Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 408

38°
Ordformer og morfologi
Der indikeres sáledes ikke framm hos nogen af skri-
verne.1
5.10.1.8 Adverbiet gjarna
Formen gjama er — ikke overraskende — enerádende hos
begge skrivere. I A finder man sáledes ‘giarna’ x 11 og
‘Giarna’ x 2, mens man i B finder ‘giarna’ x 3. Formen
gjarnan er sáledes ikke belagt.2
5.10.1.9 Adverbiet ggrla
Adverbietggrla optræder i A som ‘gprla’ x 4, ‘gorla’ x 3 og
‘gla’, i B som ‘g02la’ x 2.
5.10.1.10 Adverbiet ggrva
Adverbiet ggrva optræder hos begge skrivere udelukkende
i poesi. I A finder man ‘gprva’ X 3 og ‘gorva’ x 2, mens man
i B finder ‘giærpa’.
5.10.1.11 Adverbiet komp. g0rr
Adv. komp. g0rr er belagt to gange i A som ‘gi0R’ 3ri8 og
‘g0R’ 19115.
5.10.1.12 Adverbierne heðra og þaðra
I A finder man i poesi ét eksempel pá heðra (‘heþra’ 19V51)
og to pá þaðra (‘þaðra’ 18V49 og 19V8).3
5.10.1.13 Adverbierne hér og hérna
Adverbiet hér manifesteres i A som ‘b’ x 60, ‘her’ x 44,
‘Her’ x 13 og ‘ h'’ x 2.
I B manifesteres det som ‘her’ x 20, ‘b’ x 14 og ‘Her’.
Det kan desuden bemærkes at man i A ogsá finder tre til-
fælde med hérna (‘herna’ IV54 og 3OVI5 samt ‘bna’ 32136).4
5.10.1.14 Adverbierne lítt og líttat
Adverbiet lítt manifesteres i A som positiv ‘btt’ X 24, ‘Litt’
X 2 og ‘ht’,5 (suppletiv) komparativ ‘miþr’, ‘mið2’ og ‘miðr’
og (suppletiv) superlativ ‘miNzt’.
1 Om fram(m), se Noreen (1923, § 277, anm. 5), Björn K. Þórólfsson
(1925, s. 71) og Bandle (1956, s. 102). Til sammenligning kan anföres at
man i det med MskMS nogenlunde samtidige AM 519 a 40 finder ét til-
fælde med framm over for knap 80 tilfælde med fram (jf. de Leeuw van
Weenen 2009, s. 132), mens man i den noget yngre Möðruvallabók
finder omtrent tre gange sá mange eksempler pá framm som fram
(jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 218).
2 Om den yngre analogiske form gjaman, se fx Björn K. Þórólfsson
(1925, s. 73) og Bandle (1956, s. 437). Björn K. Þórólfsson bemærker
at det ældste af ham registrerede eksempel er fra CI500, men ONP’s
citatsamling rummer ni eksempler fra 1300- og 1400-tallet. Ældste
belæg optræder i AM 325 VIII 5 a 40 (C1340-70).
3 Et opslag i ONP’s citatsamling viser at disse adverbier, omend sjældne
i oisl., ogsá optræder i prosa.
4 Om adverbier pá -na, se fx Bandle (1956, s. 434).
5 Desuden forekommer ‘allítt’ én gang.
I B manifesteres det i positiv som ‘lit’ x 2 og ‘liB og i
(suppletiv) superlativ som ‘mmft’.
líttat (med det intensiverende suífiks -at) er ogsá belagt
hos begge skrivere (‘littat’ 4V43 og 29V3 i A og ‘litat’ 16V45
i B).
5.10.1.15 Adverbiet mjgk
Adverbiet mjgk manifesteres i A i positiv som ‘mioc’ x 112,
‘Mioc’ X 2 og ‘Miog’,6 i (suppletiv) komparativ som ‘meiR’
x 30 og ‘MeiR’ og i superlativ som ‘meft’ x 28.
I B manifesteres det i positiv som ‘miæc’ x 10, ‘miaicc’
x 5, ‘mipk’ x 3, ‘miæk’ x 2 og ‘rnipc’ x 2,7 i (suppletiv) kom-
parativ som ‘meiR1 x 6 og ‘méiR’ og i superlativ som ‘meft’
x 8.
Om overgangen /k/ > /g/, der kommer til udtryk én
gang i mjgk i A, se afsnit 4.4.5.24.
5.10.1.16 Adverbiet nár
Adverbiet nár manifesteres i A i positiv som ‘ner’ x 14, ‘n§r’
X 7, ‘n(r’ X 3 og ‘n’,8 i komparativ som ‘neR’ x 5, ‘n§R’ og
‘N§r’ og i superlativ som ‘neft’ X 25 og ‘nfft’ x 5.
I B manifesteres det i positiv som ‘ner’ x 6, i komparativ
som ‘neR’ og i superlativ som ‘neft’ x 8.
Hos ingen af skriverne indikeres altsá den oprindelige
komparativforms /rr/ i positiv.
I A finder man i et enkelt tilfælde ogsá formen nárri
(‘neRi’ 2r2o).9
5.10.1.17 Adverbiet síðan
Adverbiet síðan manifesteres i A som ‘fiþ’ x 172, ‘Stþ’ X 37,
‘fiþan’ x 19, ‘Siþan’ X 5, ‘fiðan’ x 2 og ‘fið’. Fordelingen af
‘fiþ’ og ‘fiþan’ fremgár af tabel 5.239.
Det mest bemærkelsesværdige ved distributionen er det
næsten fuldstændige fravær af udskrevne former i de fprste
40 afsnit. Som ved en række andre frekvente ordformer
kan der altsá registreres en tendens til formindsket forkor-
telsesgrad i sidste del af A.
I B manifesteres síðan som ‘fiþan’ X 29, ‘fiðan’ x 20, ‘fiþ’
X 13, ‘Siðan’ X 5, ‘Siþ’ X 2, ‘fiöai]’, ‘fiðan’, ‘Siðan’, ‘Siðaj’,
‘fiþaq’ og ‘Siþan’.
Der synes ikke at være noget særligt at bemærke til bru-
gen af forkortede og uforkortede skrivemáder i B.
5.10.1.18 Adverbiet snemma/'snimma
Som bemærket i afsnit 44.3.2.3 finder man i A snemma og
snimma hver fire gange (‘fnlma’ X 4 over for ‘fnéma’ x 2,
6 Desuden forekommer ‘allmioc’ og ‘íapn mioc’ hver én gang.
71 ét af tilfældene med ‘mipk’ er (1) tilfojet interlineært som en rettelse.
Det er blot ét af flere eksempler pá at mjgk har skabt problemer for
hánd B. Af fejlagtige former finder man sáledes tre tilfælde med ‘mpk’
(15^5,17V28 og 17V47), ét med ‘mok’ 14135 og ét med ‘mpc’ (loró).
8 Desuden finder man to tilfælde med allnœr (‘all n^r’ og ‘alln^r’).
9 Om n<ér(r) og nár(r)i, se fx Bandle (1956, s. 439).
5.IO.I.18