Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 39

XXXVII
Lige siden landnamstiden havde en del af Islands udenlands-
omsætning været varetaget af Nordmænd, og mod slutningen
af det 14. årh dirigeredes faktisk al islandsk handel fra Bergen,
hvor indvandrede tyske købmænd, der allerede i det 13. århs
slutning havde fået tilladelse til at handle i Norge, efterhånden
fik konkurreret de indfødte købmænd ud. I det 13. og 14. årh
tog Hanseaterne føringen overalt i Norden, ikke blot på han-
delens område, men også på en række forskellige andre felter
i tilknytning til handelen — en økonomisk og kulturel ind-
flydelse, der i virkeligheden var en kolossal nordtysk ekspan-
sion, hvis dønninger også nåede ud til Island. Vi hører om tyske
købmænd på SuQurnes allerede i årene 1423—241), men det
var dog først efter ca 1450, Tyskernes handel på Island rigtig
udviklede sig2) og førte til ofte voldsomme skærmydsler med
Engelskmændene, der havde været de første fremmede, der
fiskede ved de islandske kyster3), og som efterhånden drev en
ret udstrakt handel på Island4). Omkring 1540 havde Hanse-
aterne, hvis magt allerede da længe havde været på retur i det
øvrige Norden, fået det meste af Islandshandelen på deres
hænder.
De fleste af de Hansakøbmænd, der handlede på Island, var
fra Hamborg og havde deres hovedstabelplads i Haf narf j or Sur,
hvor de bl. a. byggede en kirke med egen tysk præst5 6); men
også Bremere, der især holdt til i BuSir og Kumbaravogur på
Snæfellsnes, Liibeckere, Bostockere og købmænd fra Wismar,
Danzig, Stralsund og Liineburg handlede på Island. Hanse-
aternes skibe var godt udrustet, og hvad der, udover det rent
0 Jfr Diplomatarium Islandicum XI pg. 84.
2) Jfr herom Jon J. A&ils Einokunarverzlun Dana å Islandi 1602—1787, Rvik
1919, pg. 3—64, i dansk oversættelse ved Fridrik Åsmundsson Brekkan Den
danske monopolhandel på Island 1602—1787, Kbh 1926—27, pg. 3—67.
3) De omtales første gang i islandske annaler år 1412 (Annålar 1400—1800 I
pg. 18); sommeren 1413 opgøres antallet af engelske fiskebåde, der sejler til Island,
til »XXX flskiduggur edur meir« (ibidem pg. 19).
4) Jfr Finn Magnusen Om de Engelskes Handel og Færd paa Island i det 15de
Aarhundrede . . ., Nordisk Tidsskrift for Oldkyndiglied II, Kbh 1833, pg. 112—169
(fejlagtig henvisning hos Jon Adils pg. 13, dansk oversættelse pg. 14).
6) Denne kirke omtales kun i en tysk kilde, hvor den nævnes første gang i
året 1537, og den er sandsynligvis blevet nedrevet 1608, jfr Emst Baasch For-
schungen zur hamburgischen Handelsgeschichte. I. Die Islandsfahrt der Deut-
schen, Hamburg 1889, pg. 109 f.