Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 64

LXII
formar (1512) og former (1508) sandsynligvis m, i dansk er ordet
genus conimune, og (ny)færøsk har formur m, det maskuline
genus synes således at stamme fra tysk og østnordisk; pålmi
m, der ligesom pålma f (SII, L) og den stærke form pålmur m
(jfr ordbogens pålm-) er udgået fra latin palma f, har snarest
form og genus fra mnty palme m, næppe fra dansk palmæ, der
ofte er n; pilår m er udgået fra miat pilare, pilarium n, men
har ligesom norsk pilarar m pi snarest form og genus fra mnty
pilar m; recess n af miat recessus m, men med form og genus
fra mnty recess m og n eller snarest fra da recess n og genus
commune; registur i og n, der er udgået fra miat (register)
registrum n, har form og neutralt genus, foruden fra miat, fra
mnty register n, det feminine genus stammer sandsynligvis fra
dansk, hvor ordet forekommer både som genus commune (f) og
n (mens ordet altid er n i sv). Noget mere tvivlsomt er det,
hvorfra de ord på -aZ(Z?), -aZ(Z?), der går tilbage til latinske
neutrumsformer på -ale: gradal(l), korporall, mariall, original(l),
passionall og spitall (jfr s. LXVI), har fået maskulint genus.
Til gradal(l) svarer former med n i mhty, genus commune i
dansk (m og n i sv), korporall er n i mhty, da og sv, original(l)
m i ty, genus commune i da (men n i sv), passionall n i mhty
og genus commune i da, og spitall m i no (m og n i sv, n i da
og mnty). Det er derfor meget sandsynligt, at spitall har fået
sit maskuline genus fra no, gradalfl) og passionall fra da, at
original(l) har ikke blot form, men også genus fra ty eller da, og
det er vel også rimeligt at tænke sig, at korporall (der går til-
bage til miat corporale (pallium) n), kan have fået maskulint
genus fra dukur, men det lader sig dog på den anden side næppe
bestride, at det maskuline genus i hvert fald ved nogle af ordene
kan skyldes systemtvang på grund af endelsen, der i islandsk
falder sammen med endelsen i de ord, der er udgået fra lat
-alis (adj) m (som for eks i kardinall (-dZZ?) m).
Medens en del låneord fra tysk i islandsk har samme genus
som i tysk og i et eller flere af de skandinaviske sprog — som
for eks midil n, midill m, der både i middelnedertysk, dansk
og svensk har formen middel og der kan være både n og m (i
da n og genus commune) — og det således ikke ad denne vej
lader sig indicere, om ordene er kommet til islandsk direkte fra