Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 47

XLV
der i sydligere lande havde medvirket til at gøre kirken upopu-
lær, så at sige ikke kendtes på Island. I det lange løb kunde re-
formationen dog ikke holdes ude, dertil stod Island i for livlig
forbindelse med udlandet, og dertil var reformationen for stærkt
ønsket af den danske kongemagt. De første spirer til reforma-
tionen viste sig i Skålholt umiddelbart før 1530, efter at der
dertil var kommet reformatoriske skrifter, antagelig med køb-
mænd fra Hamborg. Reformationen var naturligvis i sit væsen
en åndelig bevægelse, men dens indførelse på Island var i høj
grad et politisk anliggende, idet det særlig var forholdet til
kongen og den danske kirke, der blev bestemmende for den is-
landske reformation. Reformationen fik derfor også her et dob-
belt forløb: et politisk og et åndeligt.
Den katolske kirke på Island stod som den største magt-
faktor den danske konges politiske bestræbelser i vejen, og
derfor blev den islandske reformation stærkt fremhjulpet af
Christian III, og dette var også hovedgrunden til, at den fik
et så voldsomt ydre forløb, idet den indre åndelige forberedelse,
dette nye tidehverv krævede, slet ikke havde nået at tage
rigtig form på Island, før begivenhederne tog fart. Disse be-
givenheder, som det ikke her er meningen at følge i enkelt-
heder, kendetegnes især af den gamle, blinde bisp Ogmundurs
voldelige bortførelse og altingets fremtvungne vedtagelse af re-
formationen i Skålholt stift i 1541, Jon Arasons kraftige reaktion
mod kongens magtbud, der efter størstedelen af folkets mening
stred ikke blot mod kirkens love, men også mod lands lov og
ret, hans egenrådige genindførelse af den katolske tro på Syd-
landet og hans og hans sønners henrettelse den 7. november
1550, der førte til indførelsen af Chr. 11 Is kirkeordinans også
for Holar stift og til reformationens endelige sejr, ophævelsen
af al gammel kirkeret og sækulariseringen af kirkegodset, først
på Sydlandet og siden på Nordlandet (1543—52), en udvikling,
der kun blev mulig gennem kongemagtens effektive støtte til
de islandske reformatorer.
Folkets åndelige tilpasning til den nye tro og de nye sæder
var i høj grad besværliggjort, men også stærkt nødvendiggjort
ved det udenlandske magtopbud, der så hurtigt fik reforma-
tionen gennemført, og de islandske reformatorer fik derfor her