Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 405

295
kann skalkaraskap ad fremia/ (i
nole forklaret: Skalkaraskap) so
sem Vlspeigill og Vincentius Prest-
ur af Kalenberg.) JS80 E VI r.,
ad hann kann skalkaraskap ad
fremia/ (i marginen: Skalkaraskap)
So sem Vlfspeigill og Vincentius
af Kalennberg) Bibi Sir XIX,5
(schalckheit (i marginen: (Schalck-
heit) Als Vlenspiegel/ Vincentius/
Pfaif vom Kalenberg.) 44, skalck-
hed 50).
skålkheit n pi (jfr skålkheid{u)r
m F, V). Mnty, mhty schalkheit f,
da skalcheth (KvUrtegård), skalck-
hed (Tausen), sv skalkheet (1450).
{jessi skal han biidia ad varazt
oli skålkheit/ Psk55 E VII r.
skålkur m (F, V, L, M). Mnty
schalk m, da skalk (ÆB, 1496), sv
gen skalksins (1420), skalker (1526).
Også i en anvendelse, der nærmer
sig betydningen ‘schalkheit’: hylja
sinn skalk (jfr nyisl sit ja å stråk
sinum), efter ty, jfr eks fra Summ
NT89 og hty schalk (Grimm VIII
sp. 2072). Jfr augnaskålkur.
{jar Husbondinn sialfur er einn
Skalckur/ Mordingi og Lygare/
S U 76 C VIII r. || So sem Raun
giefur vitne/ ad Vonder og Ohlydn-
er skalkar so ymisliga farast/
S080 A III r., vonder og ohlyduger
Skaalkar Bibi form Prov (Buben
44) || Margur er huassuitur og er
{jo skalckur/ JS80 E Vir., skaalk-
ur/ Bibi Sir XIX,22 (ein Schalck
44, en Skalck 50) || Enn hann var
Skalkur i Auglite DROTTINS/
Bibi Gen XX XV111,7 (bose fur
dem HERRN 44, ond for HER-
REN 50) || {>a komu {jar Borgar-
menn arger Skaalkar/ Bibi Jud
XIX,22 (bose Buben 44, arge
Skalcke 50) || Enn Syner Eli voru
Skaalkar/ Bibi l.Regn 11,12 (bose
Buben 44, arrige Skalke 50, miok
vsi5ugier Stjorn pg. 429,31) || Sijd-
an komu {jar tueir arger skaalk-
ar/ og stodu riett framme fyrer
honum/ Bibi 3. Regn XXI,13 (lose
Buben 44, arge Skalcke 50) ||
slijkur skiemdarskaalkur og so
grimmur Vijkingur/ Bibi form Dan
O IV v. (ein soleher wiister Vnflat
44) || Pa spurde {jessi Høfudskalkur
{jajBibi 2.Mac XV,3 (der Ertzbose-
wicht 44, den Hofluitskalck 50) ||
Sumer Menn kunna vel vm stundar
saker ad hylia sinn skalk/ Par
fyrer haf gat a {jeim/ SummNT89
Vu II v. (Etliche leut konnen den
schalck ein zeitlang bergen 1548) ||
So hefur skalkurin ecke kunnad ad
Skrifa riett Sancti Michaelis/ helld-
ur Sante Michaels. Andsvar95 B
VIII r. m. fl.
skamm f (V) for skomm, sikkert
ved påvirkning udefra: ty scham f
(mnty schame f), da skam (PLåle),
sv skam (ca 1350), no skam (jfr
Aasen), tilkommet gennem da og
no (jfr Bjorn Porolfsson Um is-
lenskar orSmyndir pg. 20), støttet
af vb skamma og de med gen af
skomm dannede ord (skammarligur
m. m.).
Petta hid sama seigir hann af
Jmi/ ad vier skulum hugleida [ja
eilijfu smaan og skamm sem koma
skal yfer {ja sem standa til vinstri
handar/ SU76 J VII v. || huad
hryggelig og aumlig syn {jad er/ ad
sia nær einn Jjiofur leidizt til
Galgans/ huilijka smaan og skamm
hann lijdur/ SU76 K II r. || og ad
{>eir {jurfe ecke hier ad lijda Smaan
og Skamm fyrer Monnum. EM96
B VI r. || Sman og Skamm/ vont
Rykte/ Hroop/ Brixl/ Ofrægd/