Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 295

185
tragene alte Lumpen 44, sønder
reffne oc forslædne gamle Palte 50,
sundurrifna og wtslitna gamla
Larfa 1644) || Laat pessa gamla
sundur rifna vtslitna Klwta vnder
pijna Armlegge Bibi Jer XXXVIII,
12 (Lumpen 44, Palte 50, Larfa
1644) || Pijn Silke Sæng og
Flugel frijtt/ eru faer Klutar og
Hey opytt/ Psb89 C I v. (das
ist grob hew vnd windelein, Wa-
ckernagel pg. 147, det er Græss,
Hø oc arme klude; NutzhornII,29).
klogumål n (M). Ordets første
komponent ser ud som gen af
klaga f (jfr mnty, hty klage f, no,
fær klaga f), som dog ellers ikke
synes at forekomme i isl; det må
dog tages i betragtning, at ordets
ældste form i sv er klag(h)amal
(Suso, ca 1480, 1487), en form, der
i sv iflg Hellquist har ændret sig
til klago- ved analogi fra kæromal.
Da har pi klagemolle (1521).
ef nockur hefer klaugu mal vid
annan/ Gudspjb62 C III v. ||
eckert Tion/ nie nockurt Kløgu-
maal sie a vorum Strætum. Bibi Ps
CXLIV,14 (klage 44, Klagemaal
50) | | Hier kiemur fram enn annad
Kløgumal. SummGT91 Ddd II r.
(ein ander klage 1548) || Og
fyrergiefid ef nockur hefur Klogu-
maal mote odrum/ HP97 J V v. ||
med kloklegum Brogdum/ Prætum
og Klogumaalum/ BL99 E III r.
(“falsch oder gar zu geschwinde
recht suchen” Aum97 D VI r.) ||
Kunne nu so ad verda ad Yferualld-
ed vill ecke neitt giora til vid
pitt Klogumaal/ PassO0 E II r.
(for dit klagemaal 1556 E III r.,
auff dein ansuchung 1545,753,13) ||
pa vrdu peir vpp ad huxa veralld-
ligt Klogumål/ PassO0 H III r. (it
verdzligt klagemaal 1556 H VI v.,
ein weltliche, anseheliche anklag
1545,770,22) m. fl.
klogun f (V), verbalsubstantiv
til vb klaga (qv.v.), jfr klagan
(Sil), sv klakan (SjTr) og klagan
(Suso). Jfr åklogun.
Enn pat er ein Raust og klogun/
Bibi form Dan P III v. (klage 44) ||
Er ein Klogun/ Psb89 M Vir. jj
og giører eina nyia kløgun/ Summ
GT91 Bb II r. (eine newe klage
1548) || Og epter slijkre Klogun og
Framburde PassOO H V v. (deris
klagemaal oc tilskyndelse 1556 J
1 r., jr anklagen und anhalten
1545,772,7).
kof(f)ur n, oftest i sammensæt-
ningen pilnakof(J)ur, som gengi-
velse af ty kocher, da kaager, lånt
fra mnty (pll-)koger, koker m, da
kogher (ÆB), sv piilekoffwer (1499)
og koger (beg af 16. årh), -/-formen
kunde skyldes sammenblanding
med ordet kof(u)r (F,V) i betydnin-
gen ‘skrin’, også ‘rør, sonde’ (lånfra
fra coffre, jfr L), men da -/-formen
forekommer i sv, er det sandsyn-
ligt, at den isl form er lånt udefra.
jjui tak nu pijn veidarfære/ j)itt
Pijlnakofur og pinn Boga/ Bibi Gen
XXVII,3 (kocher 44, kaager 50) ||
Eirnen po pad klijnge i Pilnakoffr-
enu/ Bibi Job XXXIX,26 (der
Kocher 44, Pile kaageret 50) ||
Sæll er sa sem sitt Kofur hefur
fullt af peim hinum sømum/ Bibi
Ps CXXV 11,5 (Kocher 44, kaager
50) || Puiat Elam kemur par med
Pilnakoffrin/ Bibi Is XXII,6 (Ko-
cher 44, kaager 50).
kokkur m (V). Mnty kok m
(hty koch), da kok (1467), sv
kocker (ca 1500), no best form
kokken (DN IV,987, Stavanger