Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 36

XXXIV
ad med e-d, gera hreint fyrir sinum dyrum, bita å pvi såra epli
m. fl.), ligesom også semasiologiske novationer under fremmed
påvirkning (som for eks draga i betydningen ‘proficisci’) samt
oversættelseslån, kalker og kamouflagedannelser (som for eks
spottsfunding f) kommer ind under definitionen. Udenfor denne
— og derfor som regel ikke behandlet i denne bog — står
fremmedordene: fremmede (dvs. fortrinsvis latinske, græske og
hebraiske) ord med ikke-islandsk bøjning, person- og stednavne
med fremmed eller uden bøjning, idet der ved fremmedord
her forstås sådanne ord, der i sig selv, dvs. ved udtale, akcent,
bøjning eller stavemåde, adskiller sig så væsentligt fra sprog-
normen, at de selv for en flygtig betragtning uvilkårlig placerer
sig som ikke genuint hjemmehørende i vedkommende sprog-
norm. På grænsen mellem låneord og fremmedord står under-
tiden morfologiske novationer, der overtages fra et andet sprog,
som Danmarks gen for Danmerkur eller Danmarkar.
Men de egentlige fremmedord er ikke de eneste udeladelser
i denne bog. Det har af pladshensyn og for ikke at tilføre bogen
altfor meget i forvejen kendt stof desuden været nødvendigt
at udelade en del ældre låneord, som regel sådanne, der er ind-
kommet i det islandske sprogs tidligere låneordsperioder, hvilket
i praksis vil sige, at man ikke i denne bog kan forvente at finde
de af Frank Fischer1) allerede optegnede låneord. Da Frank
Fischer imidlertid ikke i sit værk har sat en bestemt grænse
fremad i tiden for, hvilke ord han tager med, men i denne
henseende følger de gængse oldislandske ordbøger, der også
undertiden anfører yngre islandske kilder, og da adskillige for-
holdsvis tidlige låneord medtages her i det flg, såfremt deres
anvendelse i det 16. århs trykte litteratur giver anledning til
divergerende eller supplerende iagttagelser, vil det forstås, at
grænserne mellem Frank Fischers bog og nærværende arbejde
er ret flydende. Dette er så meget mindre unaturligt, som
*) Die Lehnworter des Altwestnordischen, Palaestra LXXXV, Berlin 1909,
jfr som supplement og korrektion hertil Otto Hofler Altnordische Lehnwort-
studien I—III, Arkiv XLVII, Lund 1931, pg. 248 ff og XLVIII, Lund 1932,
pg. 1 ff og 213 ff, hvor forfatteren ved på en del punkter at revidere Frank Fischers
opfattelse af lånevejen for de enkelte ord søger at vise, at låneordene i vestnordisk
(og i fornsvensk) i regelen stort set har bevaret det genus, de havde i de långivende
sprog.