Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 401

Præpositioner
373
Side °f um Side °f um
íor 9 1 14V 6
ÍOV 2 5 x5 r 5
íir 1 1 • 15V 8
nv 3 5 i6r 12 1
I2r ÍO 2 i6v 7 3
12V 4 4 171: 3 1
i3t 8 17V 6 2
13V 9 1 25r 2 9
I4r 4 2
Afsnit °f um Afsnit °f um
20 5 28 26 4
21 6 5 29 2
22 1 2 30 1
23 1 1 31
24 2 5 32 2 2
25 4 33 4 1
26 6 1 46 2 9
27 37 7
Tabel 5.232: Fordelingen af of og um i B
tabel 5.232, hvor formerne sættes i relation til hhv. hánd-
skriftsider og tekstafsnit.
Foote (1955, s. 70) bemærker at der kan registreres en
tendens til at of holder sig længere i tidsudtryk og anfprer
i sin Table 4 ogsá forholdene i MskMS. Da Foote ikke har
excerperet hele hándskriftet, stemmer tallene ikke overens
med de her anfprte, og i min optælling er tendensen min-
dre klar, men dog til stede. I B udgpr andelen af tidsud-
tryk (som of/um vetrinn) sáledes 49 % af det samlede antal
eksempler ved of (uden for poesi),1 mens tallet ved um er
32 %.2 3
Foote (1955, s. 79) konkluderer at overgangen i brugen
af of til um er indtruffet mellem 1200 og 1250,3 og at gen-
nemfprelsen af umb > um ikke er sket senere end CI230.
Hvis dette er korrekt — og det er det formentlig i hoved-
træk, omend præcise dateringer af denne slags fænomener
er vanskelige at opstille — má de mange former i B tilskri-
ves forlægget/forlæggene. Det viser i givet fald at hánd B
pá dette punkt har været mere tro over for forlægget end
A, der, som allerede nævnt, uden for poesi kun fire gange
anvender of. Om tilfældene med um i B ogsá er overfprt fra
skriverens umiddelbare forlæg eller er indslag af skriverens
egen norm, er umuligt at afgpre. Det kan blot konstateres
at visse tekstafsnit udmærker sig ved at rumme forholdsvis
mange eksempler med um. Det gælder fprst og fremmest
1 Inddrages poetiske belæg, er tallet 46 %
21A er materialet uden for poesi naturligvis for begrænset til at konklu-
sioner kan drages, men det kan noteres at to af fire eksempler optræder
i tidsudtryk.
3 Med det forbehold at of kan have holdt sig længere i poesien.
den af B skrevne del af afsnit 46, som befinder sig pá den
selvstændige 25r, og i mindre grad afsnit 21 og 24.
Foote (1955, s. 74) bemærker at brugen af of som ad-
verbium i bl. a. ‘er þo ecci mart op m; þel’ 13V56 er “quite
unparalleled” og fremhæver i samme forbindelse bl. a. ogsá
kompositummet ofboð for umboð (‘op boð’ 17V22). Han no-
terer at dette harmonerer med den generelle konklusion
at man CI200 begynder at anvende um(b) som præposi-
tion i sá vid udstrækning at den gamle distinktion mellem
præpositionen of og adverbiet um(b) (herunder som fprste-
led i komposita) er sá udvisket at sádanne former for “back-
ward spelling” kan forekomme. Jeg er enig med Foote i at
det er mindre sandsynligt at en skriver skulle have foretaget
bevidst arkaisering af et forlægs um, men det má samtidig
bemærkes at de omtalte omvendte skrivemáder ville have
været mere oplagte hos en skriver i hvis sprog of var blevet
helt uproduktivt.
5.9.22 Præpositionen um fram
Det sammensatte um fram, der i den morfosyntaktiske
analyse er blevet analyseret som en selvstændig præposi-
tion, optræder tre gange i A (‘v prá’ x 2 og ‘umprá’) og en
enkelt gang i B (‘v þm’).
5.9.23 Præpositionen undan
Præpositionen undan manifesteres i A som ‘vnðan’ x 12.
I adverbiel funktion finder man 53 tilfælde med undan
(‘vnðan’ X 51, ‘vNÖan’ og ‘vqðan’).
5-9-23