Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 487

377
allmarger læra ei annad vt af
Gudz Euangelio enn ad vanbruka
Gudz naadar Godgirne/ GR79 A
III v. || Enn pegar peir vanbruka
pær/ SummNT89 Gir. (miss-
brauchen 1548) || I>ui pa vanbruk-
ast Saattmaale Drottins og hans
Testamente/ BP96 C VIII v. ||
so ad peir vanbruka Skiepnuna/ til
Synda og Sælgiætis. HP97 Ff IV
v. || Puiad Drottenn lætur pann
ecke orefstann/ sem vanbrukar
hans Nafn. BL99 B VII r. (der
seinen Namen misbrauchet. Aum
97 B VIII v.) || Og med huoriu
mote sem Menn vanbrwka Guds
Nafn BL99 C I r. || Huor sem nu
vill vanbrwka soddan naadar Pre-
dikun/ Pass 00 Q VII v. (misbruge
1556 R III r., missbrauchen 1545,
244,29).
vanbrukan f, som vanbrukun,
verbalsubstantiv til vb vanbruka,
jfr briikan.
med sijnum vijsdomi og van-
brukan Christiligs frelsis/ LV75 F
VII r., Vanbrukan LV99 G IV r.
(misbrug LV70) || Af Vanbrukan
Messunnar. SU76 E VI v. || med
pui hann var kominn i soddan
vanbrukan/ SummGT91 X III r.
(missbrauch 1548) || oheyreleg
Vanbrukan a Guds Gaafum/ BP
96 D X r. || slijker Guds Nafns
Vanbrukanar Menn. EM96 A IV
r. 11 ad Guds godar Skiepnur/ verda
ad piona jllsku og vanbrukan
peirra Ogudligu/ HP97 Ff V v. ||
aan allrar Vanbrukanar/ SE98 M
I v.
vanbrukun f (V, SIII), se van-
brukan:
saker eins Blotz ordz og van-
brukunar Gudz Nafns. GR79 F I v.
(for een blot bande oc skendsel
skyld 1548, Vmb eines einigen
fluchs vnd lesterung willen 1535).
vanhop n (jfr hop). Mnty wan-
hop(e) m og f, da vanhop (Suso),
sv vanhop (ca 1450), vanhopp (ca
1500).
suo at pu par fyre faller i nockra
auruilnan/ vanhop/ eda vilsemi/
CP46 Cc I r.
vankaåur adj (Sil, jfr V: vank-
adr), afledt af vanki m (qv.v.)
som galladur af galli m, jfr mhty
wanc adj ‘schwankend’, da wanch
‘havende skade’ (1656), sv tvanker
‘wacklande’ (ca 1500), no vank
‘brøstfældig, beskadiget’ (Torp,
Aasen).
Enn ef pat er vankad at nockru/
so at pat er hallt eda blint/ Bibi
Deut XV,21 (Wens aber einen
Feil hat/ 44, Men haffuer det noget
Lyde/ 50, Enn ef pad er lytt ad
nøckru/ 1644).
vanki m (Sil). Mnty wank m
‘wanken, schwanken, wandel, ver-
ånderung, fehier, leichtsinn, be-
denken, zweifel’, mhty wanc, -kes
m ‘bewegung nach vorne, zur seite
oder riickwarts, unståtigkeit, un-
treue, zweifel’, da vanck ‘mangel,
skade’ (1514), wanck (1533), sv
wank m ‘vacklande, sviktande’
(1430—50), akk wanka (af vanki
‘vank, fel, flack’) (1492), no vank
‘bræk, skade, legemslyte’ (Torp,
Aasen), vanki (V) ‘vertigo (spec
om får)’ er antagelig samme ord;
dog kunde man her formode en
særlig tilknytning til mnty vb
wanken, da vanke osv.
suo eirin (!) auglysiir (!) hann
med sinne signadre og Dyrdarligri
vpprisu sig ad vera riettlatan epter
logmali Gudz/ aan alls fleks eda
vancka j nockurn mata/ LV75 O V