Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 397

Præpositioner
369
Side pir pyf pinr Side pr pyf prir
íor 6 1 i4r 8 1 1
ÍOV 2 14V 4 2 2
nr 1 1 r5r 4 1 2
llv 2 1 r5v 3 6
I2r 2 3 i6r 3
12V 3 1 i6v 5 2 2
13r 6 2 1 171- 1 1
i3v 2 2 17V 2 3
Afsnit pií pyf pinr Afsnit pf pyf prir
21 1 1 27 1 7 8
22 1 1 28 1 2 8
2.3 1 29 1 1
24 1 33 1
26 1 3 46 3
Tabel 5.229: Fordelingen af‘pr’, ‘pyr’ og ‘pinr’ i B
sempel pá en udskreven form fprst op pá I2r (altsá pá denne
skrivers femte side).
Fordelingen af én- og tostavelsesformer i B fremgár af
tabel 5.230, hvor formerne relateres til hándskriftsider og
tekstafsnit. Af tabellen fremgár det at enstavelsesformerne
er noget mere frekvente i begyndelsen, mens de er mindre
hyppige i den senere del af B. En undtagelse fra dette m0n-
ster er dog 17L der rummer mange enstavelsesformer. Syv
af ni eksempler optræder imidlertid i poesi, hvilket er den
egentlige ársag til den hyppigere brug.1
Som fremgáet af tallene i den ovenstáende redegprelse
kan der konstateres en forskel mellem skriverne i det rela-
tive forhold mellem én- og tostavelsesformer, idet enstavel-
sesformen er betydelig mere frekvent i A end i B. IA er for-
holdet mellem én- og tostavelsesform sáledes 79 % : 21 %,
mens det i B er 38 % : 62 %.
Om forholdet mellem former med /y/ og /i/, se afsnit
4.4.3.2.11, hvor man ogsá finder sammensætninger med
fyrir- behandlet.
5.9.7 Sammensatte præpositioner med fyr +
adverbium pá -an
Af sammensatte præpositioner med fyr + adverbium pá
-an finder man i A fyr austan (‘pýr æftan’), fyr framan (‘p
pman’ og ‘p ’praman'’), fyr innan (‘p ií]an’ og ‘p íNan’), fyr
ofan (‘pýr opan’ og ‘p op’), fyrsunnan (‘p fvqan’), fyr vestan
(‘p veftan’) og fyr útan (‘p vtan’ x 3 og ‘pýr vtan’ x 2). I ad-
verbiel funktion finder man ét tilfælde med fyrofan (‘p op’).
I B finder man af samme type sammensatte præpositio-
ner blot fyr innan (‘pyr ínaq’) og fyr útan (‘p uf’).
1 Det má understreges at dette ikke skal forstás sáledes at enstavelses-
formen i andre tilfælde i B sá at sige kun optræder i poesi. Faktisk
finder man uden for afsnit 29 kun to eksempler med fyr i poesi.
Foran adverbier pá -an anvender begge skrivere altsá for-
men fyr, aldrig fyrir.
5.9.8 Præpositionen 0)gegn/gggn
Præpositionen (Qgegn/gpgn er belagt tre gange i A, i to til-
fælde uden í (‘gegn’ X 2) og én gang med í ('igegq’). I mod-
sætning til (í)gegnum/gggnum (jf. næste afsnit) er rodvoka-
len altsá i alle tilfælde (e).
5.9.9 Præpositionen (í)gegnum/gpgnum
Præpositionen (í)gegnum/gggnum har i fire tilfælde formen
med í (hgognö x 2, ‘ígognö’ og hgegnö’) over for tilsynela-
dende ét eksempel uden (‘gognö’ 24V40), hvor manglen pá
et umiddelbart foranstáende í imidlertid skyldes en særlig
ordstilling i en strofe (‘thð gognö’, svarende til ígegnum lið i
prosarækkefplge). I adverbiel funktion finder man én gang
‘ígognö’, og inkluderes dette eksempel, finder man i A altsá
fem tilfælde med (go) over for ét tilfælde med <ge).
B rummer (i poesi) blot ét eksempel pá denne præposi-
tion, der manifesteres uden í ('gaignö’).
I de ældste hándskrifter finder man former med sável
/e/ som /9/, men de fprstnævnte dominerer tydeligt og
er enerádende i en række kilder og synes generelt at vinde
stadig mere frem op gennem 1200-tallet.2 I tilfælde som
gegnum vs. gggnum má man regne med muligheden for ud-
bredt variation mellem skrivere sá længe begge sideformer
har været gangbare. Hánd A hprer ábenlyst til de sjældnere
skrivere som i meget udpræget grad har foretrukket for-
men med /9/ (dvs. /ö/ pá dette tidspunkt) og ligger her
2 Om gegnum vs.gpgnum, se Lindblad (1954, s. 106—7 og 221).
5.9.9