Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 304

194
krystall m, se kristall.
kumen n (SIII). Mnty komen
(komln, kamen m. m.), mhty kumin
m, da kumyn (Harpestr), kommen
(ChrPed), kommin (1550), sv komin
(1350?), kwmin (ca 1500) af lat
cuminum n, gr Kupivov n.
])ier Hræsnarar/ huerier tiundit
Myntu/ Aneth og Kumen/ Bibi
Matth XXIII,23 (Ciminum NT40,
Kiimel 44, Kommin 50).
kunis (kun-?) n og m eller f (?)
‘kanin’. Lat cuniculus m, mnty
kanin n, kanin(e)ken, mhty kilniclin,
kilnlin, meng cunin, eng cony, sv
kunil(lé) (1536, 1541), vist egentlig
et iberisk ord (jfr Hellquist).
Kunisen tyggur Jortur/ enn
hefur J)o ecke Klaufernar/ Bibi Lev
XI,5 (Die Caninichen 44, Caniner
50, Cirogrillus Sijorn pg. 316,22,
Choerogryllus Vulgata, Caninur
1644) || Enn J)ier skulud ecke eta
J>ad sem jortrar og ecke hefur
Klaufer/ Vlfalldann/ Hierann og
Kunised/ Jjesse jortra/ og hafa J)o
ecke Klaufer/ jaau skulu vera ydur
ohrein. Bibi Deut XIV,7 (Canini-
chen 44, Caninen 50) || Pau haafu
Biørgen eru Steingeitanna athuarf/
Og Biargskorurnar Smadyranna (i
marginen forklaret Kunisanna)
Inne. Bibi Ps CIV,18 (Ynd die
Steinklufft der Kaninchen 44, Oc
Canin til Sten reffnerne 50, Og
Biargskorurnar Kunis Dyranna
1644) || Kunisen sa veykur Lydur/
J)0 sem aadur j)a setia J>eir sitt
Hws i Steinunum. Bibi Prov XXX,
26 (Hieranner sa veykur lydur/ J>o
sem aadur setia J>eir sitt hws i
steinonum. SO80J Ir.; Caninichen
44, Canin 50).
kurél (kur-?) m eller n? (F og
L: koreil, kureli, kurill, Sil: n),
antagelig fra den omlydte side-
form i ty korel(le) til hty korall(e)
f (og m og n) (miat corallus m,
corallum n, lat coralium og gr
KopdAAiov n), da corell (ChrPed
lægeb), kurelbondh (1466), kaarel-
sten (1514), sv korell (LPetri),
korall (1538), no korell (DN
V,640, Nidaros 1434), af kaarele
(DN IX,325, Stokke 1456), fær
kurel (med silfur ok k. DiplFær 41,
år 1403). Ordet synes i sidste eks
nedenfor at betyde ‘ædelsten’,
denne overførte betydning synes
ikke at forekomme i andre sprog.
Peirra yferlit var raudara enn
Kuriel/ Bibi Thr IV,7 (Corallen
44, Kaarel 50) || Pesse Bæklingur
a ad vera Kuriel allra hans fyrre
Boka. SE98 G VI r.
kveldmåltiO, kvold- f ‘aftens-
måltid, specielt den hellige nadver’
(V, Sil, M). Ordet forekommer i
en fornaldarsaga i betydningen
‘coena’ (jfr F, som har misforstået
betydningen); der er grund til at
tro, at ordet, specielt den kirke-
lige anvendelse, er påvirket af hty
abendmahl, mnty aventmal n, jfr
eng the Lord’s supper, da natworth,
-warth (Harpestr), sv natuardher
(ca 1420—50), -wordher (beg af
16. årh). Jfr iøvrigt måltid.
Slickt hid sama eirnin/ nær ed
eg i Drottinnligre Kuelldmaltijd
alit ecki bodordit og fyreheitid
Christi/ CP46 E III v. (i nadueren
1540, ym auent ethen Magdeb36) ||
Drottinnlig kuelldmaltijd. ibidem
marginen (Nadwere 1540, Auent
ethen Magdeb36) || biuisat/ i Jmi/
J>ad hun verdur sam iofnut vid
eina kuelldmaltijd/ Puiat allar
kuelldmaltijder verda tijl gled-
skapar oc vnadsemdar/ enn eigi