6 og ‘fvar’ x 2.
Præt. part. er i A belagt i nom. sg. neut. ‘fvarat’.
De godt fyrre tilfælde i A med skrivemáder med (’) for-
deles ikke jævnt i hándskriftet. Som det fremgár af tabel
5.220, hvor skrivemáderne relateres til hándskriftsider og
tekstafsnit, optræder de alle — med en enkelt usikker und-
tagelse pá ír - kun pá hándskriftets sidste ni blade (sva-
rende til en del af læg 5 og hele læg 6).
Side antal Side antal Side antal
ir !(?) 3iv 7 361: 3
29V 7 32r 2 36V 3
3°r 6 33r 1 37r 1
30V 2 34r 1 37v 4
3lr 3 35r 2
Afsnit antal Afsnit antal Afsnit antal
1 1 (?) 62 3 78 2
55 7 64 6 82 2
56 5 65 1 83 4
57 1 68 2 85 5
58 1 71 1
59 1 75 1
Tabel 5.220: Fordelingen af skrivemáder med(’)
i svara i A
5.8.3.6 Verbet vera
Manifestationen af verbet vera i indikativ og konjunktiv i
A og B fremgár af hhv. tabel 5.221 og =j.Z22.z
Infinitiv manifesteres i A som ‘va’ x 192, ‘vera’ x 21 og
‘Vera’ x 4, i B som ‘va’ x 57, ‘ya’ x 16, ‘pera’, ‘vera’, ‘Vera’,
‘ua’ og ‘Va’.
Imperativ manifesteres som vist i tabel 5.223.
Præt. part. manifesteres i A i akk. sg. neut. som ‘vit’ X 76,
‘verit’ x 10 og ‘Verit’. I B manifesteres præt. part. i samme
kategori som ‘vit’ x 11, ‘verit’ x 4 og ‘pit’ x 2.
1 En række tilfælde med ‘.f/ (og lignende) der er blevet analyseret som
former af vb. segja, kunne ogsá opfattes som forkortelser for svara. I
mindre udstrækning kan det omvendte naturligvis ogsá g0re sig gæl-
dende, altsá at former henf0rt til svara i stedet skulle henf^res til segja.
At ‘.f/ vitterlig bruges for svara fremgár fx af‘þ .f. oc fogðo at../ 3r8 og
*k .f. oc qz ../ 4V25 i A og ‘T) .f. e qzc’ ior32 og ‘Allir .f. e quoþv’ nrii i
B. Som nærmere omtalt i forbindelse med segja kan flere af de anf0rte
præsensformer i stedet opfattes som præteritumformer.
21 yderligere ét tilfælde i B med den konjunktiviske præteritumform
‘vi’ er det usikkert om der er tale om singularis eller pluralis.
Som det fremgár af tabel 5.224 og 5.225, hvor de hyppig-
ste skrivemáder for 3. pers. sg. præs./præt. ind. relateres til
hhv. hándskriftsider og tekstafsnit i A, er fordelingen mel-
lem ‘é’ vs. ‘er’ og v’ vs. ‘var’ ikke jævn. Som konstateret ved
en række andre frekvente ordformer kan der sáledes regi-
streres en tydelig tendens til mindsket brug af forkortede
former i anden del af A.
5.8.3.7 Verbet vilja
Manifestationen af verbet vilja i indikativ og konjunktiv i
A og B fremgár af hhv. tabel 5.226 og =).22j?
Infinitiv (præsens) manifesteres i báde A og B som ‘vilia’
(hhv. x 46 og x 1).
Infinitiv (præteritum) manifesteres i A som ‘villðo’ x 8
og ‘vilðo’ x 3, i B som ‘villðo’.
5.8.3.8 Verbet þykkja
Manifestationen af verbet þykkja i indikativ og konjunktiv
fremgár af tabel 5.228.3 4
Infinitiv (aktiv) manifesteres i A som ‘þiccia’ x 19 og
‘þickia’, i B som ‘þiccia’ X 10.
Infinitiv (refleksiv) manifesteres i báde A og B som
‘þicciaz’ (hhv. X 2 og X l).
31 A kunne 2. pers. pl. præs. ind. ‘vili’ ogsá tolkes som ‘viliþ’, idet ver-
balform og pronomen er sammenskrevne (‘viliþer’ 36n9). Hos begge
skrivere er det i endnu en række tilfælde med singulære præteritum-
former i opmærkningen ikke blevet afgjort om der er tale om indikativ
eller konjunktiv. Det drejer sig i A om 1. pers. ‘villða’ x 11 og ‘vilða’,
2. pers. ‘villð* x 4 og 3. pers. ‘villð/ x 8 og ‘vilði’. I B drejer det sig om
1. pers. ‘pillða’ x 2 og ‘villða’ samt 2. pers. ‘villði’ og ‘uillð/.
4I yderligere ét tilfælde hos hver af skriverne med 3. pers. sg. præs.
‘þicci’ kan modus ikke bestemmes med sikkerhed.
5-S.3-8