Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 413

oskjalliga (qv. v.), antagelig fra øst-
nordisk gennem no diplomsprog,
jfr skjal n. Da adj skiælligh (FISt),
skællicht (HellKv), skællegheste
(1407) og adv schællegæ (1405), sv
adj skålek (ca 1350), adv o skiiil-
lika, vskiallica (SGL), no kompara-
tiv skialigra (DN 11,580, Steig
1404), skiællighara (vidissen til DN
11,580, Bergen 1405), akk eller
dat f sg mel skællighe bewisning
(Dipllsl V pg. 18, Oslo 1442).
huar fyrer ad Jiat er riett ok
skælligt/ ad menn lati aungua
druckna/ nie hyrdu lausa presta
skyra/ AH55 A 111 r. (riett og
skylldugt Grall94 Ee I v.) || )>ess
leingur sem nockur hann vndan
dregur jdranina/ })ess oskiælligre
verdur hun/ LV75 R 11 r. (Jæss
oskickanlegre verdur hun. LV99 S
VII r., diss vanskeligere bliffuer
hun. LV70) || Enn Jio Amasia hefde
skialliga ordsøk til/ huar fyrer
hann strydde a Israels Kongs
Rijke/ SummGT91 Z I v. (redliche
1548) || og kunna {>o ecke ad fa
)>ar neina skiælliga Ordsok til/
PassOO F V v. (skellig sag der til
1556 F VII v., genugsame ursach
1545,761,7).
skoåunarbraud n (M), oversæt-
telseslån fra ty schawbrot n (eng
shewbread), da skuebrød (1550).
Også gengivet med fdrnar-, fdrn-
unarbrauO (jfr M).
Huernen at hann gieck inn i
gudz husit og tok skodunar braudin
og aath/ NT40 Luc VI,4 (Schaw-
brot Luther, det framsette brød
1531), Huernen ad hann gieck jnn
i Gudz husit/ og tok skodunar-
brauden og aat/ Bibi Luc VI,4 ||
Og fm skallt alltijd leggia Skodun-
arbraud a Bordid fyrer mier. Bibi
Ex XXV,30 (Schawbrot 44, Skue-
brød 50) || Bordid med sijnum
støngum/ og øllum sijnum Verk-
færum/ Skodunarbrauden/ Kierte-
stikan Bibi Ex XXXV,12 (die
Schaubrot 44, Skuebrødene 50)
m. fl.
skodunarspil n, oversættelseslån
fra ty schawspiel (jfr Grimm VIII
sp. 2375, betydn 3), da skuespil
(1594, 1622), sv skodospel (LPetri).
Jfr spil.
Eg vil giøra J)ig miøg hrædeliga/
og skamma J>ig/ og giøra J>ig ad
einu Skodunarspile/ So ad aller
J>eir sem J)ig sia/ skulu flyia fyrer
J>ier/ Bibi Nah III,6 (vnd ein
Schewsal aus dir machen 44, oc
gøre dig til en Skysel 50, og giøra
J>ig ad eirne Hrædu (i marginen
forklaret: Eda ad skarne) 1644).
skomakari m, se -makari.
skorpion (on?) m (?), uden bøj-
ning. Lat scorpio, -onis m, gr
OKopirios m, mhty sc(h)orpion,
sc(h)orpe m (hty schorpe), mnty
schorpidn n, schorpie f, da scorpion
(Harpestr), sv skorpion (beg af 16.
årh). I NT40 og Bibi ofte gengivet
med hogg- og flugormur, jfr M og
eks nedenfor; tillige med lat bøj-
ning, jfr to sidste ekss.
Ef nockud barn girnist Scorpion
edur annann skadligan orm af
sinum Fodur/ LV75 S VI r., Scor-
pion edur annann skadlegan Orm
LV99 V III v. (en Scorpion eller
en anden forgifftig Orm LV70) 11 Sol
i Scorpion Bænab6k76 A II v. || —
Derimod: a medal Flugorma/ Bibi
Ez 11,6 (vnter den Scorpion 44,
iblant Scorpioner 50, a medal Scor-
piona 1644) 11 — Lat form: Villudyr/
Scorpiones Høggormar/ JS80 LI r.,
Bibi Sir XXXIX,36 (35) (Scorpion