Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 451

Variation og datering
423
sádanne kriterier, vigtigt at understrege at de forskellige
analyseniveauer ikke má skæres over én kam.
Nár det gælder ortografiske argumenter, finder man en
række fælles indikationer for opstillingen af en terminus
postquem. Ligesom de tilsvarende palæografiske argumen-
ter kan de vigtigste (mest gennemfprte) ortografiske argu-
menter primært bruges i en argumentation for en datering
til efter CI250. De ortografiske træk som kan anvendes i ar-
gumentationen for en datering til CI275 (eller senere), op-
træder derimod næsten udelukkende i B. Heraf fplger ogsá
at man sammenlignet med de palæografiske forhold finder
flere markante uoverensstemmelser mellem skriverne pá
det ortografiske niveau.
Ser man nærmere pá de faktisk anvendte ortografiske
argumenter, er langt stprstedelen knyttet til specifikke
fonem-grafem-relationer. Kun en mindre del kommer
til udtryk pá grafordsniveau. I forbindelse med fonem-
grafem-relationerne er det interessant at iagttage at argu-
menterne i stort set lige stor udstrækning relateres til hhv.
konsonant- og vokalsystemet. Nár dette er tilfældet, pá
trods af den stprre udvikling i vokalsystemet, skyldes det
at kun en mindre del af dateringsholdepunkterne kan rela-
teres direkte til lydudviklinger. Oftest er der tale om rent
(orto)grafiske udviklinger. I et dateringsmæssigt perspek-
tiv er sádanne udviklinger da ogsá mindst lige sá interes-
sante. Det er netop et vidnesbyrd om rigtigheden af denne
metodiske pointe at sá mange tilsyneladende yngre orto-
grafiske træk kan anfpres fra B. Et særlig illustrativt ek-
sempel udgpr forholdene ved manifestationen af /d/, idet
der ubetinget er tale om den mest markante forskel skri-
verne imellem. Mens yngre betegnelser som (e §) sáledes
anvendes i 92 % af tilfældene i B, gælder det blot for 5 % af
tilfældene i A.
Som allerede flere gange antydet má morfologiske kri-
terier tillægges mindre betydning, hvilket afspejles i de an-
fprte argumenter. For det fprste er det samlede antal ar-
gumenter ret lavt,1 og for det andet er der ved de date-
ringsmæssigt interessante novationer med en enkelt und-
tagelse (den næsten enerádende analogiske form pá -an i
1 Kun ved argumentation for en mulig terminus ante quem íinder man et
st0rre antal morfologiske træk nævnt. De kan dog i sagens natur ikke
tillægges stor betydning, da der er tale om manglende manifestation af
et givet fænomen, altsá et negativt udsagn.
akk. sg. mask. af engí) tale om helt eller næsten helt enkelt-
stáende træk. I et mindre korpus vil der derfor være en
overhængende fare for at man ikke vil kunne finde rele-
vante eksempler af morfologisk karakter.
De orddannelsesmæssige træk er heller ikke mange,
men som argumenter forekommer de umiddelbart mere
værdifulde end de morfologiske, idet antallet af belæg er
stprre. Selv i noget kortere tekster er det sáledes generelt
ikke usandsynligt at man vil kunne inddrage denne type ar-
gumenter. Samtidig má der mindes om at man ogsá pá det
orddannelsesmæssige plan finder en række tilsyneladende
yngre træk i B.
Leksikalske forhold har ikke fundet anvendelse som da-
teringsargumenter i nærværende afhandling. Vanskelighe-
den ved brugen af sádanne kriterier fremgár da ogsá af flere
ovenfor anfprte eksempler pá divergerende brug hos de
to skrivere. Skpnt hánd B samlet set udviser flere yngre
træk end hánd A, finder man flere eksempler pá konser-
vativ sprogbrug pá leksikalsk niveau. Jf. fx den i A langt
hyppigere brug af um pa bekostning af of og af þar til er og
tilþess er pá bekostning af unz.
Som i konklusionen pá afsnittet om skriveridentifice-
ring má vigtigheden af anvendelsen af flest mulige krite-
rier understreges. Særlig de palæografiske og ortografiske
kriterier synes frugtbare, men andre træk (af ikke mindst
sproglig karakter) bpr underspges, ikke blot fordi de un-
dertiden kan komplettere de palæografiske og ortografiske
argumenter med data af direkte dateringsmæssig relevans,
men ogsá fordi de i en række tilfælde kan bidrage til yderli-
gere belysning af den enkelte skrivers forholden sig til for-
lægget. En stprre indsigt i dette forhold kan udnyttes ved
vurdering af alternative tolkningsmuligheder pá helt andre
niveauer.
Det er flere gange blevet fremhævet at daterings- og lo-
kaliseringsspprgsmálet er nært forbundne. Afslutningsvis
má det imidlertid noteres at det pá grundlag af nærværende
underspgelse ikke synes muligt at slutte noget om hánd-
skriftets nærmere proveniens.
6.4.6