Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 468

440
Litteratur
Nielsen, K. M. (1934). Et lovhaandskrift og dets forlæg.
I Studier tilegnede Vemer Dablerup paa
Femoghalvfjerdsaarsdagen dengl. Oklober 1934,
s. 141—49. K^benhavn etc.
Noreen, A. (1903). Altislándische und altnorwegische
Grammatik (Laut- und Flexionslehre) unter
Beriicksichtigung des umordischen. Bind 1 af Altnordische
Grammatik. Nummer 4 af Sammlung kurzer
Grammatiken germanischer Dialekte. Halle, 3. udg.
Noreen, A. (1923). Altislándische und altnorwegische
Grammatik (Laut- und Flexionslehre) unter
Berúcksichtigung des urnordischen. Bind 1 af Altnordische
Grammatik. Nummer 4 af Sammlung kurzer
Grammatiken germanischer Dialekte. Halle, 4. udg.
[Genoptrykt 1970].
Ólafur Halldórsson (1987). Inngangur. I F&reyinga saga.
Nummer 30 af Rit Arnastofnunar, s. ix—cclxviii.
Reykjavík.
Ólafur Halldórsson, red. (2000). Óláfssaga Tryggvasonar
en mesta. Nummer 3 af Editiones Arnamagnæanæ.
Series A. Kpbenhavn.
Ólafur Halldórsson (2006). Hjalarinn. I Varði reistur
Guðvarði Má Gunnlaugssyni fimmtugum 16. september
2006, s. 93—5. Reykjavík.
Ornato, E., red. (1997). La face cachée du livre médiéval.
L’histoire du livre vuepar Ezio Omato, ses amis etses
collégues. Rom.
Ornato, E. (2003). Lofraða um handritamergð.
Nummer 36 af Rit Sagnfræðistofnunar. Reykjavík.
Ottosson, K. (2001). Kven sitt sprák ser vi i avskrifter?
— eller Eloge de la variante grammaticale. [Foredrag
ved symposiet “Nordiske middelaldertekster: Utgivere
& brukere”, tilgængeligt pá www.cas.uio.no/Groups/
EdMa200o/symposium/KO/KO.html (kontrolleret
31/10-12)].
Ottosson, K. (2002). Introduction. I Guðrún
Þórhallsdóttir et al., red., Linguistic Studies, Historical
and Comparative, s. xvii—lxvii. Reykjavík.
Ottosson, K. [se ogsá Kjartan G. Ottósson].
Parkes, M. B. (1991). Tachygraphy in the Middle Ages.
Writing Techniques Employed for Reportationes of
Lectures and Sermons. I Scribes, Scripts and Readers,
s. 19—33. London etc.
Parkes, M. B. (1992). Pause and Effect. An Introduction to
the Histoiy ofPunctuation in the West. Aldershot.
Pelzer, A. (1966). Abréviations latines médiévales.
Supplément au Dizionario di abbreviature latine ed
italiane de Adriano Capelli. Louvain, 2. udg.
Poulle, E. (1974). Paléographie et Méthodologie. Vers
l’analyse scientifique des écritures médiévales.
Bibliothéque de l’Ecole des Chartes, 132, s. 101—10.
Powitz, G. (1976). Datieren und Lokalisieren nach der
Schrift. Bibliothek und Wissenschaft, 10, s. 124—36.
Powitz, G. (1998). Was vermag Paláographie?
I Gártner, K. & Holtus, G., red., Urkundensprachen im
germanisch-romanischen Grenzgebiet. Beitrágezum
Kolloquium am 5./6. Oktoberin Trier. Nummer 35 af
Trierer Historische Forschungen, s. 233—51. Mainz.
Rannver H. Hannesson (1995). Analyser af islandske
pergamenter. [Upubliceret afhandling.
Konservatorskolen, Det Kongelige Danske
Kunstakademi].
Rask, R. K., red. (1832). Sögur Noregs konúnga frá
Magnúsi berfatta ok til Magnúss Erlíngssonar, bind 7 af
Fornmanna sögur. Kpbenhavn.
Rindal, M. (1997). Norsk eller islandsk. Ei drpfting av
sprákforma i norske og islandske
mellomalderhandskrifter. I Ulfar Bragason, red.,
Islensk málsaga og textafraði, s. 113—20. Reykjavík.
Rischel, J. (1968). Diphthongization in Faroese. Acta
Linguistica Hafniensia, 11, s. 89—118.
Rischel, J. (1996). Har forskningen i dansk sproghistorie
en fremtid? Danske Studier, 91, s. 5—21.
Rode, E. (1974). Palæografiske studier i den islandske
homiliebog med særligt henblik pá skrivernes antal.
[Upubliceret mag. art.-afhandling. Kpbenhavns
Universitet].
Rode, E. (1979). Svar pá artiklen “Scribes and Statistics”.
Scripta Islandica, 30, s. 46—50.
Ruud, F. M. (2005). AM 39 fol.: Paleografi, ortografi og
transkripsjon. [Upubliceret hovudfagsoppgáve.
Universitetet i Oslo].
Rygh, O. (1908). Gaardnavne i Romsdals Amt, bind 13 af
Norske Gaardnavne. Kristiania.
Sandaaker, O. (1996). Agrip og Morkinskinna.
Teksthistoriske randnotar. MaalogMinne, 1996:1,
s. 31-56.
Sandpy, H. (1997—98). Utdráttur á öðru máli. Islenskt mál
ogalmenn málvísindi, 19—20, s. 45—83.
Schlögl, W. (1978). Die Unterfertigung deutscher Könige von
der Karolingerzeit biszum Interregnum durch Kreuz und
Unterschrift. Kallmiinz.
Schlögl, W. (1980). Zum Problem des
Identitátsnachweises in mittelalterlichen
Handschriften. HistorischesJahrbuch, 100, s. 131—62.