Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 92

xc
i østnordisk, men antagelig kommet over no), skjal n, hvortil
oskjalliga adv, skjalligur og 6- adj med sideformen sk(i)æl-,
som også kendes fra no, sparlak n, sperma vb, stola vb (vist
af da oprindelse; findes både i forbindelsen stola uppå e-d og
refleksivt som no stola seg (Aasen), en anvendelse, der tilsyne-
ladende ikke kendes fra da, hvorfor det er rimeligst at tænke
sig, at isl har ordet via no), tréhakl n, treiskur adj (med diftong
ligesom i fær og no), uikta (eller vigta) vb og (o)ærliga adv,
ærligur, erligur adj (den dobbelte vokalkvalitet synes at stamme
fra da, men genfindes også i no, og det er rimeligst at tænke
sig, at isl har ordene derfra).
Af håndværksord synes flg at være kommet over no: bakari
m, skraddari m samt handbil(a) f (se bila i ordbogen).
Til de ovennævnte låneord, hvor som regel ikke blot forekom-
sten af tilsvarende norske paralleller, men også for eks lydlige
grunde kan tale for, at ordene sandsynligvis er kommet til is-
landsk via norsk, kan føjes endnu en del låneord med norske
paralleller, som måske derfor ligeledes er kommet denne vej. Af
åi-ordene (jfr s. LXIV—LXV) synes for eks bifalningf, bifalningur
m (hvor da, sv, no har former med -n- overfor n-løse former i
mnty) at være kommet over norsk, og af andre åi-ord, der for-
uden i dansk og svensk er belagt i norsk diplomsprog (om bivisa
vb og bivising f se s. XCIII), kan anføres: bi fala vb (no befala),
bigera vb (no 1. pers pi begærom), bihaga vb (no præt behagadhé),
bihalda vb (no behaldæ), bikenna vb (no perf part bekender),
biskerma vb (no sb beskerm(an)), bitala vb (no bithala, betala),
bitaling f (no betaling) og bivara vb (no bi-, beuara). Flg for-ord
(flere nævnes s. XCIII) har direkte ældre norske paralleller:
forakla vb (jfr no sb forakt), forf arast vb, forganga vb, formega
vb, forråda vb, forsoma vb, forsoman f (jfr no forseman, for-
sømen), forstanda vb, forstandigur adj, forsvara vb og forvara
vb (jfr no sb foruaring, forwarilsse). Af andre, hovedsagelig fra
middelnedertysk indlånte ord, hvoraf de fleste har tilhørt tale-
sproget, kan nævnes flg med ældre norske paralleller: åklagan f,
akt f, blifa vb, bruka vb, bgssa f (no i anden betydn), byta vb,
byting f, dekan m, dikta vb, engelskur adj, fri adj, friheit n pi,
gyllini n, hopa(st) vb, hugsvala vb (jfr no sb husualelse), kanél
m(?), kokkur m, krans m, krenkfa vb, krusa vb, kurél (kur-?)