Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 428

400
Resultater og diskussion
Ved pronomenerne er der fprst og fremmest kon-
stateret intern morfologisk variation i visse former af
sjd.1 Hos begge skrivere finder man báde sjá og þessi i
nom. sg. mask./fem. (forholdetsjá:þessi er 29:35 i A og4:i3
i B) I A finder man derudover variation i dat. sg. mask. og
dat. sg. neut., idet man ved siden af det almindelige þessum
og þessu finder hvert ét eksempel pá hhv. þeima og þvísa.
Hos begge skrivere finder man variation i manifesta-
tionen af den efterhængte artikel i akk. sg. fem. (med og
uden nærmere bestemt ved (-)fgr (A), (-)gjgf (B), sgk
(A) og gr (A).
Ved verberne kan fplgende variation fremhæves:
1. Variation i bpjningsklasse i A: ját(t)a er belagt som
báde é- og ö-verbum og neita som báde 5- og ia-
verbum. Sável ríta (st.) som rita (sv.) forekommer.
2. Visse ja-verber er i præt. part. belagt sável med som
uden -/-: berja (A og B), leggja (A og B), skilja (B) og
telja (A).
3. Variation i refleksivformantens manifestation: -mk
vs. -mst i 1. pers. pl. (A og B). -sk/-zk vs. -st i 2. pers. pl.
(A). -sk/-zk vs. -st i supinum (i B i enstavelsesformer,
i A ogsá i flerstavelsesformer efter vokal). -sk vs. -st i
andre flerstavelsesformer efter vokal (A).
4. Visse præteritopræsentiske verber er belagt med báde
ældre og yngre endelser i pl. præs.: eiga (A), kunna
(A og B), mega (A), þurfa (B) og vita (A). 0vrige
præteritopræsentiske verber optræder kun med ældre
endelser.
5. Andre forskelle i bpjningsendelser: Former med og
uden -t i 2. pers. sg. præs. ind. af vilja (A og B). For-
mer med og uden -r i 3. pers. sg. præs. ind. af þykkja
betinget af efterfplgende kontekst (A og B). For-
mer med og uden -m/-d i plurale fprste- og an-
denpersonsformer betinget af efterfplgende kontekst
(A og B). Ældre og yngre (tredjepersons)form i
1. pers. sg. præs. konj. (B).
6. Varierende vokalforhold i visse bpjningsformer: fló
vs. flaug (A). hljópu vs. hlaupu (B). /u/ vs. /y/ i
præt. ind. af þurfa (B).
6.2.4 Orddannelsesmæssig variation
Hos begge skrivere finder man intern variation af orddan-
nelsesmæssig karakter, men dog i langt hpjere grad i A,
hvor det oftest drejer sig om variation i vokalforholdene,
fprst og fremmest det fplgende:
1. /a/:/e/ (superl. af adv. vel og adj. góðr).
2. /æ/:/jó/:/já/ (app. sár/sjór/sjár).
1 Jf. dog ogsá bemærkningerne til b0jningen af n0kkurr nedenfor under
opsummeringen af den orddannelsesmæssige variation.
3. /e/:/i/(adv. snemma/snimma).
4. /e/:/i/:/y/ (afledninger pá ~end~/-ind-/-ynd-).
5. /i/:/0/ (app. tigr).
6. /o/:/u/:/a/ (vb. munu).
7. /úa/:/ó/ (app. búandi/bóndi).
8. /vi/:/y/ (app. kvikvendi/kykvendí).
9. /Ý/:/W (proprier pá -býr/-b0r).
10. /A/:/U/ (appellativer pá -(n)aðr/-(n)uðr).
Sjældnere drejer det sig om variation i konsonantforhol-
dene, men jf. det fplgende:
1- /ggv/:/ggj/ (vb. byggva/byggja)?
2. /kv/:/kj/ (yb.ýkva/vikja)?
3. /kv/:/k/ (former af vb. koma og kveða).
4. /r/:0 (præp./adv. fyri(r)).
I pron. npkkurr finder man variation i sável vokal- som
konsonantforholdene, idet tre stammeformer forekommer
inökkor-, nakkvar- og nökkvor-).
I B har jeg af tilsvarende variation blot registreret det
fplgende:
1. /kv/:/k/ (pl. præt. ind. af koma).
2. /m/:/mb/ (præp./adv. um(b))d
6.2.5 Opsummerende bemærkninger til den
interne variation hos hver af skriverne
Spprgsmálet om hvorledes de to skrivere kan karakterise-
res i forhold til hinanden hvad graden og typen af intern
variation angár, skal her kort uddybes.
Betragter man den interne palæografiske variation, kan
der registreres tydelige forskelle mellem skriverne, hvil-
ket fprst og fremmest synes at bero pá en mindre sikker
skriverhánd hos B. Man finder godt nok stprre makro-
palæografisk variation i A, men det skyldes næsten udeluk-
kende stprre variation i majuskelgrafklassernes manifesta-
tion, som nævnt formentlig blot pga. det langt stprre antal
majuskelgrafer i denne del af hándskriftet. Det kan sáledes
næppe betragtes som et for A særlig kendetegnende træk.
2 Om man skal tale om intern ortografisk variation eller leksikalsk va-
riation, afhænger af hvorledes man formelt anskuer forholdet mellem
verber pá -va og -ja.
3 Bemærk at forskellen i konsonantforholdene vedýkva/víkja ogsá med-
f0rer en forskel i vokalforholdene.
41 forbindelse med um(b) kan det desuden bemærkes at man finder ud-
præget (leksikalsk) variation mellem of og um.
6.2.5