Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 404

376
Ordformer og morfologi
Af adverbier pá -liga finder man i A ágátliga x 3, ábyggju-
samliga, allákafliga, allfridliga, ástsamliga, auðveldliga, ber-
liga, blíðliga x 8, bráðliga x 2, drembiliga, drengiliga x 5, <fy>'
liga, fagrliga, fáliga, forkunnliga, framarliga, framliga x 2,
frekliga x 2, friðliga x 2, fúsliga, glíkliga, glásiliga, greini-
liga,greypliga,grimmliga x 2,grópasamliga, hagliga, harðliga,
hneisuliga, hógliga, hugkvámliga, hversdagliga, illiliga, inni-
liga x 2, kappsamliga, konungliga x 2, latnnliga x 3,
x 2, látliga, leyniliga, lítillátliga, lofgjarnliga, meðalliga,
mjúkliga, mððiliga x 2, náliga x 18, ódrengiliga, ógurliga,
óhrÁðiIiga, ólíkliga, ómakliga, optliga x 2, óvarliga x 2, oww-
gjamliga, óvirðiliga, prúðliga x 2, reiðuliga x 2, réttliga x 2,
ríkdómliga, ríkmannliga, sannliga x 2, skyndiliga, skpruliga
x 2, snarpliga x 2, snÁliga, steigurliga, stórmannliga x 2,
styggiliga, svívirðliga X 2, sómiliga x 3, tíguliga, trúliga, und-
arliga, útarliga, vandliga x 7, varliga x 2, vaskliga x 4, vegliga
x 2, vingjarnliga x 2, virðiliga x 3, vitrliga x 4, vÁgiliga x 2
og þungliga x 2. I B finder man ágátliga x 2, ákafliga x 2,
djarfliga, drengiliga, drengliga x 2, fagrliga, fastliga, friðsam-
liga, gjamsamliga, gldggliga, hermiliga, hógliga x 2, hyggiliga,
hðfdiga, hprmuliga x 2, jafngreypliga, leyniliga x 4, makliga
x 2, mannliga, mikilliga, náliga x 3, ómakliga x 2, óvarliga,
reiðuliga, skrautliga, snarpliga, spakliga, stórmannliga, styggi-
liga, undarliga, vandliga, varliga x 3 og vendiliga.
Af adverbier pá -(u)m finder man i A drjúgum, einkum
x 3, forðum x 2, Ipngum x 3, nÁstum x 2, skpmmum, smám
og stundum x 9.1 B finder man einkum x 3, forðum, Igngum,
nástum x 2, skpmmum og smám X 4.
Herudover kan nævnes at adjektiver i akk. sg. neut. i en
lang række tilfælde anvendes adverbielt. Disse er imidler-
tid registrerede som adjektiver i den morfosyntaktiske op-
mærkning.
5.10.1 Udvalgte adverbiers manifestation
Ser man bort fra præpositioner med adverbiel funktion
samt adjektiver i akk. sg. neut. med adverbiel funktion, er
de 40 mest frekvente adverbier i A og B de i tabel 5.234
anfprte.
I det fplgende redegpres der for manifestationen af en
række af disse frekvente adverbier, men ogsá en række an-
dre særlig interessante adverbier.
5.10.1.1 Adverbierne aldri, aldrigi og aldregi
I A er formen aldregi i 27 tilfælde (‘allðregi’ X 23, ‘allðgi’
X 3 og ‘Allðgi’) over for blot to tilfælde med aldri (‘Allð”
og ‘alln’).1 Formen aldregi afspejler rimeligvis skriverens
egen norm, mens formen aldri formentlig er inspireret af
forlæggets brug. Dette understpttes af at det fprstnævnte
af de to eksempler pá aldri, ‘Allð”, er det fprste belæg for
aldri/aldregi i hele hándskriftet (det optræder pá IVI9).2
Belæg A Lemma Belæg B Lemma
941 þá 304 nú
665 nú 299 þá
551 eigi 178 eigi
537 svá 131 þar
484 þar 125 svá
236 síðan 113 vel
220 ekki 75 síðan
219 upp 59 þó
179 vel 57 ekki
174 mjpk 53 upp
169 þó 40 fram
128 út 37 mjpk
119 hér 35 enn
106 fyrr 35 hér
96 ok 29 út
95 enn 23 fyrr
81 brott 23 þegar
77 fram 22 braut
74 norðr 22 heldr
71 aptr 21 ok
70 þegar 20 hversu
65 austr 20 saman
65 saman 19 inn
62 nær 18 heim
58 heldr 17 hví
56 suðr 16 aptr
55 inn 16 illa
51 áðr l6 niðr
45 síð 15 áðr
43 illa 15 nær
42 þangat 15 suðr
41 hversu 15 þangat
41 jafnan 15 þannig
40 niðr 12 brott
39 þaðan 11 því
34 ofan 10 hvar
33 lengi 10 jafnan
33 vestr ÍO uppi
31 lítt 9 útan
29 opt 8 ávalt
Tabel 5.234: De mest frekvente adverbier i A og B
1 Den sidst anf0rte skrivemáde uden <d) findes 2jvy.
2 Forlægspávirkningen er formentlig blevet yderligere forstærket af dets
stilling som f0rste ord i en sætning.
5.10.1.1