Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 412

3«4
Ordformer og morfologi
Side a S fva Side a s fva
íor ÍO 14V 3 1
íov 11 151: 6
íir 8 15V 3
nv 11 2 l6r 2 5
I2r 11 1 i6v 4 4
12V 3 2 i7r 2
131- 2 1 ÍJV 5 1
13V 5 2 25 r 3
I4r 4 1
Afsnit S fva Afsnit a S fva
20 7 27 23 8
21 14 28 6 11
22 8 29 1
23 3 30 1
24 8 2 33 5 1
25 6 46 3
26 5 1
Tabel; *.24i: Fordelingen af ‘s’ og ‘fva’ i B
5.10.1.23 Adverbiet þegar
Adverbiet þegar manifesteres i A som ‘þegar’ x 38, ‘þeg’
x 27, ‘Þeg’ x 4 og ‘Þegar’.
Fordelingen af uforkortede og forkortede skrivemáder
fremgár af tabel 5.242.
Ogsá ved dette adverbium kan der registreres en tydelig
tendens til formindsket forkortelsesgrad i den senere del
af A.
I B manifesteres þegar som ‘þegar’ X 19 og ‘þeg’ x 4.
5.10.1.24 Adverbiet þrysvar
Man finder i B lydret /y/ i begge tilfælde med þrysvar
(‘þryfvar’ x 2).
5.10.1.25 Adverbiet gðruvís
Formen er gðruvís i begge forekommende tilfælde i A
(‘oþrovif og ‘oþ vif’).1 Man finder altsá ingen eksempler
pá -vísi, -vísa eller -vísu. Formen pá -vís er i oisl. da ogsá
den klart dominerende.2
5.10.2 Komparation
Ved adverbier med komparativ pá -ar(r) er forholdene de
fplgende i komparativ: I A indikeres -arr i 57 tilfælde over
for blot syv tilfælde med -ar. Gennemfprt brug af -arr fin-
der man ved aptarr, austarr, framarr x 4, hógligarr, norðarr,
1 Det f0rst anf0rte eksempel, der findes pi ívi, er utydeligt.
2 Sáledes ifplge ONP’s citatsamling. Det er ogsi fortsat tilfældet i Gud-
brandsbiblen (jf. Bandle 1956, s. 440).
ofarr x 2, optarr x 8, síðarr x 34, vandligarr og þungligarr
X 2. Gennemfprt brug af -ar finder man til gengæld blot i
innar. Vekslen mellem -ar og -arr finder man i sunnar(r)
(x 1 med -ar og x 1 med -arr) og útar(r) (x 1 med -ar og x 5
med -arr). IB indikeres -arr i ni tilfælde over for tre tilfælde
med -ar. Gennemfprt brug af -arr finder man ved framarr,
optarr X 4 og síðarr x 4, mens man finder gennemfprt brug
af -ar ved innar, sunnar og útar?
Af andre komparativer finder man fplgende former i
A: betr x 23, fyrr x 57, fyrri x 9, lengr x 23, meirr x 31,
miðr/minnr hhv. x 4 og x 1, nárr x 7, ndrri, síðr x 14 og
verr x 11.1 B finder man betr x 10, fyrr x 15, fyrri x 4, lengr
x 3, meirr x 7, nárr og verr X 2.
Ved adverbier med komparativ pá -ar(r) er forholdene
de fplgende i superlativ: IA indikeres -arst i 11 tilfælde over
for blot 4 tilfælde med -ast. Gennemfprt brug af -arst fin-
der man ved framarst x 3, neðarst og síðarst x 7, mens man
finder -ast ved optast x 4. I B indikeres -ast i det ene fore-
kommende tilfælde (hógligast).3 4
Af andre superlativer finder man fplgende former i A:
bezt/bazt hhv. x 23 og x 2, fyrst x 48, helzt x 11, lengst x 2,
rnest x 28, minnzt, nást x 30, sízt x 2 og verst x 5.1 B finder
man bezt x 8, frst (skr. ‘pyríl’, jf. afsnit 5.10.1.6), fyrst X 8,
helzt, minnzt, mest x 8 og nœst x 8.
5.11 Konjunktioner
Da det samlede antal konjunktioner er forholdsvis lille,
meddeles i det fplgende ikke blot de mest frekvente, men
samtlige lemmata. De enkelte konjunktioner anfpres gene-
relt i alfabetisk rækkefplge, men som ved en række andre
ordklasser behandles visse konjunktioner sammen i ét af-
snit nár det forekommer hensigtsmæssigt.
I en morfosyntaktisk analyse er det i vid udstrækning
en beslutningssag hvor mange sammensatte konjunktioner
man vil regne med, og redegprelsen for konjunktionerne i
MskMS afsluttes derfor med en omtale af forholdene ved
visse sammensatte konjunktioner, som ikke er opmærkede
som konjunktioner i den til grund for analysen liggende
XML-fil.
5.11.1 Konjunktionen áðr (en)
Hos begge skrivere finder man sável áðr som áðren.
IA manifesteres áðr som ‘aþr’ x 22, ‘aðr’ x 5, ‘aÖ2’ x 3 og
‘aþ’ x 2, mens áðren manifesteres som ‘aþr en’ x 9, ‘aðr en’
X 3 og ‘aðr eq’.
I B manifesteres áðr som ‘aþr’ x 8 og ‘að2’ X 2, mens áðr
en manifesteres som ‘aþr en’ x 12.
3 Om -ar vs. -arr i AM 519 a 40, se de Leeuw van Weenen (2009, s. 132),
om forholdene i Möðruvallabók, se de Leeuw van Weenen (2000,
s. 218—19). Forholdene i begge hándskrifter minder i vid udstrækning
om situationen i MskMS.
4 Om -ast vs. -arst i AM 519 a 40, se de Leeuw van Weenen (2009,
s. 132), om forholdene i Möðruvallabók, se de Leeuw van Weenen
(2000, s. 218—19). Forholdene svarer stort set til hvad man finder i
MskMS.
5.11.1