Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 380

270
nu meir/ Bibi Ps LXXIV,9 (Pro-
phet 44, Prophete 50) || Peir
Prophetar eru Skialarar. Åminn95
D IV v. || huorke Paue nie Keisare/
Prophete eda Postule/ BL99 N V
v. (Prophet Aum97 K VI r.) ||
Fyrst er Jiad vijst og satt/ Ad
Propheten talar vm tijma f>ess
nyia Testamentesins/ PassOO S
III r. (Propheten 1556 S VI v.,
der Prophet 1545,817,15) m. m. fl.
pu5ur n (V, SIII). Mnty puder
n (fra poudre, eng powder), da
puder (Sydrak), sv pwder (beg af
16. årh).
med Byssum og Skotfærum/
Lodum og Pwdre/ og odrum
soddan vidurbunade. Speigell98 B
IV r.
pulver n. Lat pulvis, akk pulve-
rem, mnty pulver n og m, da
puluær (AM187), sv gen pulwers
(1400—25), pulfwir, polfwir (SjTr).
Huer er J>ann sem vppgeingur
af Eydemørkunne/ sem eirn Reyk-
stolpe/ suo sem Ilmur af Mirru/
Reykelse/ og allra handa Puluere
Jurtra makaranns. Bibi Canl 111,6
(allerley puluer eins Apotekers 44,
allehonde Apotekers puluer 50,
allra handa Puluer Apotekarans
1644).
pumpa vb ‘stertere’?, antagelig
overført fra mhty, hty pumpen
‘den schall pump hervorbringen
oder horen lassen’, da pass pumpis
i nuværende betydning (1621),
pumpe ‘forrette sin nødtørft’ (1622),
sv pumpa har ikke kunnet påvises
i ældre tid, derimod håndværker-
betegnelsen pumpemagere (som cog-
nomen 1453).
E»ad er/ Jia Ellen kiemur/ gietur
madur ecke sofed halfa Nott/
vaknar snemmendis J>egar Hanen
galar/ J)a Jieir Yngu ]aar a mote
pumpa og sofa/ Likpréd98 E VII v.
(cum interim iuuenes totam ster-
tant noctem, 1548).
purgation f. Lat purgatio f, hty
purgation, -zion I. Jfr purgats og de
der nævnte da og sv former.
hann giefur oss j sijnu Heilaga
Euangelio og j Sacramentonum
eina kostuliga Lækning/ eina heil-
næma Purgation/ og eina goda
præseruatiua j mote saalar Ovin-
um/ Llkpréd98 G VII r. (“repur-
gere” 1548).
purgats f. Hty purgalz(e) f (af
lat purgatio f, jfr purgation), da
purgatz (HermWeig), sv purgasz,
purgazie, purgalia (beg af 16. årh).
og ecke kunna j jsessu Lijfe med
ollu af honum ad fægiast/ vtann
Jjad verde fyrer Jiennann Naatt-
urlega Dauda/ huor ad er su rietta
Purgats og hreinsun Syndanna:
BL99 H VII r. (welcher ist die
rechte Purgatz. Aum97 G III r.).
pynga vb (M), sikkert påvirk-
ning fra da pgnge ‘kue, overvælde’
(Hegelund), sv pynga ‘hafva besvar
eller omak med; pyssla’ (Rietz),
no pyngja ‘famle vedholdende ved
et arbeide, klodse, pusle’ (Ross,
Torp, der (fejlagtigt) afleder ordet
af samme stamme som sb pung).
Ordet minder om ældre isl pynda
(F, V: or pynta, SIII: pynta, L:
fra oldeng pyndan ‘einsperren’). Jfr
pynkting.
Herra myskunnajm syneminum/
jmiat hann er tungi. siukur/ og er
herflliga pyngadur/ NT40 Matth
XVII,15 (vnd hat ein schweres
leiden Luther, och pinis greselige
1531, og er herfeliga pijndur Bibi).
pynkting f (M), samme ord som
ældre pynding (F, V, SIII: pynting,