Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 82

LXXX
kalker eller oversættelseslån, der i virkeligheden er originalernes
udtryk overført til islandsk i modificeret form. Mens det især
er middelnedertysk, der har afgivet de i talesproget optagne
tyske låneord, gør ældre nyhøjtysk sig mere gældende indenfor
de litterære låneord. Af rene kalker og oversættelseslån fra høj-
tysk og dansk, der igen har ordene fra tysk, kan for eks anføres
flg: bokaskrifari m (eet eks, efter hty buchschreiber), dagveljari
m, dagautveljandi m (efter Luthertysk tag(e)weler, også i da
og sv), gylliniår n (hty giildenjahr, da gyllænaar), gyllinistykki
n (hty giildenstuck, da gyllænæstbøcke), hofsalur m (eet eks, af
hty hof(e)saal), husfadir m (hty hausvater, da hussfader), korn-
stadur m (hty kornstadt, da kornstad), medstridari m (hty mit-
streiter, da medstridere), medpcnari m (hty mitdiener, da med-
tienere), naudhjålpari m (hty nothelfer, da nødhielpere), ohondl-
anligur adj (gengivelsen af hty unbegreiflich, da ubegribelig),
okrenkiligur adj (eet eks, hty unkråncklich, da (u)krenckelig),
ritnings- og ritningameistari m (endelsen -s er påfaldende, efter-
som ritning er f; oversættelseslån fra hty schriftmeister), skod-
unarbraud n (oversættelseslån fra hty schawbrot, da skuebrød),
skodunarspil n (oversættelseslån fra hty schawspiel, da skuespil),
spottfugl n (hty spotlvogel), spottsfunding f (efter hty spitz-
fundigkeit eller da spitzfundighed), stormvindur m (hty sturm-
wind, mnty sturmwint, da stormwijndt), teiknautpydari m (gen-
giver forlægenes hty zeichendeuter og da tegenis vdleggere), til-
flukt f (hty zuflucht oversat ved Tilfluckt og Hæle) og utslipa vb
(gengiver forlægets ausschleiffen). Enkelte højtyske bøjnings-
og afledningsendelser træffes også, således er narden n, side-
form til nardus m, en overført bøjningsform af ty narde (jfr
eks), mens kommunion (-on?) f, legion (-on?) f og n(?), pur-
gation f (der også lindes i formen purgats f efter det tyske forlæg
(og østnordisk)), religion f, skorpion (-on?) m(?) og transsub-
stantiation f går tilbage til tyske nominativsformer, dannet til
de latinske oblikke former på -n-, jfr s. LXIX f.
Til de verber på -era, -éra, der i regelen går tilbage til latin,
men alle har forbilleder i tysk (se s. LXXII) slutter sig nogle
enkelte, der er opstået i tysk: hof era, -éra (mnty hovéren) og
russéra (mhty ruschieren).
Med bibeloversættelsen indkom, som tidligere omtalt