Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 146

36
(en Burgermestere i en Stad 1556
E III r., ein Burgermeister in einer
Stat 1545,753,7).
bos(s)bum n. Mnty bossbom, buss-
bom m, hty buchsbaum (sammensat
af lat buxus og ty baum), da buss
bom (1514), sv buxbom (1538).
Eg mun giefa a sliettlendenu
Grene trien Beyke uidenn/ og
Bosbumit huort med ødru/ Bibi Is
XLI,19 (buchsbawm 44, Busbom
50, 1644) || Grenit/ Beyket/ Boss-
bumit/ Bibi Is LX,13 (Buchsbawm
44, Busbom 50, Busbomid 1644).
brasa vb (F: brasadr, V?) i for-
bindelsen brasa gfir e-d ‘dække,
skjule’, måske det samme som
brasa ‘lodde’ og da vel fra fra
braser, eng braze. De etymologiske
forhold ved dette ord er dunkle.
Puiad huad er nu tijdara ad
heyra og spyria epter Fafrodom/
enn jietta/ Brasade hann yfer.
Confir96 D VIII v. || {ægar jæir
med einhuoriu mote gieta brasad
yfer Synder sijnar og Glæpe/ hier
j Heime fyrer Monnum/ so {>ad
verde ecke hier openbert/ EM96
B VI r.
bréfadiktari m, se diktari.
bréfvisari m (en enkelt gang i en
gengivelse af et brev fra den norske
ærkebisp Gaute Ivarsson i Nidaros
(f 1510), ordet kan således næppe
betegnes som et isl låneord). Mnty
bréfwiser m, da brefuiseræ (1396),
pi breffwissere (1452), breffuiser
(Huitf), sv brefvisare (1387, 1401),
brefjuisere (1523).
kunnugt giorandi/ ad {»esse brief-
vijsare Jon Sigmundz son hefur nu
kiært og klagad fyrer oss/ og til
forna Klagad hafde fyrer vorum
Naduga vnga Herra Her Christiern/
ad virdulig (!) Herra B. Goskalk
a Holum hafe med oriett og of-
rijke kugad af honun (!) hans
Peninga og mijkid Gotz/ Andsvar
95 C V v.
breiming f i koppbreiming f; 1.
led, jfr koppur m (F, V). Mnty
brem(e) i, mhty brem, jfr hty
bråmung f (1820), da bremme (1534,
1550), sv brem(m) (1538, 1541).
Spennur/ Speingur/ Haals bønd/
Ermahnappa/ Hwfurnar/ Silke
skauted edur Koppbreimingarnar/
Bibi Is 111,20 (die gebreme 44,
bremme 50) || — Derimod: Eg vil
vppfletta Fallde jnnna Klæda fyrer
|)inu Auglite/ Bibi Nah III,5 (dein
gebreme 44, dit bremme 50, Klæda
fallde jrijnum 1644).
brudardiktur m, se diktur.
bruk n (jfr F (= ‘hob, samlet
mængde’, parabruk), V (se neden-
for), R (= parabruk)). V citerer
bruk ‘praleri’ fra Grettis saga i
Nockrer Marg-Frooder Søgu-Pætt-
er Islendinga, Holar 1756, pg.
101: Ecki let Gretter sem hann
visse Brwk Biørns umm petta; men
ordet har ikke stået i den oprinde-
lige saga (jfr Boers udgave pg. 84,
Gu5ni Jonssons udgave pg. 75,
hvor teksten er anderledes). Ordet
kendes bl. a. også fra Bjorn Hall-
dorssons leksikon, der også har
brukari nornen agentis med betyd-
ningerne 1. ‘usurpator’, 2. ‘osten-
tator’. At knytte betydningen
‘praleri’ til betydningen ‘dynge’
(i parabruk) synes, trods V, umu-
ligt. Sb bruk og vb bråka kan måske
være lånt fra mhty, hty vb brogen
‘prunken’ (brogen und brammen),
jfr sb bro g en.
Huar er nu {æirra hlaatur/
{»eirra Skiemtan/ deirra (1) Dægra
duol/ {æirra hrosan/ bruk og braml/