Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 417

Relativpartikel
389
Side unz þar til er til þess er
ir 1
IV 1
2r 1
5V 1
7r 1
i8r (1)
22r 1
22V 1
24V 1
25V 1
3OV 1
32r 1
32V (1)
34r 1
35r 1 1
35v 1
Afsnit unz þar til er til þess er
2 2
3 1
12 1
15 1
34 (1)
40 1
41 1
44 1
46 1
60 1
69 1
70 (1)
75 1
78 1 1
80 1
Tabel 5.244: Fordelingen af unz, þartiler og tilþesser i A
5.12 Relativpartikel
Ud over sem, som behandles sammen med den tilsvarende
konjunktion i afsnit 5.11.19, finder man som relativpartikel
i A ‘er’ X 870, ‘é’ X 340 og ‘ær’ x 2 samt enklitisk T x 2 og
‘z’ x 2.
I B finder man ‘é’ x 169 og ‘er’ X 163 samt enklitisk ‘z’.
De i alt fire eksempler pá enklitiske former i A og det
ene tilfælde i B optræder alle i poesi (‘þaNz’ 22rio og 24149,
‘þeirf 2H7 og ‘þelfi 23VI i A og ‘þatz’ 11147 i B).1
Mens der umiddelbart ikke er noget at bemærke til for-
delingen af skrivemáderne for er i B, kan der i A - som ved
den enslydende præsensform af vera — registreres en tyde-
lig tendens til mindsket brug af forkortede former i anden
del af hándskriftet. Jf. sáledes tabel 5.245, hvor forekomster
af ‘é’ vs. ‘er’ relateres til hhv. hándskriftsider og tekstafsnit.
5.13 Negerende verbalsufBks
Det negerende verbalsuffiks -a(t) optræder i A i sável poesi
som prosa.
I poesi optræder det som -at i bað-at ‘baþat’ 24^5, er-at
‘Erat’ i8vi2, fekk-at ‘peccat’ 3vn, fell-at ‘pellat’ 25150, gat-at
‘gatat’ 37VIO, mun-at ‘mvnat’ 3141, sér-at ‘ferat’ 19V40, var-
at ‘varat’ 23V35 og det fejlskrevne ‘rarat’ 36117, veit-at ‘veitat’
9v6 og þarf-at ‘þarpat’ 20140 og som -a i fekk-a ‘pecca’ 18V51,
ráðr-a ‘reðra’ 18V27, skal-k-a ‘Scalka’ 19130, skínn-a ‘fcma’
19^30, tér-a ‘tera’ 2IV52 og var-a ‘vara’ 3215 og 34126.
I prosa optræder det i A som -at i er-at ‘Erat’ 27V26,
hef-k-at ‘hepkat’ 19152 og mun-k-at ‘mvncat’ 8vio og som
-a i er-a ‘Era’ 2ir9 og 22137,<era’ 6r44» 8V57 og 3oru, mun-a
‘mvna’ 6r57 og vári-a ‘verea’ 6V3.
I B bruges suffikset kun i poesi. Det manifesteres som
-at i flðr-at ‘plerat’ 15V32 og gekk-at ‘Geccat’ 13125, som -t i
á-t ‘at’ 13131 og vildi-t ‘villðit’ 13132 og som -a i vex-a ‘vexa’
i3r32-2
5.14 Infinitivmarkpr
Infinitivmarkpren manifesteres konsekvent som ‘at’ hos
begge skrivere (x 418 i A og X 152 i B).
5.15 Interjektioner
Af interjektioner finder man i A putt (‘Putt’ 22156) og vei
(‘Vei’ 3U40). I B finder man blot vei (‘vei’ 13148).
1 Jf. desuden de i afsnit 5.11.14 og 5.11.23 omtalte konjunktioner hvars
og þars.
2 Snarere sáledes end et svagt verbum vexa.
5-15