Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 469

Litteratur
441
Schneider, K. (1987). Gotische Schriften in deutscher
Sprache. Vom spciten 12. Jahrhundert bis um 1300, bind 1.
Wiesbaden.
Scott, F. S., red. (2003). Eyrbyggja saga. The Vellum
Tradition. Nummer 18 af Editiones Arnamagnæanæ.
Series A. Kpbenhavn.
Seip, D. A. (1932). Gamalnorsk ordbok med nynorsk
tydning [anmeldelse]. NorskTidsskriftfor
Sprogvidenskap, 5, s. 348—64.
Seip, D. A. (1944). Om þ, ð, d, t i det eldste norske og
islandske skriftsprák og særlig om sluttkonsonanten i
2. pers. pl. av verber. I Ljunggren et al., red., Festskrift
til Jöran Sahlgren, s. 131—51. Lund.
Seip, D. A. (1954). Pal&ografi B. Norge oglsland.
Nummer 28 :B af Nordisk Kultur. Kpbenhavn etc.
Seip, D. A. (1956). Har islandsk hatt pronomenformene
ðo, þo, to for þú? Arkiv för nordisk filologi, 71, s. 172—76.
Sigurður Jónsson, Guðvarður M. Gunnlaugsson &
Höskuldur Þráinsson (1992). Mállýskucbx.mi.
Reykjavík, 2. udg.
Sigurður Nordal (1914). Om Olafden helliges saga.
En kritisk undersögelse. Kpbenhavn.
Sigurður Nordal (1933). Formáli. I Egilssaga
Skalla-Grímssonar. Nummer 2 af Islenzk fornrit,
s. v—cv. Reykjavík.
Sjöros, B. (1917). Tvá samnordiska kvantitetsregler.
Studier i nordiskfilologi, 8:3, s. 1—72.
Spehr, H. (1929). Der ursprungder islándischen schrift und
ihre weiterbildung bis zur mitte des 13. jahrhunderts. Halle.
Spurkland, T. (1991). En fonografematisk analyse av
runematerialet fra Btyggen i Bergen. Oslo. [Upubliceret
doktorafhandling. Universitetet i Oslo].
Stefán Einarsson (1928—29). On Some Points of Icelandic
Dialectal Pronunciation. Acta Philologica
Scandinavica, 3, s. 264—80.
Stefán Karlsson (1960). Ortografien i islandske
originaldiplomer indtil 1450. [Upubliceret
mag. art.-afhandling. Kpbenhavns Universitet].
Stefán Karlsson, red. (1963). Islandske originaldiplomer
indtil 1430. Tekst. Nummer 7 af Editiones
Arnamagnæanæ. Series A. Kpbenhavn.
Stefán Karlsson, red. (1967). Sagas oflcelandic Bishops.
Fragments of Eight Manuscripts. Nummer 7 af Early
Icelandic Manuscripts in Facsimile. Kpbenhavn.
Stefán Karlsson (1970). Um Vatnshyrnu. Opuscula, 4,
s. 279—303. (Nummer 30 af Bibliotheca
Arnamagnæana).
Stefán Karlsson (1977). Kringum Kringlu. Landsbókasafn
íslands. Árbók, 1976, s. 5—25.
Stefán Karlsson (1978). Om norvagismer i islandske
hándskrifter. MaalogMinne, 1978:3-4, s. 87-101.
Stefán Karlsson (1979). Islandsk bogeksport til Norge i
middelalderen. MaalogMinne, 1979:1-2, s. 1—17.
Stefán Karlsson (1981). Stafsetning séra Odds á
Reynivöllum. I Afmádískveðja til Halldórs Halldórssonar
ij.júli 1981, s. 248-84. Reykjavík.
Stefán Karlsson, red. (1983). Guðmundarsögur biskups 1.
Ævi Guðmundar biskups. Guðmundar saga A.
Nummer 6 af Editiones Arnamagnæanæ. Series B.
Kpbenhavn.
Stefán Karlsson (1999). The Localisation and Dating of
Medieval Icelandic Manuscripts. Saga-Book, 25:2,
s. 138-58.
Stefán Karlsson (2000a). Aldur Hauksbókar.
I Guðvarður M. Gunnlaugsson, red., Stafkrókar.
Ritgerðir eftir Stefán Karbson. Nummer 49 af Rit
Árnastofnunar, s. 303—9. Reykjavík. [Oprindelig trykt
i Fróðskaparrit 13, s. 114—21. Tórshavn. 1964].
Stefán Karlsson (2000b). Perg. fol. Nr. 1 (Bergsbók) og
Perg. 4to nr. 6 í Stokkhólmi. I Guðvarður M.
Gunnlaugsson, red., Stafkrókar. Ritgerðir eftir Stefán
Karlsson. Nummer 49 af Rit Árnastofnunar, s. 368—76.
Reykjavík. [Oprindelig trykt i Opuscula 3, s. 74—82
(Nummer 29 af Bibliotheca Arnamagnæana). 1967].
Stefán Karlsson (200OC). Ritun Reykjafjarðarbókar.
Excursus: Bókagerð b&nda. I Guðvarður M.
Gunnlaugsson, red., Stafkrókar. Ritgerðir eftir Stefán
Karlsson. Nummer 49 af Rit Árnastofnunar, s. 310—29.
Reykjavík. [Oprindelig trykt i Opuscula 4, s. 120—40
(Nummer 30 af Bibliotheca Arnamagnæana). 1970].
Stefán Karlsson (2002). The development of Latin script
II: in Iceland. I Bandle, O., red., The Nordic Languages.
An Intemational Handbookofthe History ofthe North
Germanic Languages, bind 1. Berlin, New York.
Stefán Karlsson (2004). The Icelandic Language. London.
Stemshaug, O. (1982). Norskpersonnamnleksikon. Oslo.
Storm, G. (1873). Snorre Sturlassöns Historieskrivning. En
kritisk Undersögelse. Kpbenhavn.
Stutzmann, D. (2005). Nomenklatur der gotischen
Buchschriften: Nennen? Systematisieren? Wie und
wozu? IASLonline.
[www.iaslonline.lmu.de/index.php?vorgang_id=995
(kontrolleret 31/10-12). Anmeldelse af Derolez (2003)].
Sveinbjörn Rafnsson (2005). Ólafssögur Tryggvasonar.
Umgerðirþeirra, heimildir og höfunda. Reykjavík.