Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 78

LXXVI
været indirekte, gennem dansk og norsk. Sådanne indlånte
folkelige småord er: likavel adv, s(v)o vel (~s(v)o) sem, s(v)od(d)an
adj, sumtidis adv, til forna, lillika adv, tråts (tråds) i forskellige
præpositionelle anvendelser som tråts fyrir, tråts imoti. I denne
forbindelse kan også nævnes brugen af ellers hjemlige ord uden-
for deres egentlige anvendelsesområde som for eks præpositionen
fyrir i forbindelsen hvad fyrir (mann) og pronomenet sfålfur i
forbindelsen sjålfur pridji, åttandi osv. (i stedet for konstruk-
tionen vid pridja mann osv.).
En del af de fra middelnedertysk stammende låneord falder
i flg betydningsbestemte grupper:
Til handelens område kan henføres stoford som klædebeteg-
nelserne flugel n og sparlak n; betegnelser på fremmede frugter
m. m.: krydd n (pi) og de sikkert endnu for det 16. århs Islæn-
dere af rent litterær art værende hrisgrfon n, rusin f (eller n?)
og vindrufa f; varer: glas n, pappir m, spegill m, svampur m;
betalingsmidler: dalur m, gråt m(?), gyllini og rinsgyllini n,
mynt f, ort n, stotari m; vægt- og emballagebetegnelser: kvintin
n, korf f; betegnelser for købmænd: kramari m, mangari m;
verberne kaupslaga og uppbera og antagelig byta og kvitta til
adj kvittur.
Til håndværkets og teknikkens områder henhører ord som
hand(a)verk n og prent n; personbetegnelser som byssuskyttari,
daglaunari, fuglafangari, fuglari, handverksmadur, kokkur,
-makari (i leirpotta-, pott-, skomakari samt jurtra- og smyrsla-
makari, der nærmest hører under medicinområdet), målari,
murmeistari, -pottari, prentari, snikkari, steinhoggvari, stein-
klappari og steinsnidari; verber som astraka, forgylla, måla,
prenta, smelta, snikka; redskaber og værktøj som armbrysti n,
bil(a) i handbil(a) f(?), byssa f, kedja f, pressa f, skufla f, sleif f;
materialer, produkter m. m. som breiming f (dannet til mnty
bremen vb og brem(e) f), doppa f, kalk n, lod n, pudur n, sinkill
m, skorsteinn m, snura f, samt ord som munstur n og (fer)-
kantadur adj.
Til fiskeri og søfart er knyttet personbetegnelserne fiskari m
og skipari m samt mastur n. Til søfartens sprogområde kan
sikkert også henføres de for oldislandsk fremmede former