Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 441

Variation og datering
413
understreget at skriftsproget ikke giver noget eksakt bil-
lede af det talte sprog. Det skyldes bl. a. at man tidligt má
regne med eksistensen af et mere eller mindre veletable-
ret skriftsprog udtrykt i forskellige skrivernormer, at den
enkelte kilde i næsten alle tilfælde er en afskrift af en ori-
ginal med et ukendt antal mellemled og dermed rimeligvis
indeholder spor af en række sproglag, og at kilderne langt-
fra kan betragtes som repræsentative: bestemte genrer er
blevet nedskrevet, og kun et mindre udsnit af befolknin-
gen har fprt pennen. Vil man som sproghistoriker fore-
tage en kobling til et formodet talt sprog, kræver det der-
for særlig grundige underspgelser af de enkelte kilder og
deres skriftsystem. Sádanne underspgelser er imidlertid af
central betydning, selv nár man “blot” vil underspge skrift-
sproget. Underspgelserne og konklusionerne má under alle
omstændigheder bygge pá de bedst muligt daterede kilder.
Ved hándskriftdatering anvendes en række forskellige
strategier, som i vid udstrækning er kontekstafhængige.
Fra et overordnet perspektiv kan der skelnes mellem in-
terne og eksterne kriterier, hvoraf de fprstnævnte (interne)
generelt má betragtes som mere tungtvejende end de sidst-
nævnte (eksterne). Mens de eksterne kriterier baserer sig
pá en mere generel relatering til ikke mindst sprog-, skrift-
og/eller boghistorien, tager de interne kriterier udgangs-
punkt i data som er specifikke for det págældende hánd-
skrift.
Som i tilfældet MskMS kan tilstrækkelig gode interne
dateringskriterier dog ofte ikke anvendes,1 hvorfor man
má ty til de mindre sikre eksterne dateringskriterier.
I det fplgende diskuteres fprst nogle grundlæggende
problemer ved ekstern datering (afsnit 6.4.2), hvorefter der
1 Da interne dateringskriterier ikke spiller nogen rolle ved dateringen af
MskMS, skal de ikke diskuteres nærmere. Som uddybende eksempler
kan de fplgende dog tjene: 1) Skriverens eller bestillerens navn optræ-
der i selve hándskriftet, eventuelt sammen med en dato, jf. fx anfprel-
sen af sável bestiller som skrivere i Flateyjarbók (om dette og flere an-
dre tilfælde, se Stefán Karlsson 1999, s. 140—44). Selv nár identificerin-
gen ikke kan knyttes til en historisk kendt person, kan sammenligning
med personer i diplommaterialet undertiden yde hjælp (for et særlig
interessant eksempel, se Stefán Karlsson 1999, s. 142—43). 2) Hánd-
skriftets tekstuelle indhold kan give direkte indikationer af dets alder,
fx má omtalen af et árstal eller en historisk begivenhed betragtes som
en sikker terminuspost quem. 3) Information om senere ejere kan un-
dertiden belyse proveniensspprgsmálet og dermed lette dateringen af
hándskriftet (“arkivhistorisk” metode). 4) Viden om hándskriftrelatio-
ner kan bidrage til dateringen. Hvis et kendt forlæg kan bestemmes,
etablerer det naturligvis en terminus post quem for afskriften. 5) Til-
hprsforhold til en hándskriftgruppe kan udnyttes hvis ét eller flere an-
dre hándskrifter i gruppen er dateret (for omtale af en række eksem-
pler, se Stefán Karlsson 1999, s. 151-55). 6) Særlig fordelagtigt er det
nár en skriver kan identificeres som skriveren af et (dateret) diplom,
men som pápeget i Stefán Karlsson (1999, s. 145—46) er tilgangen sær-
lig besværlig ved islandske hándskrifter fra fpr CI400, da diplomma-
terialet hverken er stort i omfang eller geografisk repræsentativt, og
da skriften i 1300-tallet generelt er forskellig i de to kildetyper (ogsá
senere má man dog være opmærksom pá at skriften kan være mere
konservativ i bpger, jf. Kjartan G. Ottósson 1988, s. 133). 7) Ved papir-
hándskrifter kan vandmærkets udformning undertiden anvendes som
dateringskriterium. Ved datering af islandske hándskrifter fra fpr 1500
spiller vandmærkedatering dog ingen rolle, da de tidligste papirhánd-
skrifter er fra 1500-tallet (fra dette árhundrede er godt 50 papirhánd-
skrifter bevarede, jf. Már Jónsson 2003, s. 12).
redeg0res for eksterne dateringskriterier i en række fak-
simileudgaver af islandske middelalderhándskrifter (afsnit
6.4.3). Alt dette tjener som optakt til redeg0relsen for de
vigtigste dateringsholdepunkter for MskMS i afsnit 6.4.4
og til omtalen af nogle indikationer af det umiddelbare for-
lægs alder i afsnit 6.4.5. Endelig sammenfattes de forskel-
lige aspekter af dateringsspprgsmálet i afsnit 6.4.6, og der
knyttes mere overordnede kommentarer til værdien af eks-
terne dateringskriterier pá basis af den i MskMS registre-
rede variation.
6.4.2 Ekstern datering - nogle grundlæggende
problemer
At eksterne dateringskriterier betragtes som mindre sikre
end interne dateringskriterier, skal ses i lyset af en række
forskellige forhold.
Helt overordnet kan det noteres at der findes en propor-
tionalitet mellem dateringens sikkerhed og præciseringen
eller indsnævringen af det milj0 der relateres til. Det er der-
for vigtigt at forspge at indsnævre milj0et, hvilket imid-
lertid langtfra er uproblematisk. Man kan sáledes eksem-
pelvis ikke uden videre gá ud fra at skriveren af et givet
hándskrift stammer fra det milj0 hvori hándskriftet er ble-
vet produceret. Han kan være vokset op ét sted, have lært
at skrive et andet sted og produceret hándskriftet et helt
tredje sted under st0rre eller mindre pávirkning af skrift-
traditionen i det págældende milj0.2
Et beslægtet problem udspringer af usikkerhederne re-
laterede til en given novations ophav og spredning. Nár
det gælder palæografi og andre aspekter af kodikologien,
er novationernes spredning sá godt som umulig at udtale
sig nærmere om pá forskningens nuværende stadium. En
bedre afdækning af dette spændende forskningsfelt kræver
flere grundige palæografiske og kodikologiske underspgel-
ser, báde i form af kvantitative og kvalitative analyser.
Nár det gælder brugen af sproglige dateringskriterier,
stár man pá noget fastere grund, men ogsá her má der reg-
nes med en lang række ubekendte faktorer:
Som allerede antydet má ekstern sproglig datering base-
res pá novationerne i kilden.3 Da det imidlertid ikke kun
er de alderdommelige træk der kan være overfprt fra for-
lægget, men ogsá novationerne, kan man, som ogsá Dvers-
torp (2010, s. 60) bemærker i et afsnit om ekstern date-
ring, som udgangspunkt blot finde frem til en terminuspost
quem. I praksis kan en analyse dog i en vis udstrækning
ogsá indsnævre dateringstidsrummet opad i tid, hvis det
kan pávises at træk som peger tilbage i tiden, tilhprer skri-
verens egen norm og ikke udviser tegn pá at være overfprt
2 Sp0rgsmálet om hvad der bestemmes ved proveniensbestemmelser,
diskuteres ogsá kort i Wiktorsson (1992, s. 34) og Powitz (1976,
s. 131—32 m. henv.). Med henvisning til BischofF betoner Powitz at
det ved proveniensbestemmelse pá basis af palæografiske forhold ge-
nerelt er skriverens oprindelige uddannelsessted der (muligvis) kan
afdækkes.
3Dette gælder naturligvis ikke blot ved anvendelse af sproglige
dateringskriterier.
6.4.2